Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. KRISTIANIA 5. SEPTEMBER 1918. 31. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 9.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til udlandet under korsbaand kr. 13.00.
Betalingen erlægges forskudsvis. — Annoncer beregnes efter 12 øre pr. mm. spaltehøide for almindelig annonceplads; 14 øre paa
sidste side og siderne mod tekst, 24 øre paa Iste side. For udenlandske annoncer resp. 14,16 og 28 øre. — For reserveret plads 2 øres tillaeg.
Indhold :
Norges Elektricitetslovgivning. — Fremtidens nærmeste opgaver for telefonvæsenet. — Professor O. S. Bragstad. — En ny form
for horn-lynavledere. — Svakstrøm og sterkstrøm. — Metalmarkedet.
De ældste lovbestemmelser vedrørende elektriske
kraftanlæg finder vi i lov av iste juli 1887 om vas
dragenes benyttelse rn. v., hvis § 19 er saalydende:
§ 19. Eier av bergverk, fabrik eller andet indu
strielt anlæg er berettiget til av mellemliggende grundes
eiere at erholde avstaaet den fornødne grund til led
ning av vand, saavelsom til anlæg av kraftledninger,
hvor saadant uten væsentlig hinder eller ulemper kan
ske, mot erstatning efter skjøn. Nødvendigheten og
omfanget av de fordrede avstaaelser saavelsom de for
nødne betryggelsesmidler avgjøres likeledes i mangel
av mindelig overenskomst ved skjøn. Over eller gjen
nem alfare veie maa saadanne ledninger ikke føres
uten veibestyrelsens samtykke. Bestemmelserne i lov
om bergverksdriften av 14de juli 1842 § 18 blir frem
deles gjældende.
Denne fremdeles gjældende lov hjemler altsaa eier
av et industrielt anlæg ret til at expropriere grund til
overførelse av kraft fra et kraftanlæg til hans fabrik.
Det overlates til skjønnet ikke alene at bestemme
godtgjørelsen for de rettigheter, som kræves avstaaet
men ogsaa at avgjøre, hvorvidt betingelserne for at kunne
kræve disse avstaaelser i det enkelte tilfælde er tilstede.
Den næste lov er av 27de juni 1891 og angaar
foranstaltninger til betryggelse mot fare ved elektriske
anlæg. Loven som nu er ophævet lyder saaledes:
§ 1. Elektriske anlæg til belysning eller kraftover
førelse er saavel med hensyn til indretning som benyt
telse underkastede de forskrifter, som til forebyggelse
av ildsvaade saavelsom fare for menneskeliv utfærdiges
av Kongen eller den, han dertil bemyndiger. Paa
samme maate kan ogsaa utfærdiges de forskrifter, som
findes fornødne til sikrelse mot, at elektriske ledninger
av høiere spænding skal virke forstyrrende paa lignende
ledninger av lavere spænding.
§ 2. Elektriske anlæg med større spænding end
110 volt vekselstrømme og 500 volt forandre strøm
me kan ikke iverksættes uten tilladelse av Kongen
Norges Elektricitetslovgivning.
Foredrag av direktør A. Falkenberg, under fellesmøte i Kristiania 4de juni 1918 mellem
Norske Elektricitetsverkers Förening og Svenska Elektricitetsverks-Föreningen.
eller den, han dertil bemyndiger. Forinden saadan
tilladelse meddeles, skal kommunebestyrelsens erklæring
om andragendet indhentes.
§ 3. Det paaligger politiet at paase overholdelsen
av de i medhold av nærværende lov givne bestem
melser.
§ 4. Overtrædelse av nogen i medhold av nærvæ
rende lov given bestemmelse paatales som politisak
og straffes med bøter.
Som man ser handler denne lov utelukkende om
forskrifter for elektriske anlæg til forebyggelse av ilds
vaade og fare for meneskeliv samt elektriske ledningers
forstyrrende indvirkning paa andre elektriske ledninger.
Lovens overholdelse var lagt i de almindelige politi
myndigheters haand. For utførelse av anlæg med høi
spænding, hvorved den gang forstodes likestrøm over
500 volt og vekselstrøm over ito volt krævedes sær
skilt kongelig tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
§ 19 i vasdragsloven er senere blit suppleret ved
lov av 23de juli 1894 om tvungen avstaaelse av grund
m. v. til anlæg av elektriske kraftledninger. Denne
lov, som med et tillæg, som jeg senere skal komme til
bake til, fremdeles er gjældende, lyder saaledes:
§ 1. Kongen kan med de virkninger, som neden
for nærmere er angivne, meddele tilladelse til anlæg
av elektriske kraftledninger, naar interesser av almen
betydning derved kan antages at ville befordres. I
den kongelige resolution, hvorved arbeider overens
stemmende med denne lov tillätes iverksatte, fastsættes
saavel den sikkerhet, som bliver at stille for mulig
skadeserstatning i anledning av foretagendet, som planen
for arbeidets utførelse. Denne maa senere ikke fra
vikes uten særskilt kongelig tilladelse.
§ 2. Naar saadan tilladelse som i § 1 er meddelt,
pligter enhver mot erstatning, som ved skjøn bestem
mes, saavel at avstaa den fornødne grund som at finde
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
