Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig i den skade eller ulempe, som foretagendet maatte
medføre for eiendom eller eiendomsherligheter.
§ 3. Hvo som attraar tilladelse til foranstaltninger,
som her omhandlet, har til vedkommende regjerings
departement at indgive en fuldstændig og av de for
nødne forklaringer, tegninger og overslag ledsaget plan
saavelsom opgave over de fordele, som ved foretagendet
antages at ville vindes, og over beskaffenheten av de
eiendosmsrettigheter, som ved foretagendet antages at
maatte avstaaes eller lide indskrænkning — alt til
bedømmelse saavel av den vigtighet, foretagendet seiv
matte have, som av de opofrelser, som for andre der
med vil være förbundne.
§ 4 Forsaavidt expropriationsskjøn i henhold til
meddelt kongelig tilladelse ikke er tilstevnt inden 1
aar fra resolutionens avgivelse, kan foretagendet ikke
iverksættes, forinden ny tilladelse er erhvervet. Like
ledes bortfalder adgangen til expropriation, naar av
staaelse ikke er forlangt inden 1 aar, efterat endeligt
skjøn er avholdt. Expropriation kan da først iverk
sættes efter nyt skjøn i henhold til ny kongelig til
ladelse.
§ 5. For de grundavstaaelser m. v., der forlanges
i medhold av denne lov, kommer bestemmelserne i lov
om rettergangsmaaten i saker angaaende tvungen av
staaelse av grund av rode mai 1860 §§ 1 — 4 til
anvendelse.
§ 6. Nærværende lov kommer ikke til anvendelse
likeoverfor de i lov om vasdragenes benyttelse m. v.
av iste juli 1887 § 19 omhandlede kraftledningsanlæg,
for hvilke bestemmelserne i nævnte paragraf fremdeles
förbliver gjældende.
Loven av 27 juni 1891 er blit avløst av loven
av 16 mai 1896 om foranstaltninger til betryggelse
mot farer og ulemper ved elektriske anlæg m. v.
Denne lov, som likeledes med et tillæg, jeg senere
skal omtale, fremdeles er gjældende, lyder:
§ 1. Elektriske anlæg er saavel med hensyn til
indretning som benyttelse underkastet de forskrifter,
som utfærdiges av kongen eller den, han dertil bemyn
diger, til forebyggelse av farer for meneskeliv eller
den ofifentlige sikkerhet samt til forebyggelse av ilds
vaade, gjensidig forstyrrende indvirken eller anden
ulempe.
§ 2. Elektriske anlæg med saa høi spænding, at
derav antages at kunne opstaa fare for meneskeliv eller
den offentlige sikkerhet, kan ikke iverksættes uten til
ladelse av Kongen eller den, han dertil bemyndiger.
Forinden saadan tilladelse meddeles, skal kommune
styrets erklæring om andragendet indhentes.
§ 3. Hvor høi spændingen skal være, forat § 2
skal komme til andvendelse, fastsættes til enhver tid
av Kongen eller den, han dertil bemyndiger.
§ 4. Tilsynet med overholdelsen av de i medhold
av nærværende lov utfærdigede forskrifter anordnes av
Kongen eller den, han dertil bemyndiger. For saadant
tilsyn med elektriske anlæg erlægges av eieren en av
gift efter et regulativ, der fastsættes av Kongen med
forbehold av Stortingets samtykke. I mangel av be
timelig erlæggelse av avgiften kan denne inddrives ved
utpantning.
Fritaget for erlæggelse av avgift er statsanlæg og
alle svagstrømsanlæg (anlæg for telegraf, telefon, elek
triske signaler og lignende.)
§ 5. Der oprettes en elektricitetskommission, som
skal bestaa av 3 medlemmer, der tillikemed 3 sup
pleanter opnævnes av Kongen for 5 aar, og hvorav
det ene medlem skal repræsentere den elektriske in
dustri. Kommissionens erklæring skal indhentes saa
vel angaaende de forskrifter, der er omhandlet i
§ 1, som angaaende de anlæg, hvortil der ifølge § 2
fornødiges koncession. Desuten skal kommissionen av
give uttalelse i alle de spørsmaal av elektroteknisk
natur, som maatte blive den förelagt av vedkommende
regjeringsdepartementet, og forøvrig foreslaa de foran
dringer paa elektroteknikens omraade, som den maatte
anse hensigtsmæssige og fornødne.
§ 6. Overtrædelse av nogen i medhold av nær
værende lov given bestemmelse paatales som politisak
og straffes med bøter forsaavidt den ikke ifølge andre
lovbestemmelser er belagt med høiere straf.
§ 7. Denne lov trær ikraft fra iste januar 1897,
fra hvilken tid lov av 27de juni 1891 angaaende
foranstaltninger til betryggelse mot fare ved elektriske
anlæg ophæves.
Denne lov adskiller sig fra den ældre specielt ved
følgende bestemmelser:
1) De forskrifter, som elektriske anlæg skal være
underkastet, skal ikke alene tjene til forebyggelse av
fare for menneskeliv, den offentlige sikkerhet og til
sikrelse mot forstyrrende indvirken likeoverfor andre
anlæg men ogsaa til forebyggelse av »anden ulempe«,
et temmelig tøieligt begrep, som ogsaa har været for
tolket adskillig utover den ramme, som man skulde
vente efter den forbindelse, hvori det er nævnt i loven.
Flertil skal jeg senere komme tilbake.
2) Spændingsgrænsen for høispændingsanlæg er ikke
fastsat i loven, men skal til enhver tid fastsættes av
departementet. De for tiden gjældende grænser er
500 volt for likestrøm og 250 volt vekselstrøm.
3) Tilsynet med forskrifternes overholdelse ligger
ikke længer under politiet, men under specielle tilsyns
mænd. Dette er en overordentlig stor vinding. Gjen
nem tilsynet er nu samtlige anlæg blit registreret og
alle nyanlæg anmeldes før utførelsen. Der er blit en
ensartet og sakkyndig kontrol baade før idriftsættelsen
av nye anlæg og med passende mellemrum for anlæg
i drift. Ved anlæg som seiv raader over sakkyndig
ledelse, som for eksempel ved alle vore større elek
tricitetsverker, er kontrollen i væsentlig grad overdraget
anlæggets egen ledelse, s. k. indskrænket tilsyn.
4) Der er blit en centralmyndighet, elektricitetskom
missionen, for behandling av alle spørsmaal vedrørende
forskrifter m. v. Kommissionen tjener ogsaa som de
partementets konsulent i andre spørsmaal av elektro
teknisk natur. Ogsaa denne ordning har vist sig at
være særdeles tilfredsstillende for elektroteknikens sunde
utvikling i vort land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
