- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 31. Aarg. 1918 /
225

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1918 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

senere ved et par leiligheter har været revideret, er
der endnu, 22 aar efter lovens tilblivelse, ikke blit
utfærdiget generelle forskrifter for høispændingsanlæg.
1 de første aar kunde det være rimelig og rigtig, at
der utfærdigedes forskrifter for hvert enkelt tilfælde;
men efterhvert som høispændingstekniken har utviklet
sig henimot stadig fastere former for maskin-apparat
og ledningsbygning har det været følt som et stort
savn at man ved planlæggelse av nye anlæg ikke paa
forhaand vidste, hvilke tekniske forskrifter der vilde
bli opstillet.
Vore tekniske foreninger har derfor nu gjennem
flere aar arbeidet for at faa ogsaa høispændingsfor
skrifter; saaledes har en mandsterk komité, nedsat av
Norsk Ingeniørforening, Polyteknisk Förening og Norske
Elektricitetsve:kers Förening efter et omhyggeligt ar
beide oversendt. departementet et forslag til saadanne
forskrifter. Desværre har sakens videre behandling i
departement og Elektricitetskommission tat uhyre lang
tid. Det er nu 3 aar siden forslaget indsendtes, men
endnu er der intet fastslaaet av myndigheterne. Imid
lertid kan vi vel nu snart vente en avgjørelse av saken.
Foruten forskrifter for høispænding har den nævnte
komite ogsaa utarbeidet nye forskrifter for lavspænding
samt forskrifter for elektriske baner og for svakstrøms
anlæg og normer for bygning av ledningsanlæg. Un
der förberedelse er desuten driftsforskrifter.
Den omstændighet at forskrifter for høispændings
anlæg blir utfærdiget for hvert enkelt tilfælde har
imidlertid ikke bare med hensyn til de tekniske for
skrifter foranlediget utryghet og unødige forsinkelser.
Forholdet har paa et andet omraade været utnyttet paa
en maate, som inden de interesserede kredser har vakt
meget sterk opposition. Medens der i de første tilla
delser, som blev meddelt til bygning av høispændings
anlæg, kun opstilledes tekniske forskrifter, som tok sigte
paa at betrygge den offentlige sikkerhet og mot fare
for menneskeliv og ulemper likeoverfor andre anlæg,
altsaa nøie i overensstemmelse med lovens aand og
bokstav, er der nemlig i de senere aar efterhvert i
tilladelserne — »koncessionernec som de med et noget
urigtig sprogbruk kaldes — blit indtat bestemmelser,
som tar sigte paa ganske andre forhold.
Av saadanne bestemmelser kan særlig fremhæves
følgende:
1) Pligt for kraftledningens eier til for sin regning at
træffe alle sikkerhetsforanstaltninger ikke alene like
overfor bestaaende veier, jernbaner, telegraf- og telefon
ledninger o. 1. men ogsaa likeoverfor saadanne anlæg,
som senere maatte komme til utførelse. Herunder kan
ogsaa kræves, at kraftledningen for anlæggets regning
flyttes; dog skal den som foranlediger flytningen anvise
anden tjenlig grund for ledningen.
2) Der er blit paalagt kraftledningens eier pligt til
paa forlangende at avgi endel av anlæggets energi
— i regelen 5 % — til staten og en lignende del
til den eller de kommuner, hvorigjennem ledningen
fører, alt til priser beregnet paa at dække produktions
omkostningerne, heri indbefattet forrentning av anlægs
kapitalen (med 6 %) med tillæg av en vis procentsats
— i regelen 20 %.
3) Ved private anlæg er tilladelsen til anlægget git
paa begrænset tid, i regelen 60 aar, og der er forbeholdt
staten ret til ved periodens utløp at indløse anlægget
efter takst over dets tekniske værdi. 1 enkelte tilfælder
er der ogsaa forbeholdt staten ret til under visse for
behold at indløse anlægget før koncessionstidens utløp.
4) Der er paalagt anlæggets eier en avgift til stats
kassen, beregnet av den gjennem kraftledningen over
førte energi. Avgiften blev i de første tilfælder sat
til 50 øre pr. elektrisk hk. men har hat en sterkt stigende
tendens. I koncessioner av nyeste datum er avgiften
kommen op i kr. 1,50 pr. hk.

*


Som man kunde vente opstod der inden de inter
esserte kredse adskillig tvil om, hvorvidt staten i
kraft av de bestaaende, foran refererte, love var beret
tiget til at opstille vilkaar av den nys nævnte art.
Spørsmaalet har ogsaa været gjenstand for retslig be
handling men desværre uten at føre frem til et generelt
avgjørende resultat.
Det gjaldt en kraftledning tilhørende Norsk Hydro,
som staten av hensyn til et forestaaende jernbanestati
onsanlæg forlangte flyttet. Flytningen var et omfat
tende arbeide, repræsenterende flere hundrede tusen
kroners værdi. Norsk Hydro protesterte mot kravet,
idet selskapet paaberopte sig, at vedkommende bestem
melse i dets koncession ikke kunde ansees for bindende
for selskapet, idet den ikke hadde hjemmel i gjældende lov.
1 høiesteret kom tre av rettens medlemmer til det
resultat, at loven av 16de mai 1896 berettiger det
offentlige til at opstille betingelser av omhandlede art,
3 medlemmer fandt imidlertid at der med hjemmel av
den nævnte lov kun kunde opstilles betingelser tilsig
tende at forebygge fare for meneskeliv og den offent
lige sikkerhet i nutiden og fremtiden, men at loven ikke
stiller statsbanerne i en særstilling forsaavidt de ved
sine fremtidige jernbaneanlæg ikke skulde behøve at
ta hensyn likeoverfor bestaaende kraftanlæg.
Rettens 7de medlem fandt det unødvendig at indgaa
paa spørsmaalet om det var lovmedholdelig at opstille
den omhandlede bestemmelse i koncessionen eller ikke.
Da denne var vedtaget av anlægget — Norsk Hydro
— var den i det foreliggende tilfælde i ethvert fald
forbindende, og hermed blir saa saken avgjort i statens
favør.
*


For at der fremtidig ikke skulde kunne opstaa
nogen strid om statens berettigelse til at knytte særlige
vilkaar -— ut over de rent tekniske sikkerhetsbestem
melser — til kraftledningskoncessionerne blev der den
26de juli 1916 vedtat tillægsbestemmelser til begge
de gjældende love, expropriationsloven av 1894 og
loven om foranstaltninger til betryggelse mot fare og
ulemper av 1896.
Loven om disse tillæg er saalydende
I.
Lov om tvungen avstaaelse av grund m. v. til
anlæg av elektriske kraftledninger av 23de juli 1894
§ 1 skal herefter lyde saaledes:
No. 25, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 225

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free