Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 16. september 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Fig. ii er vist det bevægelige system for et
dobbelt-wattmeter. Spændingsspolerne Si og S2 er
utført av tynd silkebespundet kobbertraad, i alminde
lighet beregnet for en strømstyrke av indtil ca. 30 M.A.
Før de tas av viklechablonen blir de indsat med en
speciallak som gjør dem permament stive slik at de
kan monteres direkte paa akselen uten unødig ballast
for avstivningen. Det viste system veier ca. 4 gram.
Det sammenmonterte system sees av Fig. 12.
For at eliminere kraftforandringen ved fjærspira
lernes ensidige bevægelse, er systemet forsynet med
2 fjærer den ene for paavikling, den anden for avvik
ling. Fjærene danner samtidig strømtilførsel for spæn
dingsspolerne.
Systemet har 2 dæmpekamre hvilket gir instrumentet
en hurtig og korrekt avlæsning.
Seriemotstanden for spændingsspolen er viklet paa
’ :lV-
> J- w v:®;; ’|1
Fig. 12.
I nær forbindelse med organisationen staar spørs
maalet om den daglige ledelse av anlægget, og hvordan
den skal ordnes for at det hele skal virke mest mulig
tilfredsstillende. Heller ikke her vil der kunne opstilles
nogen almindelig regel paa grund av at forholdene her
i landet er saa uensartet. Men i sin almindelighet kan
man si, at naar et byanlæg har 500 — 600 abon
nenter, og særlig naar anlægget skal ombygges eller
moderniseres, saa vil det lønne sig at ansætte en sær
skilt bestyrer for den daglige drift og anlægsvirksom
het. De fordringer, som maa stilles til denne mand,
til hans almendannelse og hans faglige forutsætninger,
Fremtidens nærmeste opgaver for telefonvæsenet.
Foredrag av avdelingsingeniør L. Kristiansen paa Norsk Landstelefonforenings aarsmøte 29. juni 1918.
(Slutn.)
vil jo variere paa de forskjellige steder. Han behøver
ikke altid at være ingeniørutdannet. Det mener jeg
kun er nødvendig for de større og de største anlæg.
Og seiv for de middelsstore anlæg kan man bruke
folk med en nogenlunde god almendannelse og med
betingelser for at specialisere sig. Omraadet er jo ikke
saa stort, saa en energisk og dygtig mand godt vil
kunne bli en fuldt habil og dygtig leder. Hovedsaken
er, at manden blir stillet saadan, at han faar dette
arbeide som hovedbekjæfiigelse og kan koncentrere sig
om det.
For landsanlæggenes vedkommende vil jo forholdet
glimmerplater, U. Forøvrig har instrumentets opbygning
meget tilfælles med det elektromagnetiske. Skalaen
er derimot proportional over hele sin længde.
Instrumenterne viser permanent med 99 % nøi
agtighet, idet de er meget litet ømfindtlig for tempe
raturforandringer.
Strømspolen regnes i almindelighet at kunne over
belastes med 100 %, hvilket muliggjør instrumentets
anvendelse for effektfaktorer ned til 0.5. Spændings
spolerne kan taale 50 % momentan og 25 % konti
nuerlig spændingsforhøielse.
Et wattmeter av ovenfor viste type for tilkobling
til maaletransformatorer har et eget-forbruk av ca.
1 volt-ampére i 5 ampérs strømspole og ca. 3 volt
ampére i 110 volts spændingsspole med serie-motstand.
Likeoverfor den anden praktisk anven’dte watt
metertype efter Ferraris princip er disse instrumenter
overlegne i uavhængighet av strømart, frekvens og
kurveform, og udmerker sig ved stor driftsikkerhet og
liten ømfindtlighet for temperaturvariationer.
t,’ jfe ’ jf&s?f
Fig. 13.
I fig. 13 er vist et færdig wattmeter av typen med
frontring for indfælding i instrumenttavlen.
De her viste wattmetre laves for direkte tilkobling
til strømkredser indtil 100 ampére og 500 volt. Over
disse værdier anvendes maaletransformatorer.
234 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
