Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 16. september 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kraftstationerne til lokomotivet. Hvor vandkraft kan
anvendes, som i fjeldegnene i Vest, kan al kul, som
nu anvendes for damplokomotiver, sparen
Dette billede, jeg har vist, om hvilken stor fordel
det vilde være for vort land, om jernbanerne blev
elektrificert, er ikke bare en opfinders drøm men er
baseret paa erfaringens solide grundlag. Vi har erfa
ring nok til at kunne bestemme temmelig nøiagtig den
vældige fordel og besparelse, som vil være en følge
av den almindelige elektrificering av jernbanerne, og
jeg antar, vi kan vise, at der ikke er nogen anden
maate, som vi kjender, paa hvilken det jernbanespørs
maal, som landet staar overfor, kan løses hurtigere og
billigere end ved elektrificering.
Vi vilde ikke ha ret i at være saa tillidsfulde med
hensyn til fordelene ved elektrificering av jernbanerne,
hvis ikke hver enkelt del av problemet allerede var
løst paa en fuldt tilfredsstillende maate. De elektriske
kraftstationer, drevet enten med vandkraft eller med
dampturbiner, har naaet den høieste grad av fulkom
menhet, effektivitet og paalidelighet, mens overføringen
av elektricitet over lange avstande med stor driftsikker
het er blit en almindelig ting. Elektriske lokomotiver,
som er istand til at trække de tyngste tog ved de
største hastigheter, op og ned de største stigninger, er
bygget og i praksis fundet at tilfredsstille enhver for
dring med hensyn til nøiagtig tjeneste. Der er derfor
intet element av uvishet, intet eksperimentelt eller
problematisk, som skulde gjøre, at vi skulde nøle med
at henlede landets opmerksomhet paa disse forhold.
Hvis man bestemte sig for at gaa til almindelig
elektrificering vilde den naturlige fremgangsmaate være
at elektrificere de dele av dampbanerne, som vilde vise
de største resultater og gi den største hjælp fra den
nuværende tilstand.
Mr. Rice omtaler tilslut nødvendigheten av, at der
i dette spørsmaal handles hurtig og slutter med føl
gende sætning, som er vel værd at lægge merke til
ogsaa hos os:
»as Sherman said about the resumption of specie
paymentsc — »The way to resume is to resume,« so
»The wayjto electrify is to electrify.« J. E.
Ny form for horn-lynavledere.
Hr. Redaktør!
I Anledning af Hr. J. C. Holst’s Artikel i Nr. 25
af Elektroteknisk Tidsskrift med överskriften »En ny
form for horn-lynavledere« skal jeg oplyse, at Opfin
delsen allerede for længere Tid siden er gjort af un
dertegnede og at den i 1917 blev patentanmeldt af
mig i Danmark. Tilsvarende Anmeldelser er indgivne
bl. a. i Norge og Sverige.
Forsøg har fuldtud bekræftet Aflederens Overle
genhed i Beskyttelsesevne fremfor almindelige Afledere;
nærmere herom saavel som om en Del beslægtede
Konstruktioner vil i en nær Fremtid fremkomme.
København, 10 Septbr. 1918.
Med Højagtelse
Alfred Johnsen.
Professor Bragstad
var paa sin 50-aarsdag gjenstand for megen opmerk
somhet.
Fra Norsk Elektroteknisk Förening mottok han en
vakker sølvurne, som overraktes ham av styrets medlem
professor Jacobsen, og likeledes en vakker sølvvase fra
uteksaminerede elektroingeniører fra . Høiskolen. Fra
ind- og utland indløp talrike telegrafiske hilsener.
Elektriciteten og* industrien.
Ny industri i Holmestrand. I Holmestrand er i disse dage
startet et nyt industrielt foretagende, Norsk elektrisk varmetraad
fabrik A/S, som skal fremslille elektrisk motstandstraad og glø
detraad. Den for fabrikation av elektriske ovne, kokeplater
o. lign. nødvendige varinetraad har hittil været levert av enkelte
utenlandske fabrikker, som sitter inde med metoder for fremstilling
av det til varmetraaden anvendte metal. Ide senere aar har det
imidlertid været saagodtsom umulig at skaffe varmetraad hertillands.
Dette forhold har brakt A/S Laboratoriet, Holmestrand, hvis
teknisk leder er diploming. dr. N. Busvold, til at søke løst den
opgave at fremstille varmetraaden indenlands. Det er nu ogsaa
lykkes laboratoriet at fremstille en varmetraad, som efter de fore
tagne prøver menes at staa fult paa høide med den bedste uten
landske. Da A/S Laboratoriets formaal er begrænset til alene
at uteksperimentere fremstillingsmetoder for forskjellige tekniske
produkter, har dette selskap overdrat til Norsk elektrisk varme
traadfabrik A/3 sin metode for fabrikation av varmetraad for
fabrikmæssig fremstilling derav indenlands. Norsk elektrisk var
metraadfabrik A/S faar en aktiekapital paa 350000 kr. Hele
beløpet paa 10000 kr. nær er optat ved underhaandstegning.
I spidsen for det nye foretagende staar overingeniør Abel, Høy
angen, skibsreder Emil Harstad, Holmestrand, dr. N. Busvold,
Holmestrand, og advokat Harald Hauge, Kristiania.
(»Drammens Tid.c)
Stavanger kommunes transformatoranlæg i Flørli, blev
den 29. f. m. forsøkt samkjørt med Stavanger kommunes eget
anlæg. Der blev sat paa strøm til Stavanger fra begge
anlæg samtidig. Verket drives indtil videre med ca. 1000 kW.
fra Flørli som supplement til kraften fra Oltedal. Som bekjendt
mottas strømmen i Flørli, hvor den paa Stavanger elektricitets
verks eget anlæg transformeres op fra 5000 til 50 000 volt, og
i tilstand kommer den til sekundærstationen dels paa den
nye kraftledning til Oltedal, som er bygget for 50 000 volt, og
videre paa kraftledning nr. 2 fra Oltedal til Stavanger, som er
bygget for samme spænding, men nu for første gang anvendes
for fuld spænding. D. v. s. at først nu er der tilført sekundær
stationen strøm paa 50 000 volt. Strømmen fra Oltedal og Oltesvik
kommer imidlertid fremdeles indtil videre paa ledning nr. 1 med
en spænding av 30 000 volt. Men hver ledning har sit eget
system i sekundærstationen for nedtransformering til 6000 volt,
den spænding strømmen har, naar den gaar ut igjen fra stationen,
fra nu av ogsaa med Flørli som kilde. (»Stavanger Aftenbl.c)
Det elektriske Staalverk i Skjolden er nu begyndt med
prøvedrift, meddeler »Bergens Aftenblad«. Der er foreløbig
bygget ut et fald paa snaue 1000 hk. i Fortunselven. Men der
er i denne elv og dens tilløp adgang til at bygge ut mindst et
par hundre tusen hk. Til de mindre ledninger, der nu er bruk
for, har man i faldets øvre del lavet rør av træ. Det er 3 toms
planker, som er tældt sammen aldeles tæt og omviklet med jern
ringe, som skrues sammen. Den staal, som skal fremstilles, skal
blive av allerbedste kvalitet og kunne brukes ved bygninger av
flyvemaskiner. Raamaterialet faaes fra Sverige i form av Malm
briketter, og driften foregaar 6 kilometer oppe i Fortunsdalen.
Volda nye kommunale elektricitetsverk er nylig ferdigbyg
get og tat i bruk, skriver »Nidarost. Det har en faldhøide paa
27 m. og gir 175 hk. Rørledningen i Kolfossen er 356 m. lang.
Hele anlægget var kalkulert til 70000 kr., men der blir store
overskridelser.
No. 26, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
