Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 26. september 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anvendes for lettere drift paa bilinjer og for ranger
tjeneste.
Fig. 8 viser videre, at den tredelte konstruktion
ogsaa uten videre kan anvendes for sraalspor. j Saa
ledes kan man f. eks. ved den Rhätiske bane, sogar
ved bibehold av de hidtil anvendte konstruktionsdele
som motorer, drivverk o. s. v., opnaa en fordobling
av 600 og 800 hk.-lokomotiverne. Her er det imid
lertid paa grund av pladsforholdene nødvendig at føre
kapslerne over motorerne helt op til takhøide; men
man opnaar dog en bedre utsigt for føreren end ved
damplokomotiverne.
" ***- —-. .’ 9900 „
Fig. 7. M. F. O. Rangerlokomotiv.
j*yy -H- - n- - -H- - -1— - i l?£00 _ „
Fig. 8. M. F. O. Projeklert smalsporet lokomotiv.
Beskyttelse mot
Spørsmaalet om beskyttelse av likestrømmaskiner
mot kommutatoroverslag ved sterke overbelastninger
eller kortslutninger har været aktuelt for ingeniører,
som har hat med bygning og drift av saadanne ma
skiner at gjøre. Mange forslag til forbedringer og hjælpe
midler er kommet frem. Den mest almindelige form for
beskyttelse, som har været foreslaat, er skillevægge mellem
børsterne. Disse har været bygget i mange forskjellige
utførelser og har været prøvet med noget held paa
enkelte maskiner, men har absolut slaaet feil paa andre.
Spørsmaalets betydning i forbindelse med den
uklarhet, som hersker paa dette omraade, har foran
lediget to amerikanske ingeniører J. J. Linebaugh og
J. L. Burnham til at företage indgaaende undersø
kelser og studier paa dette omraade. Resultatet av
disse undersøkelser fremlagdes for A. I. E. E. i juni
d. a., og referat er indtat i Proceedings of the A. I.
E. E. for juni iaar.
De to ingeniører har konstruert forskjellige appa
rater, som hurtigvirkende brytere, sikringer, specielle
former av skillevægge o. 1., som de har montert paa
likestrømsmaskiner og om formere og saa kortsluttet
maskinerne for at prøve virkningen av apparaterne.
Det blev fastslaaet som et grundprincip, at de appa
rater, som skulde hindre overslag paa kommutatorer
og mellem børstestifterne for likestrømmaskinerne,
maatte være utført saaledes, at de fjernet aarsaken
meget hurtig. Et totalt overslag paa kommutatoren
begynder med sterk gnistdannelse. Gnistdan
nelsen frembringes ved at strømmen i de kort
sluttede spoler under børsterne brytes, idet de for
skjellige kommutatorsegmenter forlater børsterne.
Da spolerne er induktive, har gnisterne eller buen
tendens til at bli staaende, og hvis buen er av til
strækkelig størrelse, vil den gas, som dannes, lave
en vei med liten motstand mellem segmenterne, fra
børstestift til børstestift og over til rammen. Gnist
dannelsen kan ved jevn gang og ved langsom belast
ningsvariation bekjæmpes ved hjælp av kommuterings
felter; men ved pludselige og store belastningsvaria-
\
kommutatoroverlsag for likestrømmaskiner.
tioner optræder ikke feltvariationerne tilstrækkelig
samtidig til at hindre gnistning. Hvis imidlertid en
pludselig belastningsvariation, som i almindelighet vilde
foraarsake overslag mellem børstestifterne, er av til
strækkelig liten varighet, opnaar den ikke at frem
bringe tilstrækkelig ledende gas til at der kan dan
nes en hel lysbue understøttet av hovedspændingen.
Jo hurtigere strømkredsen aapnes, desto større plud
selig belastningsvariation kan maskinen taale, uten at
der sker totalt overslag mellem børstestifterne. Om
de forskjellige apparater, som er prøvet, anføres bl. a.:
Hurtigvirkende bryter.
Da man begyndte undersøkelserne, antok man
det for tilstrækkelig, hvis bryteren kunde konstrueres
saaledes, at den aapnet pa,a den tid, som et kommu
tatorsegment behøver for at passere fra den ene bør
stestift til den anden o: i løpet av en halv periode
for en omformer. I overensstemmelse hermed paa
begyndte man konstruktionen av en bryter, som skulde
aapne paa 0,007 sekunder, idet dette skulde være
tilstrækkelig for de fleste normale maskiner 0: for 60
perioder og lavere. Til sammenligning anføres, at de al
mindelige automater, som forekommer i handelen, begyn
der at aapne paa 0,1 5 sek. Som aapningstid for bryterne
regnes den tid, som forløper fra krrtslutningens begyn
delse, til bryterne begynder at reducere strømstigningen.
Der blev konstruert en bryter under anvendelse av det
kjendte princip med en klinke, sterk fjær og serie-utløs
ningsspole. For at opnaa et sterkt magnetisk felt til at
blæse ut gnisten blev bryterne forsynt med en serie
blaasespole, idet den almindelige anordning med at
koble blaasespolen mellem kontakterne ikke var til
strækkelig hurtigvirkende. Blaasespolen hadde ca.
150000 ampérevindinger ved den maksimale strøm.
Brytefjæren var sammentrykket til ca. 8000 pund,
naar bryterne var lukket og færdig til utløsning.
Bryteren blev prøvet i forbindelse med en 2000
kW, 3000 volt likestrøm synkron motor-generatpr,
som var bygget for Ghicago, Milwaukee & St. Paul
242 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
