Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillätes et joulesk tap w%, saa er dette
hvorav
= Q s* K’
som indføres i (io)
hvorav
Her er
s=y m:;’
V e y1
1 W
W1 -6,
som indføres, hvorved faaes
v = • Q • /G
1 w1
O w
Indsættes herpaa /2 = og w, =— , faaes
rc - n n
cfrt* -6* -p O 3 -n 6*-03 . .
V—— 5 — -c-—i • • (ii)
TC3 •TV • W n ’W
hvor c er konstant, uavhængig av n og w.
Er k en faktor, som angir antal meter lednings
kurs pr. m.2 av omraadet, saa er
L = k • — (12)
n
idet vi forutsætter, at de sekundære ledninger er
nogenlunde jevnt fordelt over omraadet.
Indføres (ii) og (ia) i (7), faaes
I O , d2 •O3 \
Ki — 11 ia -k — + b •c « -— 1
\ n 3 « • w /
6*-O3
—a • k-0 -j- b c —
n • w
Er p3 procentsatsen for driftsomkostningerne, saa
er disse pr. aar:
/ tf2 - O3 \
A-A - {a.-k .0 + 6,-c——j . . (13)
d. Energitap i primære og sekundære ledninger samt
transfoT-matorer.
Tapet i det primære ledningsnet er noget nær
uavhængig av antal transformatorer og kan derfor
sættes ut av betragtning.
Energitapet i transformatorerne avhænger av disses
antal. Ved faa og store transformatorer faaes mindre
tap end ved mange og smaa, da de store har bedre
virkningsgrad. Forskjellen i virkningsgraderne mellem
den største og mindste størrelse som det blir spørsmaal
om at anvende er dog saa liten at vi uten nogen
nævneværdig feil kan sætte transformatortapene ut av
betragtning, idet vi antar disse er uavhængige av antal
transformatorer.
Betegner kx selvkostendet av 1 wattaar i kroner
levert paa sekundærnettet, saa koster den i sekundær
nettene pr. aar tapte energi.
Dm = k1 -w (14)
e. Driftsomkostningerne for den del av anlægget som
genererer, overfører og transformerer en effekt iilsvarende
tapet w i sekundærnettene.
Øker energitapet i sekundærnettet, saa maa følgelig
kraftstationer og transformatorer med tilhørende primære
og sekundære net som ligger foran sekundærnettet i
det system vi undersøker forstærkes i tilsvarende grad,
da der skal leveres et bestemt kvantum energi hos
konsumenterne. Betegner k2 driftsomkostningerne pr.
wattaar for hele anlægget (baade elektriske og hydrau
liske del) som ligger foran sekundærnettet i det system
vi undersøker, saa er
Dz = k2 -w (15)
idet vi forutsætter at prisen pr. wattaar for et utvidet
anlæg er den samme som for det uforandrede anlæg.
I almindelighet blir energitapet dækket ved hjælp
av en spændingsforhøielse, saaledes at omkostningerne
av de høispændte ledninger og transformatorer blir de
samme selvom w varierer temmelig meget, hvorfor vi
i dette tilfælde forstaar k2 som driftsomkostningerne
av kraftstationen pr. wattaar. Kun ide tilfælder hvor
energien maa passere flere transformatorer efter hver
andre før den naar konsumenten maa man ogsaa ta
hensyn til de første ledninger og transformatorer som
energien passerer.
(Fortsættes.)
No. 28, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
