Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikanske Elektricitetsverkers
Förening1
(National Electric Light Association)
avholdt sit aarsmøte i Atlantic City i juni d. a.
Den elektrotekniske industri i Amerika beskjæfti
ger förtiden 920000 personer, og der er i denne
virksomhet nedlagt 10,75 milliarder dollar. De aar
lige indtægter beløper sig til 2675 millioner dollar.
Den strømproducerende industri alene beskjæftiger
125000 personer. Kapitalanbringelsen er 3 milli
arder og aarsindtægter 575 millioner dollar.
Det vigtigste av de spørsmaal, som behandledes,
var brændselsspørsmaalei. Som bekjendt lider nu og
saa De forenede stater av en almindelig kulnød, idet
produktionen ligger 50 millioner ton kul under det
normale forbruk. For en væsentlig del skyldes den
kulmangel, som truer for den kommende vinter, de
store transportvanskeligheter. Elektricitetsverkerne faar
likesom alle offentlige foretagender i første række
kulforsyning, i betragtning av deres enorme viktighet
for krigsindustrien. Der tilraades imidlertid den yderste
sparsomhet, idet »hver indspart ton kul beskjæftiger
50 personer i industrien.« Besparelser i kulforbruket
søkes opnaadd ikke blot ved den yderste økonomi
ved produktionen, men ogsaa ved at verkerne gjen
sidig støtter hinanden. Der gjøres derfor ogsaa en
meget ivrig propaganda for samvirke av forskjellige
verker, eventuelt med bistand av regjeringen. Saa
ledes har eksempelvis mr. Elden av Boston Edison
Comp. utarbeidet et projekt for samvirke mellem
elektricitetsverkerne i Ny England. Omkostningerne
herved vil andra til 2,75 millioner dollar, og der
opnaaes, at maskiner med 50000 kW ydelse frigives
for andre øiemed. Med det ovennævnte selskap, som
allerede forsyner et omraade av 130000 ha., agtes
forbundet alle omkringliggende verker, derunder og
saa vandkraftverkerne i Connecticut og Deerfield
River, saaledes at den største del av de industririke
stater vil bli gjennemtrukket med et sammenhængende
net av elektriske kraftledninger. Samtidig agtes ned
lagt endel mindre, litet økonomiske centraler med en
paaregnet aarlig besparelse av 70000 ton kul. Da
planen ikke støter paa nogen særlige tekniske van
skeligheter, haaber man at ha foretat ombygningen
allerede før kommende vinter. I St. Louis er 2 sær
skilte fordelingsnet forbundet med hinanden ved en
kabelledning under Mississippi. 2 sjøkabler skal over
føre 50000 kW med 13200 V dreiestrøm. Hver
kabel bestaar av 3 ledere av 21.2 mm.2 med en 5,5 mm.
tyk kompoundvikling (30 pct. gummi) og en baand
vikling 1,6 mm. tyk. De 3 ledere holdes sammen
av en 3 mm. tyk baandvikling og en 3,6 mm. tyk
blymantel. Blymantelen er atter omviklet med 2 lag
tjæret jute, en staaltraadbevikling og 2 lag asfaltert
jute. Paa flodens ene side er kablerne forbundet
med det underjordiske net ved hjælp av to 460 m.
lange kabelledninger. Paa den auden side ender de
i en koblingsstation, hvor der er indbygget aluminiums
celler som beskyttelse mot lynnedslag, og hvorfra luft
ledninger grenes ut.
Hvad angaar den vandkraft, som endnu findes til
raadighet, betones sterkt at den vandkraft, som findes
i øststaterne, kun kan anvendes til støtte for damp
kraftverker. I 1917 var forresten, efter en med
delelse fra W. Nichols, installert vandkraftsmaskiner
paa omkring 1 million hk. ydelse. Hermed haaber
man at spare 8,5 millioner ton kul. Særlig vegt vil der
i den nærmeste tid bli lagt paa utvidelse av bestaa
ende våndkraftanlæg; i løpet av et aar kan endnu
utbygges 300000 hk. Derhos skal alle maskiner, som
er opstillet før 19 11, ombyttes med nye økonomisk
arbeidende maskiner, hvorved skal vindes 450000 hk.
Ialt skal herved kunne opnaaes en kulbesparelse av
6 millioner ton.
Fra andet hold fremhæves betydningen av en
gjennemført elektrisk drift av bergverkerne for kul
produktion, hvorved man mener at denne skal kunne
hæves ca. 8 pct.
Reduktion av strømforbruket vil man søke opnaadd
ved at indskrænke lysreklamen og derhos bruken av
kultraad-glødelamper til det ubetinget nødvendige,
hvorhos sommertiden tænkes bragt i anvendelse det
hele aar.
Herved har man vistnok overset, at indskrænkning
av den elektriske belysning er av ganske underordnet
betydning for kulbesparelsen, hvilket allerede Dettmar
med tal har eftervist. Meget overbevisende virker i
denne henseende en grafisk fremstilling som »Electri
city«, London, gir av de amerikanske forhold. I ved
føiede fig. angir det store kvadrat det samlede kul-
forbruk i De forenede stater i aaret 1917. Den
aapent skrafferte flate angir den kulmængde, som fal
der paa produktionen av elektrisk lys- og kraftstrøm;
den tæt skrafferte flate viser den kulmængde, som er
anvendt for den elektriske belysning, og som kun
utgjør 2 pct. av den forbrukte kulmængde. Det lille
sorte kvadrat i nederste hjørne viser den kulbesparelse
som skulde kunne opnaaes ved indskrænkning i bru
ken av elektrisk lys. »Electricity« mener, at i Eng
land, hvor den elektriske belysning neppe har 1 av
den utbredelse som i Amerika, vil den besparelse,
som paa denne maate kan opnaaes, være endda
mindre.
Der blev under møtet pekt paa den vanskelige
stilling, hvori elektricitetsverkerne var bragt ved de
betydelig forhøiede produktionsomkostninger, som ikke
hadde kunnet dækkes ved tilsvarende forhøielser av
strømtarifferne, og der blev henvist til, at staten ved
fastsættelse av høiere strømtariffer maatte træ støttende
til. Utbygning av verkerne til den nødvendige yde-
P
l__ m
252 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
