Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 16. oktober 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige karakteristiske egenskaper, saaledes som sepecifisk
vegt, viskositet, flygtighet etc., og i anden række ogsaa
for varmekapacitet, oljens avkjølende evne paa grund
av cirkulationen, samt for flamme- og brændpunkt.
Alle disse förbindelser er antændelige, naar de er
av daarlig kvalitet, eller naar de er i forbindelse med
surstof i det rette forhold. Dampene er ogsaa eksplo
sive, naar de paa samme maate er blandet med sur
stof eller luft.
Oljens flamme- eller brændpunkt er av betydning,
naar olje spildes eller lækker utover gulvet i et varmt
rum, idet brandfaren da er avhængig herav. En kul
vandstofforbindelse med lavt flammepunkt, som f. eks.
gasolin, vilde ved almindelig værelsetemperatur hurtig
frembringe en eksplosiv blanding i den omgivende
luft. Da det er ønskelig, at frembringelsen av eks
plosive blandinger foregaar saa langsomt som mulig,
hvis f. eks. ved en oljeeksplosion oljen skulde bli
sprutet utover i rummet, er det under saadanne om
stændigheter bedst, at flammepunktet er saa høit som
mulig.
Der er imidlertid en anden karakterisk ting ved
disse oljer, naar de anvendes i isoleringsøiemed, som
i almindelighet er litet paaagtet. Hvis oljen utsættes
for en endog meget liten elektrisk bue ved eller i
nærheten av oljens overflate, vil oljen spaltes i gaser,
som i karakter er ganske forskjellige fra de gaser,
som fordamper fra den samme olje, naar temperaturen
økes gradvis. De gaser, som frembringes ved en
gradvis økning av temperaturen, vedblir efter sin
sammensætning at være olje og vil, naar de avkjøles,
kondensere tilbake og gjenvinde sin normale funktion
og karakter. De gaser, som frembringes, naar oljen
spaltes av en bue, er blit analysert og har tilnærmet
følgende sammensætning:
100 -f- %
Disse gaser, vil i almindelighet ikke kondensere
tilbake til olje igjen. Analysen viser tilstedeværelsen
av store mængder frit vandstof, hvilket forklarer dan
nelsen av kraftige og omfangsrike eksplosive blandinger.
Den procentvise grænse for vandstof for komplet an
tændbarhet i luft er io til 66 procent, mens oljedamp
kun indeholder ca. i 1 til 6 procent. Hvis man har
et forhold mellem vandstof og surstof paa 2:1 og en
fuldstændig blanding av de to gasarter, faar man den
hurtigste virkning, og man har fundet, at flammens
forplantningshastighet er 11 000 fot pr. sek. eller ca. 10
gange en lydbølges hastighet. Hvis gaserne oprindelig
har atmosfæretryk, vil en eksplosion frembringe et
tryk paa 8 atmosfærer eller omkring 120 pund. Hvis
man antar, at gaserne frembringes av en lysbue under
oljen,, og gasdannelsen er saa rikelig og ventilationen
saa daarlig, at der opstaar et gastryk over oljen paa
co2 *,7* %
CnH2n -f 2 . . 4,87 % olje
0 1,3 6 %
CO *9.3 %
CH4 (raethan) 4,28 %
h2 59,1 % vandstof
N2 10, x %
f. eks. 1Y2 atmosfære, saa vil det maksimale tryk i
eksplosionsbølgen være omkring 12 atmosfærer eller
180 pund pr. kvadrattomme. Da trykbølgen har en
meget steil form paa grund av den store hastighet,
vil det tryk, som rummet utsættes for, arte sig som
et støt, og vægkonstruktioner etc. vil utsættes for en
paakjending tilsvarende det dobbelte konstante tryk
eller ca. 360 pund pr. kvadrattomme.
Man maa lægge merke til, at den nævnte spaltning
av oljer, naar der forefindes en elektrisk lysbue, vil
finde sted saa at si i like høi grad, om oljen har et
høit eller lavt flammepunkt, idet lysbuens temperatur
ligger saa langt over flammepunktet. Yed foretagne
prøver for at frembringe saadanne eksplosioner hændte
til og med et par av de kraftigste eksplosioner med
oljer med høit flammepunkt.
Ved konstruktion av transformatorer bør man være
opmerksom paa det faktum, at tilstedeværelsen av en
lysbue, specielt i nærheten av overflaten, og særlig
hvis den er liten, saaledes at den ikke foraarsaker
utløsning av de automatiske brytere, hurtig kan be
virke dannet en sterk eksplosiv blanding over oljen
uavhængig av oljens flammepunkt. En komplet kort
slutning vil naturligvis aapne automatbryteren, og fra
koble transformatoren saa hurtig, at en eksplosion
undgaaes. Den virkelige fare bestaar i de srnaa over
slag, som har sin begyndelse i isolationsfeil og litt
efter litt utvikler sig til en lysbue, som arbeider sig
op til overflaten av oljen, hvis den da ikke har sit
utspring ved oljeoverflaten. En hyppig grund for
saadanne forstyrrelser er tilstedeværelsen av vand i for
bindelse med transformatorens klemmebret eller andre
konstruktionsdele i nærheten av oljeoverflaten. Faren
ved vand i transformatorolje er vel kjendt; men vand
som trænger ind i en transformatorkjel, f. eks. i hjør
nerne, kan synke ned og lagre sig paa bunden og
samles til en betragtelig kvantitet uten merkbar skade,
indtil vandet stiger til en saadan høide, at det be
gynder at trækkes ind i viklingernes isolation. En
isolationsfeil som ovenfor nævnt kan da let opstaa.
Man bør altsaa paa enhver maate søke at undgaa,
at seiv de mindste mængder vand kommer ned i
transformatoren og i nærheten av vindingerne. Det
er ogsaa ønskelig at holde alle ledere, som er under
spænding, saa langt under oljens overflate som mulig,
likesom ogsaa i en oljebryter brytningskontakterne bør
anbringes saa dypt nede i oljen som mulig.
Elektrifieeringen av
de schweiziske jernbaner.
I forbindelse med elektrificeringen av Gotthardbanen
maa 10 viadukter av jern og linjens jernbroer ombyttes
med saadanne av sten for at forøke bæreevnen. 5av
disse broer befinder sig i kanton Uri, og kantonens
regjeringsraad har likeoverfor jernbanedepartementet
fremholdt ønsket om av skjønhetshensyn, at undgaa
pillarer ved en av disse broer ved banegaarden Gøsche
nen, og føre linjen over i et enkelt spænd. Broen
maa ha en bredde for 5 spor. — Forbundsraadet har
258 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
