Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 16. oktober 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d indføres trykluften (f. eks. N eller CO2). Skyves
nu en blytraad ved hjælp av en henhensigtsmæssig
transportanordning gjennem røret, smelter den ved e
og forstøves gjennem trykgasen. For at den del av
kobberrøret, som ophetes ved den elektriske strøm,
ikke skal avkjøles for sterkt ved trykgasens gjennem
gang, arbeides der ikke med en kontinuerlig gasstrøm,
men hensigtsmæssig ved gasstøt. Det gjælder her, at
disse gasstøt er meget pludselige, d. v. s. at de hurtig
vokser til sin fulde styrke og hurtig avbrytes, idet
ellers blyet ikke vil bli slynget ut med fuld kraft og
eventuelt kan sætte sig fast i røret. Der er ved den
trufne anordning opnaadd fortrinlige resultater. Mikro
skopiske og kemiske analyser har vist, at blyet besidder
en overordentlig høi grad av renhet, og det er til
strækkelig at ophete et paa denne maate med bly
overtrukket jernblik til ca. 200° C. for at opnaa en
legering mellem jernet og blyet. Det vil derefter
ikke lykkes paa nogen maate at løsne seiv den
mindste blypartikel. Blyets renhet lar sig forklare av
den omstændighet, at smelteprocessen ikke er bevirket
ved flammer, og at dernæst de enkelte blypartikler paa
sin hele vei fra smeltestedet til det sted, hvor de slaar
ned, ikke kommer i berøring med den atmosfæriske
luft, men altid er omgit av en beskyttende kulsyre
atmosfære.
Svakstrøm og* sterkstrøm.
Ing. Friedr. Drexler skriver i »Elektrotechnik und
Maschinenbau«:
Nogen bestemt principiel skjelnen mellem svakstrøm
og sterkstrøm synes hittil ikke opstillet, skjønt de to
betegnelser er omtrent likesaa gamle som elektrotek
niken seiv. Der tales fortvæk om sterkstrøm og svak
strøm ; men der er endnu ikke opstillet utvetydige
kjendetegn, hvorefter der i hvert foreliggende tilfælde
bestemt kan bestemmes, om hvilke av begge strøm
arter der handles.
Naar der tales om sterkstrøm, er det virkelig altid
sterkstrøm det gjælder; men ikke saa naar talen er
om svakstrøm. Det er mangfoldige anordninger, der
betegnes som svakstrømanlæg, men som i virkeligheten
er sterkstrømanlæg; saaledes har det faat borgerret
i sproget at betegne alle anlæg for telegraf, telefon,
og signalering, jernbanernes bloksystemer, vandstands
visere, tjerntermometre, elektriske orgier o. s. v. som
svakstrømanlæg uten at der tages hensyn til, hvilken
strømkilde der leverer strømmen.
De strømme, som kredser i deslike strømløp, er
i regelen svake, og under normale driftsforhold kom
mer ikke større energimængder til anvendelse. Oprin
delig benyttedes her som strømkilder kun galvaniske
primærelementer, som paa grund av sin høie indre
motstand ikke er istand til at avgi strømme av saadan
styrke, at de ved kortslutning eller isolationsfeil kan
frembringe saa betydelige varmevirkninger, at der kan
indtræde forkulling eller antændelse av isolationsstoffe
eller nærliggende dele; og saalænge dette var tilfældet,
hadde man virkelig at gjøre med svakstrømme i egent
ligste forstand. Men saasnart saadanne anlæg begyndte
/
at anta større omfang, strak ikke primærbatterierne
mere til, og man grep da til akkumulatorbatterier,
smaa dynamoer eller omformere, og man gik derved
ind paa sterkstrømteknikens omraade. Ved alle de
ovenfor opregnede arter av anlæg kommer nu til an
vendelse saadanne strømkilder. De leverer under nor
mal drift kun smaa strømmængder; men indtræder der
feil paa enkelte ledninger av smaa tversnit, kan disse
strømstyrker meget vel vokse til saadan høide, at ilds
fare er tilstede. Derfor er i virkeligheten saadanne
anlæg ikke svakstrømanlæg men sterkstrømanlæg.
Saadanne anlæg burde derfor behandles efter reglerne
for sterkstrømanlæg og de enkelte ledninger beskyttes
ved smeltesikringer.
De eneste anlæg, som efter forfatterens mening
virkelig er svakstrømanlæg, er jernbane- og hustele
graferne, telefonens abonnentstationer o. 1. hvor der
benyttes almindelige primærelementer. Seiv større
ringetransformatorer kan, dersom de ikke er hensigts
mæssig beskyttet, foraarsake brand i en skjødesløst op
lagt ringeledning.
Fremdeles er der indretninger, som ved de der
optrædende høie spændinger kan virke skadelig paa
det menneskelige legeme; det behøver ikke netop at
være industrielle høispændingsanlæg, ogsaa ved induk
torier, Røntgenapparater o. 1. kan der bevirkes saadan
skade.
Forfatteren opstiller følgende definition til skjelnen
mellem de to strømarter:
Ethvert anlæg, som paa grund av den ved samme
anvendte strømkilde er istand til under særlige om
stændigheter at frembringe saameget energi, at derved
kan bevirkes skadelige varme- eller brandvirkninger,
eller som kan frembringe saadanne fysiologiske virk
ninger, at derved kan foraarsakes legemsskade eller
endog bevirkes den skadedes død, er et sterkstrømanlæg;
ethvert andet anlæg, som ikke formaar at frembringe
saadanne virkninger, er et svakstrømanlæg.
Kriteriet er altsaa i alle tilfælde tilstedeværelse
eller ikke tilstedeværelse av mulighet for skade paa
eiendom eller paa mennesker, og forfatteren mener,
det vilde være nyttig at indføre denne skjelnen.
Elektrisk fjernstyring’
av torpedobaate.
»Electrical World« bringer en meddelelse om tyske
torpedobaate med elektrisk fjernstyring, som skal være
brukt til angrep paa engelske bevogtningsfartøier ved
den belgiske kyst. I »E.T.Z.« meddeles, at de om
handlede fartøier er hurtigløpende, dobbeltskruede
motorbaate, utrustet med en meget stor sprængladning.
Baaten gaar uten bemanding og styres fra kysten ved
hjælp av en enkelt isoleret ledning, som rulles av en
i baaten anbragt trommel indtil en anstand av 50 km.
eller mer. Bortset fra at baaten drives ved benzin
motorer er anordningen her den samme som ved de
gamle Sims-Edisontorpedoer og andre forslag til lignende
anordninger, som er fremkommet for mer end 30 aar
siden. Den praktiske vanskelighet ved alle den slags
No. 29, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 261
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
