Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 16. oktober 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiltrods for at England savner den kjæmpetnæssige
vandkraft, som findes i De forenede stater, Kanada,
Norge o.s.v., mener utvalget, at takket være den store
koncentration av de engelske industrier, vilde disse
kunne gives en større konkurrancedygtighet likeoverfor
de av naturen mere begunstigede lande gjennem hen
sigtsmæssig anlagte, moderne stationer for elektricitets
frembringelse med kul som brændstof, naar elektrici
tetsfremstillingen centraliseres. Der foreslaaes oprettelse
av en ny administration, »Electricity Commissioners«,
til hvilken overføres al myndighet m. h. t. fremstilling
og levering av elektricitet, som tidligere er utøvet av
Board of Trade, av Local Government Board, av
Local Government Board for Irland og Scottisch Of
fice. Den nye administration, som skal være ansvar
lig likeoverfor parlamentet, skal ha fuld myndighet ikke
blot paa forvaltningsomraadet, men den skal ogsaa
direkte opmuntre til levering og fordeling av elektrisk
kraft. Landet inddeles i et antal forsyningsomraader,
hvorved de store industridistrikter gives fortrinet. Sær
lige District Electricity Boards övertar alle kraftstationer
og hovedforelingssystemer inden deres distrikter, an
lægger nye kraftverker, beslaglægger samt nyttiggjør
og fordeler kraftoverskuddet av elektriske og andre
kraftkilder. For selve driften inden hvert av de nye
omraader foreslaar utvalget til valg 3 metoder:
i. Drift ved District Electricity Board.
2. Drift ved et selskap, som hovedsakelig dannes av
forbrukerne, som faar koncession av District Elec-
tricity Board.
3. Drift ved enkelte forhaandenværende kraftverker,
som forpagtes av Electricity Board.
De enkelte District Electricity Boards skal financieres
enten av det hele land eller av lokale kapitalister,
eller gjennem en kombination av begge systemer. Alle
kraftverker inden de respective omraader, ogsaa saa
danne som tilhører kommuner, jernbaner, sporveie og
lignende almennyttige selskaper, skal gaa over til at
være District Electricity Boards eiendom; likesaa alle
fordelingssystemer. Store kraftverker, som paaviselig
er istand til at fyldestgjøre deres forpligtelser til enhver
tid, bør kunne bli staaende. Svake selskaper maa
enten utvide deres anlæg, eller de utsondres fra District
Electricity Board. Alle begrænsninger i henseende til
fremføringen av overjordiske ledninger skal bortfalde.
Det fremsatte forslag sigter paa at fremme anven
delsen av elektrisk kraft ogsaa i husholdninger. Der
til kommer besparelser av arbeidskraft, undgaaelse av
luftens fordærvelse ved røk; dødeligheten turde kunne
formindskes og likesaa den skade paa grundstrækninger
ved røk, som alene i Manchester og Salford er anslaat
til aarlig ca. x mill. £.
(E. K. u. B. efter »Economist* i- juni 1918)
Schoops metalspreitningsmetode.
»Schweizerische Bauzeitung« bringer en meddelelse
om den senere praktiske utformning av Schoops metode.
Der findes fortiden 2 principielt forskjellige elektriske
apparater, som bevirker materialets smeltning, enten
ved lysbue eller ved motstandsophetning. Den hittil
almindelig benyttede elektro-metalisator-pistol hviler paa
det første princip (fig. 1). Der anvendes 2 traade av det
metal, som skal smeltes, og disse traade benyttes sam
tidigfor strømtilførselen. Mellem de 2 traadender opstaar
en konstant lysbue, som avsmelter traaden, som automatisk
skyves fremover. Den gjennem mundstykket utstrøm
mende trykluft river med sig det flytende metal og
forstøver det. Alle hittil anstillede iagtagelser lar
slutte, at der ikke her er tale om en typisk lysbue.
Undersøkelser med det roterende speil har vist, at der
i visse tilfælde föreligger et fænomen, der kan opfattes
som et mellemtrin mellem lysbue og kortslutning.
Konstruktionen av elektropistolen og dens ydre form
adskiller sig kun litet fra gaspistolen. Paa grund av
at her skal skyves frem 2 fra hinanden isolerte
traade, maa turbinen ha noget større ydeevne ved
gaspistolen; surstof- og lysgastilførselen saavelsom det
komplicerte mundstykke ved gaspistolen falder derhos
bort ved elektropistolen, saaledes at det hele apparat,
er betydelig enklere og mindre ømfindtlig. Elektro
pistolen viser sig ogsaa betydelig billigere i drift. Alt
efter metallet brukes der kun ca. 1 kw. ved 30—40
volts spænding.
Mens ved lysbueapparaterne kun metaller kommer
i betragtning, saa kan ved den anden fremgangsmaate
alle mulige smeltbare substanser bringes til at smelte
og forstøves, eksempelvis ogsaa glas, forsaavidt stoffene
kan fremstilles i traad- eller rørform. Selvfølgelig har
hittil metallerne tiltrukket sig mest opmerksomhet, idet
særlig ved let smeltelige metaller som tin, zink og
bly, apparatets anvendelse er yderst enkel. Særlig
frembyder fremstillingen av en absolut nøiagtig forblying
et problem, som først kan betragtes som løst ved det
apparat, som nedenfor beskrives. Selv med de tid
ligere Schoopske apparater opnaadde blyovertræk kan
ikke opfylde alle betingelser. Den saaledes fremstillede
forblying har ikke samme værdi som en fortinning,
hvor tinnet delvis legerer sig med jernet. Desuten
förekommer blyet aldrig fuldstændig rent, hvad der
allerede sees av den dunkelgraa overflate av det bly
skikt, som er frembragt av gaspistolen. Ved berøring
med flammens gaser og den varme luft oxyderer nemlig
de enkelte blypartikler. Disse ulemper undgaaes ved
bruken av det nye apparat.
Omkring et kobberør a (fig. 2) med forholdsvis
stor masse, er skjøvet en silundumring b, som ophetes
til hvitglødning ved en elektrisk strøm. Strømtilførselen
sker gjennem 2 kulstykker c, som til beskyttelse mot
oxydation er besprøitet med jern eller aluminium. Ved
. a***, -r-*-.. - [r:z:::"l
v’.’- 0
Fig. I og fig. 2
260 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
