Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 30. 26. oktober 1918
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
föresatte jeg mig for et aars tid siden at ta det op
til nærmere granskning.
Jeg fik en udmerket anledning dertil ved, at jeg
blev anmodet om at tiltræde en av Norsk Landmands
forbund nedsat elektricitetskomité, hvis arbeide for en
væsentlig del gik ut paa at gjøre sig op en mening
om landbrukets behov for elektrisk kraft.
Inden denne komite fik jeg da anledning til at
drøfte denne del av spørsmaalet indgaaende, og senere
har jeg paa basis av de impulser, jeg der fik, fortsat
arbeidet med at skaffe en oversigt over det hele lands
behov for elektrisk kraft.
Det er resultatet av dette arbeide, som jeg herved
fremlægger for Norsk Elektroteknisk Förening.
*
Det vil være av interesse først at se lidt paa, hvor
ledes man hittil har søkt at danne sig en mening om
størrelsen av behovet for elektrisk kraft og de tal herfor,
som har været nævnt.
De norske elektricitetsverkers statistik indeholder
som flere lignende statistiker blandt andet en opgave
over de tilknyttede apparaters forbruk i kW pr. ind
bygger i den by eller de bygder, som omspændes av
elektricitetsverkets fordelingsnet.
Dette er det eneste erfaringstal, man har til vei
ledning om behovets størrelse, og det er da helt naturlig,
at man har lagt det til grund ved bedømmelsen av,
hvor stort behov man maatte regne med ved andre
anlæg.
Jeg erindrer saaledes, at jeg seiv for en io til
15 aar siden ved utredning av planen for elektricitets
verkerne i en række byer her i landet uttalte, at man
ved lignende anlæg efter en del aars drift har opnaaet
en tilknytning av ca. 50 watt pr. indbygger, men da
behovet er stigende, bør anlægget planlægges for en
tilknytning av 100 watt pr. indbygger.
Disse tal er som bekjendt allerede for flere aar
siden overskredet ved mange av vore elektricitetsverker.
Vandfaldskommissionen regner i sin indstilling av
mai 1912 angaaende utnyttelsen av Norefaldene med,
at det høieste forbruk av elektrisk energi i en over
skuelig fremtid vil være xjf> hk., altsaa ca. 150 watt
pr. indbygger.
Av vandfaldskommissionens indstilling av 13 nvbr.
1914 angaaende nyttiggjørelsen av statens fosser m. v.
fremgaar det, at den har indhentet en hel del uttalelser
angaaende forbruket ved de i drift værende elektrici
tetsverker i en del byer og angaaende det paareg
nelige forbruk paa landsbygden.
Paa grundlag av disse uttalelser ansætter kommis
sionen byernes behov til lys og mindre industri til
ca. 100 watt pr. indb.
For alle landets byer gir dette 95 000 hk. = 7ooookW
Ang. landbrukets kraftbehov
anstiller kommissionen paa
basis av de indhentede ut
talelser endel beregninger,
hvorefter der for det hele
land skulde tiltrænges . . 170000
overført 170000 hk. 70000 kW
Hertil føies for haandverk
og smaaindustri i land-
distrikterne 150000 »
Det samlede kraftbehov
skulde saaledes bli
for landdistrikterne . . . 320 000 hk. = 240 000 kW
og for det hele land . .415 000 hk. — 310 000 kW.
Gjennemsnitlig for det hele land blir dette 1/e hk.
eller ca. 130 watt pr. indbygger.
»Kommissionen finder det derfor fuldt berettiget,
naar man skal forsøke at opgjøre sig en mening om
størrelsen av det høieste antagelige energibehov for
det hele land, at vedbli at anvende den samme be
regningsmaate, nemlig 1ft elektrisk hk. pr. indbygger,
som man tidligere for Norefossenes vedkommende har
lagt til grund ved bedømmelsen av elektricitetsbehovet
inden vedkommende herreder i Buskeruds og Jarlsberg
og Larviks amter. I hvert fald antages det, at man
vil være helt paa den sikre side, om det antagelige
kraftbehov pr. indvaaner sættes til kW. istedenfor
til Yb elektrisk hk.
Det angivne energibehov refererer sig, som anført,
til landets befolkning pr. 1. december 1910. Stiger
befolkningen, vil dermed ogsaa energibehovet stige.
Befolkningen er allerede nu steget endel, og det maa
paaregnes, at den vil stige yderligere i fremtiden.«
Kommissionen paaviser dernæst paa basis av sta
tistiske opgaver, at det maa antas sandsynlig, at lan
dets folkemængde vil stige med gjennemsnitlig ca.
i,t % pr. aar.
Denne vandfaldskommissionens utredning av kraft
behovets størrelse er basert paa omhyggelige under
søkelser.
Kommissionen har imidlertid begaat den feil, at
den i alt for stor utstrækning bygger paa erfaringerne
fra de i drift værende elektricitetsverker, uten nærmere
at undersøke, om vedkommende byer allerede har
faat sit behov for elektrisk kraft tilfredsstillet.
Da saa ikke var tilfælde, har det allerede nu vist
sig, at vandfaldskommissionen ansatte kraftbehovet alt
for lavt.
Ved flere av vore elektricitetsverker er nemlig
allerede nu forbruket mere end 1/b kW pr. indbygger,
og endnu er behovet ikke tilfredsstillet.
Det har saaledes vist sig, at erfaringstal angaaende
forbruket ved de i drift værende elektricitetsverker
ikke uten videre kan benyttes for bedømmelse av be
hovets størrelse.
Aarsaken hertil er som sagt den, at ingen av de
byer eller bygder, som har elektrisk kraft, har faat sit
behov tilfredsstillet.
Da man først var blit klar over, at man ikke
kunde bygge paa erfaringstal fra de i drift værende
anlæg, fik fantasien frit spillerum, og vi har i de
senere aar set angit alle mulige tal for, hvad man maa
regne med for et behov i fremtiden.
Ved ekspropriation av Fjæremsfossen i 1913 satte
skjønnet de eksproprierende kommuners behov til 0,4
hk. — ca. 0,3 kW pr. indbygger.
No. 3o, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0297.html
