Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 30. 26. oktober 1918
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved ekspropriation av Torfindsvasdraget satte
skjønnet Voss kommunes behov til 2,5 hk. = 1,83 kW
pr. indbygger.
I en uttalelse av 30. januar d. a., som findes gjen
git i St.prp. nr. 139 (1918), uttaler vasdragsdirektøren:
»Det fremtidige borgerlige behov bør efter min
mening ikke sættes under 1 kW pro persona.«
Heri skulde da ifølge uttalelsen indgaa belysning,
kokning og delvis opvarmning av boliger, huslig haand
verk, smaaindustri, herunder indbefattet gaardsbruk,
al drivkraft, der avløser menneske- og dyrekraft, samt
alle damp-, olje- eller gasmotorer i industriens og
kommunikationens tjeneste.
Denne vasdragsdirektørens uttalelse er senere ofte
blit gjengit i lignende utredninger. I en enkelt saa
dan har jeg fundet en tilføielse om, at der kommer
nok den tid, da man maa regne med baade 2 og 3
kilowatt. Fra enkelt hold har jeg ogsaa set anført,
at man bør regne med 5 kW. og mere.
Av disse tal tror jeg ikke, det er andre end det
av vasdragsdirektøren anførte, som er basert paa en
virkelig indgaaende overveielse av spørsmaalet.
Alle de andre anser jeg for fri fantasi, og jeg kan
ikke fri mig for det indtryk, at de største tal for en
del er fremkommet av en trang til at vise sig mere
fremsynt end andre. Det er jo like let at si eller
skrive 5 som 1, og man risikerer jo seiv intet, om
det skulde vise sig at være altfor stort.
Jeg har allerede i indledningen nævnt, at jeg mener,
der vil kunne bli lagt unødige hindringer i veien for
utnyttelsen av vor vandkraft, hvis man ansætter det
almindelige elektricitetsbehov for høit.
Av denne grund er det, at jeg tinder det nød
vendig at omtale disse tal og betegne dem som. det,
jeg mener de virkelig er, nemlig fri fantasi.
*
Av det, jeg her har fremholdt, vil förstaas, at
man ved bedømmelsen av landets behov for elektrisk
kraft ikke kan bygge paa erfaringerne fra den tilknyt
ning og belastning, som er opnaadd ved de i drift
værende elektricitetsverker, og heller ikke ta fantasien
alene til hjælp.
Den eneste fremgangsmaate, som kan føre til et
virkelig brukbart resultat, er, at man gjør sig op en
mening om, hvor meget elektrisk kraft der maa til for
belysning i alle landets huse m. v., hvor meget der
maa til for kokning av al mat i alle landets kjøkkener
eller husholdninger, hvor meget elektrisk kraft der kan
bli spørsmaal om at anvende til opvarmning av vore
værelser, hvor meget kraft der bør anvendes i et vel
drevet landbruk samt av haandverkerne, og saa paa
basis av statistikens opgaver over antal personer og
kjøkkener (husholdninger), antal værelser, antal gaards
bruk og disses størrelse, samt antal haandverksbedrifter
sætte op en beregning.
Denne beregning bør da ikke alene gjennemføres
for det hele land, men for hver enkelt by og bygd,
for derigjennem at faa oversigt over, hvorledes behovet
fordeler sig paa de forskjellige landsdele.
Det første, som da maa gjøres, er at fastsætte, hvor
meget kraft der tiltrænges til hvert av de nævnte øiemed.
1. Belysning og kokning behandler jeg under
et, idet jeg forutsætter, at det blir almindelig, at lys
strømmen slaaes over paa kokning eller varmtvands
tilberedning, naar lyset ikke benyttes. Jeg mener, man
maa regne med magasinerende komfurer, eller at for
bruket paa anden maate utjevnes, og da klarer man
en husholdning med 500 watt -f- 5° watt pro persona.
Til belysning maa der i tillæg hertil regnes 50 watt
pr. individ.
Til belysning og kokning tiltrænges da 500 watt pr.
kjøkken eller husholdning -f- 100 watt pr. indbygger.
Denne regel mener jeg kan benyttes baade for by
og land. Den gir, som det sees, for husholdninger
paa 5 personer 1000 watt, for 8 personer 1300 watt,
for 10 personer 1500 watt o.s.v.
Jeg mener, dette er rikelig regnet, naar man an
vender magasinerende komfurer eller paa anden maate
faar utjevnet forbruket, saa man opnaar økonomisk
utnyttelse av kraften og det maa til, for at elektrisk
kokning skal kunne bli almindelig anvendt.
2. For landbruket har jeg efter de drøftelser,
som fandt sted inden den av Landmandsforbundet
nedsatte komite, fundet at man maa regne 500 watt
pr. gaardsbruk -j- 20 watt pr. maal dyrket jord.
Et smaabruk med 15 maal dyrket jord faar da
800 watt, hvilket er tilstrækkelig for en motor paa
1 effektiv hk.
En gaard paa 100 maal faar 2,5 kW tilsv. 3 eff. hk.
» » »400 » » 8,5» »11
» » »800 » »16,5» »20
Disse kraftmængder er tilstrækkelig til drift av alle
de maskiner, som kan tænkes at faa anvendelse for
gaardsdriften, og naar man beregner den hele bygds
kraftbehov paa basis av disse tal, saa vil kraften staa
til disposition for opvarmning av vand til kreaturerne,
til kokning av grisemat og opvarmning av værelser i
den tid, motorerne ikke benyttes.
3. Opvarmning ved elektricitet har der tidligere
været nogen tvil om vilde faa nogen nævneværdig
betydning.
Vandfaldskommissionen fandt saaledes i de bereg
ninger, jeg fornylig nævnte, at kunne bortse fra an
vendelse til varmeøiemed.
De sidste aars erfaringer har imidlertid i væsentlig
grad forandret disse forhold, og efter min mening maa
man regne med, at nogen elektrisk opvarmning blir almin
delig, hvor der ikke findes ved nok, altsaa i byerne, i by
mæssig bebyggelse paa landet og i skogfattige distrikter.
I byerne regner jeg derfor med, at der til opvarm
ning kan bli tale om at anvende gjennemsnitlig 750
watt pr. værelse.
Den opvarmning, dette gir, vil der her i landet
være behov for i 7 å 1 o maaneder om aaret, og den
vil være tilstrækkelig i 4 å 6 maaneder, saaledes at
det kun blir i 3 å 4 maaneder der maa fyres med
ved, kul eller torv, naar man har gjennemsnitlig 750
watt pr. værelse.
I bymæssig bebyggelse paa landet bor der her i
landet tilsammen ca. mill. mennesker, som maa
forutsættes at ta elektrisk opvarmning i bruk i samme
utstrækning som i byerne.
266 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0298.html
