Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grænse, hvor lyset holder sig næsten konstant. Det
skrafferte areal over kurven angir den lysmængde,
som gaar tapt paa grund av støvansamling.
Saafremt lampen blev rengjort én gang i denne
periode, vil der nyttiggjøres adskillig mere lys, saaledes
som vist i fig. 2. Det er saaledes klart, at der kan
spares ind adskillig lys gjennem renhold; men ren
holdet koster ogsaa penge, hvorved fremkommer det
problem at bestemme det økonomiske antal rengjø
ringer.
Hvor hyppig renholdet bør foregaa, er avhængig
av omkostningerne, som er forbundet hermed, lysprisen
og formen av kurven for lysmængdens avtagen. Kjen
der man disse tre faktorer, hvilke lar sig bestemme
ganske nøiagtig i hvert enkelt tilfælde, kan problemet
løses enten ad ren matematisk vei eller ved at prøve
sig frem med forskjellige værdier. Denne sidste me
tode kan være nøiagtig nok, men tar tid og falder
brydsom paa grund av de meget indviklede forhold,
som det vil fremgaa av det følgende.
De fysikalske love for lysets absorption av stadig
jevnt ansamlende støv og kurven for lysets avtagen
lar slutte, at forholdet vil være av eksponential karak
ter. Kurven gaar asymptotisk over i en horisontal
linje, hvorav følgen er, at den lov, som bestemmer
kurveformen, kun er avhængig av den del av ordi
naterne, som ligger over denne linje. Fig. 3 frem
kommer, hvis man avsætter denne del av ordinaterne
paa et logaritmisk rutepapir med tiden som abscisse,
saaledes at ordinaterne avsættes med sin logaritme,
mens tiden avsættes i normal skala. Der fremkommer
da en ret linje som beviser, at kurven i fig. 1 virkelig
er en eksponentialkurve.
Den almindelige formel for denne kurve er
y = a -J- b • ecx ,
hvis konstanter lar sig bestemme.
a er ordinaten til den horisontale asymptote som
i fig. 1 er lik 12.
lo-
I
%r- i i~T
£00 jooo
Fig. 2.
Lystap paa grund av smudsansamling ved forskjellige tidsrum
mellem rengjøringen av lamperne.
For x — 0 blir a-\-btcx —a-\-be° = a-\-b~y
= 20, hvorav b — 8.
Konstanten c kan nu bestemmes ved ad vælge en
passende x og utta den tilsvarende værdi av y. For
x = 15° er y= 15.75.
Zoo */<?c 6*00
Fig- 3-
Lysmængdens avtagen ved smudsansamling.
Vi faar da
12+8 = 15.75
eller e lsoc = 0.41 og 150 £ = 4,0.47
hvorav c — -J- 0.005.
Kurven i fig. 1 følger da følgende ligning:
y — 1 2 —j— 8c~ o oos -*
hvor x er tiden siden den sidst foretatte rensning.
Den horisontale linje er den lysværdi, som lampen
vil anta, om den aldrig blev rengjort, hvilket er en
meget hyppig forekommende företeelse. Arealet mel
lem denne linje og den virkelige lyskurve angir det
lys, som vindes ved rensningen. Det næste skridt blir
derfor at finde et uttryk for denne indvundne lys
mængde i avhængighet av tiden mellem hver rens
ning. Dette kan uttrykkes ved formelen:
k l xyn 7 \ 8766 ,
—- g e—°-003 dx —— lumentimer pr. aar md
24 \ J g
sparet pr. m2, hvor k — midlere antal brændtimer pr. dag,
g = antal timer mellem hver rensning.
Ved integration kan faaes et mere haandterlig uttryk,
nemlig: Indsparede lumentimer pr. m2 og aar
= k (5844°°) (i -7- £-°-°o5+
V g ’
Fig. 4 angir ligningen i kurveform for k =12 timer.
Man kan omsætte det i penge ved at multiplicere med
værdien av en lysenhet. Kurven for pengeværdien
har selvsagt samme form, kun med anden skala for
ordinaten, som vist i fig. 5.
m r-r| r |"i—i-
V2-sTT
4 Sj”
N*
u iziiiSEEiii
•$* L— Jr
v
Lll 1| 11 I I 11.
282 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
