Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Detta är i största korthet hufvudpunkterna i
det vid ifrågavarande sammanträde framkomna för
slaget, hvilket jag härmed vill framlägga till dis
kussion. De taljerna i förslaget finge naturligtvis senare
utarbetas.
För den händelse de korporationer, hvilkas med
verkan i förslaget förutsatts, verkligen komme att
medverka och intressera sig för saken, så synes det
Elektrieiteten i hjemmene.
I tilsvar til herr. professor Bragstads imøtegaaelse
av mit indlæg om denne sak i no. 30 d. a. av bladet,
kan meddeles, at min bemerkning ikke beror paa nogen
misforstaaelse.
Thi ved bestemmelsen av et elektricitetsverks nuvæ
rende strømpriser for private abonnenter er ikke tat i
betragtning, at strømmen skal benyttes konstant døgnet
rundt. Skal derfor dette gjennemføres som en fast
regel, maa uvægelig elektricitetsverkerne gaa til enalmin
delig forhøielse av prisen paa elektrisk strøm til belysning.
Og av den grund mener jeg, det er tvilsomt, om
det lønner sig at anskafte saadanne apparater, som
det her handler sig om.
Ærbødigst
Rasmus Wille.
Vi har om det foreliggende spørsmaal rettet en
henvendelse til formanden for »Norske Elektricitets
verkers Förening*, som uttalte, at saken har den in
teresse, at der er opfordring til at forelægge den for
verkerne til uttalelse. Men forinden dette hensigts
mæssig kan ske, bør der foreligge en nærmere rede
gjørelse om, hvad der tilsigtes med den nye opfindelse
i retning av anden anvendelse av den til enhver tid
ikke benyttede del av det bestilte strømkvantum.
Det vilde da være av betydning, om hr. professor
Bragstad kunde finde opfordring til at uttale sig om
dette spørsmaal. ETT. red.
Eksperimentel elektroteknik.
Av H. Riddervold.
Denne bok gir en frcmstilling av elektrotekniske
maalemetoder og er nærmest bestemt til bruk ved de
tekniske mellemskoler. Kjendskap til den almindelige
elektroteknik forutsættes, men der medtas en god del
av teorien for selve maalingerne og for de apparater
og maskiner, som skal undersøkes. Paa bokens 120
sider føres man gradvis frem fra de enkleste grund
læggende maalinger til prøvning av synkrone dynamoer,
transformatorer og induktionsmotorer. Hver enkelt
maaling forklares først i sin almindelighet, og derefter
angives et eller flere forsøk, hvorved metoden kommer
til anvendelse. Fremstillingen er god, omend under
tiden saa knap, at begynderen vistnok maa søke raad
og veiledning hos læreren. For den øvede elektro
tekniker vil boken være nyttig, naar han i givet til-
mig, som om en anordning i hufvudsaklig öfverens
stämmelse med ofvan framlagda grunder skulle kraf
tigt kunna bidraga till afhjälpande af de missförhåll
anden- som här behandlats.
Skulle det emellertid visa sig, att detta förslag
icke leder till det afsedda. ändamålet, så torde man
få taga i öfvervägande, huruvida ej Statens hjälp bör
påkallas, såsom frå flera håll infrågasatts.
fælde har bruk for at friske op sin viden angaaende
en eller anden undersøkelsesmetode.
Saa god som boken i det hele er, kan man vel
gaa ut fra, at den vil opleve flere oplag, og jeg vil
da tillate mig at notere endel indvendinger, som kunde
gjøres hist og her, og henstille til forfatteren at over
veie dem.
Vi har for det første det noksom bekjendte pro
blem om behandlingen av enkelte, sterkt divergerende
observationer. Paa side 2 gives. den enkle recept, at
de skal sættes ut av betragtning. Almindelig meto
dologisk kan denne recept ikke forsvares. Den kan
i høiden godkjendes som en nødutvei, og neppe nok
det, hvis antallet av observationer er litet. Saasandt
mulig bør anvisningen paa side r følges, at gjenta den
eller de tvilsomme maalinger for at bringe paa det
rene, hvad der har foraarsaket den sterke divergens.
Paa side 9 meddeles, at et ballistisk galvanometer
bør være udæmpet. Denne oplysning burde være git
side 6, under omtalen av dette instrument. Det kunde
vistnok ogsaa være godt her at gi et varsel om faren
ved shunting av ballistiske galvanometre (sammenlign
side 19).
Enkelte steder kunde ogsaa sproget fortjene en
revision. Side 6 heter det: »galvanometret vil begynde
at svinge ut, indtil naalen vender tilbake igjen.« Det
er dog en svært lang begyndelse. Der skrives stadig
væk »indi«, hvor der burde staa »inde i«. Side 56
staar den noget mystiske sætning: »Virkningsgraden
angives enten som et tal eller oftest uttrykt i procent
av enheten. « At det dimensionsløse tal virknings
graden angives som et tal, behøver neppe at meddeles,
og at procent er hundrededele av »enheten*, likesaa
vel som at % er fjerdedelen av »enheten «, bør vites
av enhver, som kommer ind paa en teknisk skole.
Derimot kan det ikke lægges forfatteren til last, at
benævnelserne reaktans og induktans sættes som sy
nonyme (side 75). Heaviside’s nomenklatur, der er
klar og konsekvent, blev hurtig forkludret i den tyske
literatur, og med dennes dominerende betydning hos
os faar vi vistnok beholde forkludringen, seiv om man
indrømmer, at det er mildest talt overflødig at ha to
navne for en og samme størrelse. D. I.
Stosstheorie der Strahlung.
Von Witold Kaspcrowics.
(Separatavtryk av »Schweizerische Elektrotechnische Zeitschrift».)
En røst fra svunden tid, en kort spadsertur ind
indover forladte stier, der er grundig utforsket, og
som bevislig ikke fører til maalet. »Nutidens første
No. 32, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
