Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 26. november 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektricitetsverker i Sachsen.« I august samme aar
blev staten förelagt nøiagtige arbeidsplaner gaaende
ut paa bygning av 2 store nye kraftverker, det ene
i øst (ved Oberlausitzer Braunkohlenrevier), og et i
nord for Leipzig. Balance i regnskapet paaregnedes
ved 100000 kW. max.belastning og 300 mill. kWh.
produktion.
Samtlige bestaaende anlæg (paa 4 til 5 stykker nær)
forutsattes at indstille driften mot godtgjørelse av
renteutgifterne. Den nødvendige kapital ca. 60 mill.
Mark forutsattes reist ved laan, og alle verker kunde
bli medlemmer.
I Prøissen oplyses der at et stort damp
anlæg utføres ved Hannover. Dette anlæg skal ind
gaa i en større plan for forsyning av hele Prøissen
med elektricitet fra 20—25 store anlæg med ma
skinagreggater, hvert paa 50 000—100 000 kW.
anbragt ved kulgruberne eller vandfaldene. Damp
anlægget ved Hannover bygges av Haushaltasschuss
des Preuz. Abgeordnetenhauses, som ogsaa er i be
grep med at utarbeide en plan for hele Preussens
elektricitetsforsyning gjennem et stort fjernledningsnet
med 100 000 volt spænding. Hvordan alt dette ut
vikler sig i disse tider er jo ikke godt at vite, men
den tidligere minister har ihvertfald gjentagende er
klært, at de hittil bestaaende mindre verkers interesser
skal skaanes. Statsregjeringen skal desuten søke hur
tigst mulig oprettet sakkyndige lands- og distriktsraad,
der sammen med staten kunde forberede og utføre
alle hensigtsmæssighetsforanstaltninger for landets for
syning med elektricitet og gas. En videre utvikling
av bestaaende anlæg indenfor deres nuværende av
sætningsdistrikt skal være uavhængig av øvrighetens
tilladelse. Kommunerne skulde altsaa inden sine
omraader bibeholde fri ret til energifordeling m. v.
»Die Vereinigung elektrischer Specialfabriken « fattet
paa sin sidste generalforsamling i Berlin følgende be
slutning:
»Föreningen anser den nu under statens ledelse
paabegyndte utvikling av elektricitetsforsyningen for
sund og rigtig. Den ønsker at forbundsstaterne bør
delta i utviklingen under fuld hensyntagen til de of
fentlige korporationers og da specielt kommunernes
interesser. Den andrar riksregjeringen om ikke at
træffe nogen foranstaltning, som avviker fra denne
som rigtig anerkjendt vei.«
I de øvrige lande i Tyskland — i Bayern, i Ba
den, i Wiirttemberg — er centraliceringen og sammen
knytningen av elektricitetsforsyningen og ledningsnettet
under rask ntvikling. Bayern var vel egentlig det
første land som optok saken for omkring i 2 aar siden.
Nu bygges et stort vandkraftanlæg ved Walchensee i
syd-Bayern, fra hvilket et høispændt ledningsnet av
i2oo km. længde med iooooo volt
spænding skal fordele energien over
det hele land under tilknytning til
bestaaende, men ogsaa til nye vand-
kraft- og dampkraftanlæg.
Ogsaa andetsteds i Europa er
JtcjjzDORF spørsmaalet om elektricitetsforsynin-
)ziTfAu7/Cj3 gen nu brændende og under den
/ .. livligste diskussion.
I Schweiz er der den 7. august
1918 av Bundesrath utfærdiget en ny
forordning, hvor der eksempelvis i
artikel 2 træffes bestemmelser sig-
tende paa en muligst jevn fordeling
av den forhaandenværende energi
Yerbtnd ftbör-Hé Ktaftwerkfr oder Trau*-. , over hele landet, parallelforbindelser
Ue<n«tndo**TblbiJa» mellem bestaaende verker, bygning
Pcirvten. 9
B,.i.rmWri.uMWiuk av nye overførings- og fordelings-
anlæg, fastsættelse av betingelserne
for den gjensidigeenergilevering m. v.
Vistnok er denne forordning i
første linje utfærdiget av hensyn til de øieblikkelig
bestaaende rent ekstraordinære forhold. Dens be
stemmelser er imidlertid truffet for at sikre en bedre
utnyttelse av den forhaandenværende energi — selve
principet maa derfor antas at faa blivende værd for
den fortsatte utvikling.
1 vort naboland Sverige har staten allerede for
længst optat spørsmaalet om energiforsyningen til
praktisk løsning. Staten har*) utført 2 store vand
kraftanlæg ved Trollhättan og Alfkarleby (fig. 7) og
et dampkraftanlæg ved Västerås for reserve under
vandmangel og for levering av topdriften. Damp
anlægget kan sættes i fuld drift i løbet av 30 mi
nutter. Fra disse 3 kraftanlæg utstraaler allerede be
tydelige ledningsanlæg — der er videre planlagt for
bindelsesledninger. Det midtre Sverige vil saaledes
faa et sammenhængende og samarbeidende kraftfor
syningsnet. I Bergslagen øst for Stockholm har der
længe paagaat et arbeide for sammenslutning av alle
de smaa kraftanlæg til et stort sammenarbeidende hele.
I april 1904 nedsattes i Holland en statskommis
sion for at overveie spørsmaal vedkommende elektri
citetsforsyningen. Kommissionens indberetning ind
kom i 19 11. Den indeholdt forslag om foranstalt
ninger i anledning forskrifter, tyveri av elektricitet,
ekspropriationsret for ledningsmaster m. v. alt saker
som hos os allerede tidligere var ordnet. Efterhaan-
*) Elektr. Zeitschrift 1918, side 425.
( \ I 1 in||< |BAUTZEN\
<?vw.. V >^COSSEBAUD #R.d.b.rg <
£ f ,.,- /
V’ ZeiulitodrhU
*’"’S’’’’ ,! W ’GroGkraftwerke
i \ \ / ’ ’ • fiiitgliedscemeindeu
‘ « v \ niing*nih»i mj £ GrfBere. vorbaudeoe, .niclit tua.
•Ad«rfP.-* ‘ fonnatorenwerke.
f.-’ if = Benig daa vollen oder Oberwiegendc» Strombedarf» \ou’Mitgliedertf.
P = .
-A VJ ä=, .
Abb. 3. StromverjorguHiMiwtf de» tJllcbiiichon Oemeinilt-flöklriiUßUwerktvorbßiid#*. .MftØ*tøb uturfil XOltiV.
Fig. 6.
292 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
