Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 26. november 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den er disse forslag nu blit til love (1918). En ny kommission
foreslog i 1914 koncessionstvang for alle elektriske anlæg. Lov i
saa henseende er endnu ikke utfærdiget, men næsten alle provinser i
Holland skal allerede ha indført koncessionspligt, der fastsætter
høie avskrivninger, pligt til ledningsutvidelse og hjemfaldret for
staten. Der findes i Holland lokalnet som forsyner 2V4 mill. ind
byggere. Et sambindingsnet — mest for 10 000 volt — har nu
ledninger til en samlet
længde av 1550 km., „
men paatænkes utvidet y>
med yderligere ca. 3500
km. Derved vil 80 %
av indbyggerne kunne
leveres energi. Elektrici
tetsverkernes förening har
planlagt et større sam
bindingsnet for 50 000
volt, hvorav 1500 km.
foreløbig skulde komme
til utførelse Herom
gaar der nu en livlig
diskussion, mens staten
indtar et avventende
standpunk. Forsyningen
av større distrikter i
Holland er ca. 10 aar
gammel og den ut
vikler sig nu meget
raskt. Av Hollands 11 provinser har imidlertid 7
valgt at fremme elektricitetsforsyningen i aktieselskaps
form, 3 har valgt provincielt styre og kun 1 har
endnu intet gjort, fordi befolkningen er altfor spredt.
Angaaende forholdene til de bestaaende mindre an
læg er meningerne adskillig delte. — de byr mange
vanskeligheter. Den samme mening som lokalanlæg
genes forsvarer dr. Voigt uttalte i V. d. E. W.s
møte i Berlin den 4/jo 1916 gjør sig gjældende, den
nemlig, at »det som har vokset sig frem i xo aar,
ikke paa en dag kan bringes ut av verden, — det
kan kun efterhaanden erstattes.*
Ogsaa i Spanien begynder centraliseringen og
vandkraftens fordeling at skyte fart. Saaledes utføres
der i nærheten av Barcelona vandkraftanlæg paa
ialt ca. 130000 kw., og der planlægges end yderligere
anlæg paa 225 000 kw. Fjernledningerne er optil
200 km. lange og energien forutsættes spredt over
de omgivende distrikter.
Men kanske i særlig grad har spørsmaalenes be
handling i England krav paa opmerksomhet. Spørs
maalet om centralisering av energiforsyningen har
været drøftet med den mest levende interesse. Der
blev i sin tid nedsat en komite, som den 17. april
1917 leverte sin foreløbige rapport angaaende Stor
britaniens etektricitetsforsyning. I denne rapport —
som er blit berømt og som indeholder meget av den
største interesse — fremhæves de mange og store
hensyn som taler for samling av elektricitetsforsynin
gen i store verker med maskinaggregater paa 50 000
hk. eller mere. Kraftstationerne maa være store og
heldig anbragt for at kunne levere den billigste energi.
Forsyningdistrikterne maa være store med muligst for
skjelligartet forbruk, og der maa anordnes et sammen-
\
knyttet ledningssystem,
hvori alle eksisterende
kraftkilder leverer sin
V • Jt.. f energi. Det hele system
maa staa under over
Rapporten indehol
der, som nævnt, særde-
Fig 7. les mange oplysninger
av megen interesse. Det
vilde imidlertid føre forlangt at gaaind i detaljer ved denne
anledning, jeg skal bare skitsemæssig nævne, at der
paaregnes en aarlig kulbesparelse av 55 mill. tons op
naaet derved, at maskineriet i de paatænkte 16 store
indbyrdes sammenbundne fordelingsdistrikter altid
kan løpe fuldt belastede, mens der for tiden findes
ikke mindre end 600 enkelte distrikter hver med
mange smaa kraftanlæg. Da det samlede kulforbruk
ansættes til 80 mill. tons for motorisk bruk, synes
denne besparelse høit ansat. Muligvis paaregnes og
saa en væsentlig nedgang av andet kulforbruk. Den
nuværende ordning — sier komiteen — er feilagtig
og forretningsmæssig seet uøkonomisk. For tiden er
kraftstationernes gjennemsnitsstørrelse kun 5000 hk. eller
bare en brøkdel av den størrelse, som den mindste maskine
i et moderne kraftanlæg bør ha. Som en kuriositet bør
nævnes, at kulforbruket pr. individ efter rapporten for
England synes at ha været ca. 0,4 tons i aaret 1913,
mens kulforbruket i Norge i samme aar var ikke mindre
end ca. 1 tons. Saa meget større interesse synes
det for os at maatte være at faa størst mulig fart i
elektricitetsforsyningens utvikling.
Rapporten indeholder forøvrig en indgaaende
argumentation for nødvendigheten av en stor fælles
plan for hele landet. Hittil har — sier den — et
hvert kommunalt distrikt, enhver jernbane og enhver
fabrik sørget for sig seiv med det resultat, at kraft
stationernes gjennemsnitsstørrelse bare er 1fiQ eller
kanske rettere Y20 av hvad den burde være. Det
er ikke alene kulbesparelse som taler for centralise
ring. Ogsaa anlægs- og arbeidsomkostningerne vil
derved reduceres til et minimum. Desuten anser
komiteen økonomien ved en sammenknytning av alt
konsum — drivkraft, traktion, lys og varme at være
1(\ \ Pn3 °Psyn av ét styre
No. 33, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
