Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 33. 26. november 1918
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av fundamental betydning. Der opgis en del
meget interessante driftsresultater fra Lancashire,
hvor forbruket er stort og gunstig, fordelt sam
menlignet med North-East Coast, hvor distrikterne er
større i areal, men tyndere befolket og idetheletat
ugunstigere. Her er imidlertid store fordelingsnet
sammenbundne og tilknyttede store centralanlæg med
det resultat, at den gjennemsnitlige salgspris er min
dre end Ya d pr. kWh., mens priserne i Lancashire vari
erer mellem o,66 og 2,42 d. Lancashiredistriktet kan
ikke — sier kommiteen — utvikle sig med mindre
en hel række unyttige og litet effektivt plasserte
kraftanlæg blir helt kasserte. Spørsmaalet om alle
de mange smaaanlægs skjæbne ansees i detheletat av
komiteen som et vanskelig problem. Et stort lands
net for England kan derfor ikke paabegyndes som
en hel nydannelse. Der maa tages hensyn til de
eksisterende anlæg og disse maa tilknyttes »on correct
lines«. Kommiteen fremhæver umuligheten av at la
et større antal kraftanlæg samarbeide medmindre de
staar under samme styrelse og den samme kontrol.
At opdele elektricitetsforsyningen anser komiteen like
upraktisk som at opdele Englands jernbanenet mellem
de lokale autoriteter.
Komiteen foreslaar tilslut en hurtig planlæggelse
av landets samlede elektricitetsforsyning gjennem en
Board of Electricity Commissioners, der ogsaa tilde
les myndighet til at stoppe utvidelse av uøkonomiske
kraftanlæg bestemt for den offentlige elektricitetsfor
syning, til at ordne med produktionen og hovedfor
delingen av energi i hvert enkelt av de distrikter,
hvori landet inddeles, til at fastsætte det normale
periodetal og spænding inden hvert distrikt samt til at
fastsætte for hvert distrikt den almindelige organisation
av energifordelingen.
*
Disse korte beretninger indeholder i og for sig
ingen principielle nyheter. Den utviklingslinje, som de
betegner, er i virkeligheten ganske naturnødvendig,
saa naturnødvendig, at kraftanlæggenes og lednings
nettenes sammenknytning efterhaanden maa etablere sig
av sig seiv, men antagelig paa en uheldig maate, hvis
utviklingen ikke reguleres eller paaskyndes ved sær
skilte foranstaltninger. Betragter vi vore hjemlige for
hold, saa ser vi nøiagtig den samme utviklingslinje,
som vi finder overalt ute i verden. Kristianiadalen
er for tiden den del av landet, hvor industrien og
befolkningen er mest koncentrert, og her har da og
saa ledningsnet og elektricitetsforbruk fra først av ut
viklet sig som smaa lokale anlæg for efterhaanden at
gaa over til de størst mulige anlæg, der atter i sin
tur gjensidig har forbundet sig med hverandre. Kri
stiania Elektricitetsverk og de 4 vandfald i Glommen
er forsaavidt et talende billede. Først kom Kristiania
Elektricitetsverk med sit lille — men efter dåtidens
forhold meget betydelige — dampverk, dernæst Hafs
lund — saa kom Kykkelsrud. I 1904 vilde Kristiania
kommunes vedkommende sammenknytte Kykkelsrud og
de omgivende distrikter med kommunens ledningsnet
ved at kjøpe hele anlægget med samtlige ledningsnet.
Som bekjendt blev forslaget til den aller alvorligste
stridssak, og kommunen opgav kjøpet og sammenknyt-
ningen med det resultat, at A/S Hafslund eller rettere
direktør Bryn, slog Kykkelsrud sammen med Hafslund
og forbandt anlæggene teknisk og økonomisk. Men
utviklingen gik sin ubønhørlige gang og Kristiania
kommunes ledningsnet blev tilknyttet Kykkelsrud vistnok
midlertidig, ved kjøp av 4000—8000 kW., men for
bindelsen kom altsaa istand seiv om ikke kommunen
— hvad vi jo hadde haapet og arbeidet for — blev
den lykkelige eier av anlægget.
Saa kom i 1912 det næste Glommensfald, Vam
mafossen for tur. Ogsaa her strævet man inden Elek
tricitetsverket og kommunen haardt for at faa knyttet
forbindelsen mellem kommunens ledningsnet og anlæg
og dette store kraftanlæg, men desværre med samme
resultat som sidst. Kommunen trykket sig for betin
gelserne, forslaget blev förkastet og A/S Hafslund
slugte ogsaa Vamma. Vamma knyttedes til Hafslund,
Hafslund til Kykkelsrud og Kykkelsrud til Kristiania
og alle de øvrige distrikter rundt hele Kristianiafjorden
og langt opover mot nord. Ledningsnettet fra disse
3 største Glommen-fosse er strukket langt op gjennem
landet og utover til alle sider -—- nu er der faktisk i
flere amter dannet et helt sammenhængende ledningsnet,
som efterhaanden har opslugt og konsumert nærsagt
alle smaaanlæggene.
Det gamle lille dampanlæg i Kristiania er komplet
forsvundet i tidernes løp og erstattet med et ny stort
og moderne dampanlæg for topdrift, understøttelse og
reserver, alt i fuldt moderne form, og det gamle
Hammeranlæg løper parallelt ind i det hele. Det er
ganske interessant at sammenligne identiteten i hoved
anordningen, som den blir i Sverige (se fig. 7) og som
den efterhaanden og under andre forhold har utviklet
sig omkring Kristianiafjorden. Især naar man da tænker
sig Kristianias store vandfald paa Modum og i Halling
dalen utbygget og tilknyttet.
Man vil herav forstaa, at utviklingen i denne vig
tige del av landet i virkeligheten ganske automatisk
og forlængst er tvunget ind i moderne linjer, med det
resultat at distriktets største vandfald sammen med di
striktets største konsument og dampanlæg arbeider side
om side under fortrængsel av alle smaaanlæg.
Kristiania kommune har saa slaat sig sammen med
staten — efter mange aars forløp og efter megen
diskussion bygges nu de sidste fosse i Glommen av
Stat og Kommune i förening. I sin tid vil ogsaa dette
anlæg indgaar i systemet. En rationel og fuldt mo
derne utnyttelse av Glommensvasdraget er derved saa
nogenlunde sikret, thi hvad vandets utnytning angaar
vil meget endnu staa igjen — men paa et eneste punkt,
synes det mig, fremdeles at være en betænkelighet.
Den lille Fossumfos, som ligger midt mellem Solbergfos
og Kykkelsrud, den burde vel helst været opslugt av de
større anlæg? Men vandbygningsteknikerne harment nei.
For kuriositetens skyld kan det kanske ha sin in
teresse at nævne, at Drammens kommune og Kristi
ania kommune for en tid siden underhandlet om fælles
utbygning av Kaggefos og Kistefos paa Modum. Denne
fælles utbygning kom ikke istand — overslag og under
søkelser gjorde det sandsynlig, at den i økonomisk
henseende ikke var fordelagtig. Naar engang Kristi
anias Kaggefos og Drammens Kistefos blir utbygget,
/
294 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT No. 33, 1918
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1918/0330.html
