Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 16. december 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
valg av wattmetere for elektricitetsverker vil man i
almindelighet lægge vegt paa, med færrest mulig in
strumenter at kunne omfatte det størst mulig maale
omraade. Som et instrument, der tilfredsstiller dette
krav kan nævnes blandt de normale Westontyper:
Wattmeter med to spændingsmaaleomraader normal
300 og 150 volt, maksimalt 450 og 250 volt og med
to strømmaaleomraader normalt 5 og 10 ampere, mak
simalt 10 og 20 ampére. Dette instrument vil altsaa
kunne benyttes for de normale driftsspændinger no,
120, 220, 230 og 440 volt. For høiere strømstyrker
kan wattmeteret anvendes i forbindelse med Westons
transportable præcisions strømtransformatorer, der nor
malt utføres for strømme indtil 2400 ampére. Strøm
ransformatorerne, der bar en sekundærstrøm paa 5 am-
Strømtransformatorer
I »The Electric Journal« for februar 1918 beskri
ver W. E. Woodward endel forsøk,’ som er utført for
at bestemme den spænding som induceres paa sekun
dærsiden av en strømtransformator, naar sekundær
kredsen er aapen.
I en strømtransformator er som bekjendt primær
spolen koblet i serie med forbruksapparaterne, og
sekundærstrømmen er hvis sekundærklemmerne er kort
sluttet, lik primærstrømmen multipiceret med trans
formatorens oversætningsforhold. Hvis sekundærkred
sen er aapen, vil den strøm, som flyter i primær
viklingen foraarsake, at jernet blir mættet, og der vil
induceres en høi spænding av særegen kurveform i
sekundærviklingen. Strømtransformatorens virkemaate
fremgaar bedst av dens vektordiagram. I fig. 1 er
lp den strøm, som flyter i primærviklingen, og som
aapen sekundærkreds.
torer, som forekommer i handelen, er magnetiserings
strømmen ca. 1 pct av primærstrømmen.
Hvis den sekundære strømkreds er aapen av en
eller anden grund, forsvinder strømmen Is i diagram
met, og strømmen lp og /EX blir identiske o: hele
primærstrømmen virker som magnetiseringsstrøm og
vil mætte jernet. Paa grund av mætningen i jernet
frembringes der paa sekundærsiden en spænding, hvis
kurve har en utpræget spids og er meget forskjellig
fra en sinuskurve. Paa grund av at produktet av
jerntversnit og amperevindinger er lite, vil sekundær
spændingens effektivværdi ikke bli stor, men maksimal
værdien kan naa skadelige værdier.
Naar strømmen har passeret nul og naaet en viss
værdi a er kraftlinjetallet a’. Stiger strømmen til b
stiger kraftlinjetallet til br. som man ser, faar man
omkring nul for en liten variation av strømmen en
meget stor variation i kraftlinjetallet, og da den sekun
dære spænding er proportional hermed, vil man paa
dette punkt faa en meget høi spænding. I fig. 4, er
vist kurveformen for strøm, kraftlinjetal og sekundær
spænding.
Spændingen i den aapne sekundærkreds lar sig ikke
let maale paa grund av den særegne kurveform og
man maa anvende en methode, ved hvilken den mak-
i
I E
FUiv
I fig. 3. er vist en hysteresissløife for godt trans
formatorjern og den sinusformede strøm som frem
bringer samme.
Fig. 3. Fig. 4.
Hysteresisstøife og strømkurve Strøm-kraft-linjetal- og spsen
dingskurver.
pére ved fuld belastning tilknyttes wattmeternes 5 am
pére-maaleomraade.
Weston elektrodynamometriske præcisionsinstrumen
ter, saavel volt og ampére- som wattmetre er utført
med en nøiagtighet av 1/i % av skalaens maksimal
værdi og er til forebyggelse av feil ved parallakse
forsynet med knivviser og speilunderlagt skala. In
strumenterne har en kraftig dæmpning og instiller sig
aperiodisk. Feil foraarsaget ved strømvarme er om
hyggelig kompenseret likesom frekvensvariationer og
kurve-form er uten indflydelse paa instrumentets nøi
agtighet. Til beskyttelse mot fremmede magnetiske
og elektrostatiske felter er maalersystemet omgit av en
dobbelt sluttet jernkappe.
med
er bestemt av belastningen paa primærnettet. Sekundær
strømmen Is er en funktion av lp og transformatorens
oversætningsforhold. I fig. 2. viser E den inducerte
spænding som er nødvendig for at faa sekundær
strømmen til at flyte gjennem maaleapparatet M og
sekundærvikling og ledningsforbindelser mens @ repre
senterer kraftlinjetallet. Magnetiseringsstrømmen /ex
sammensættes av wattkomponenten Iw og magnetise
ringskomponenten Im. Primærstrømmen lp er den vek
torielle sum av Is og IEX. Hvis den sekundære be
lastning M økes, vil E økes og som følge derav ogsaa
magnetiseringsstrømmen /ex hvorved der opstaar en
større forskjel mellem Is og Ip. Strømtransformatorens
oversætningsforhold er altsaa avhængig av saavel
størrelse som faseforskyvning av den sekundære belast
ning men det bcmerkes, at værdien av magnetiserings
strømmen er meget liten i forhold til den primære
eller den sekundære strøm. I gode strømtransforma-
lp
=HjU5JULfiJ
’5 i
Fig. 1.
kobling av strømtransformator
Fig. 2.
vektordiagram
iw
No. 35, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
