Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 1, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 5
begynder, henholdsvis ophører. Saaledes er ifølge naen gir ofte anledning til store tap og desto større
O. Hovda for luft (760 mm .Hg., platediameter 330 cm.) jo høiere spændingen er.
_|_ j Ifølge arbeider av F. W. Peek er den kritiske
Em == 4260 — ——° ——’ i værdi av spændingen mellem høispændingsledningen
1,1 7 1 yd \ j 100 cm °S et neutra^e P (ved symmetriske flerfasesystemer
“F 8400 | i ’ altsaa fasespændingen)
Em =4290 E ; —
3.°6 -f Yd j
Et andet velkjendt utladningsfænomen er lynet. Es = Ms -g0 -ö r - ( 1-j t=f= ) ‘ — kV.
Ved et lynnedslag foregaar utladninger av ganske \ Y ’r I
enorme elektricitetsmængder,vog som følge herav op- r„ . , ,
staar ogsaa vældige strømstyrker. Disse strømme har apene 1 . pr. m. og pr. ase.
man forsøkt at maale paa den maate, at man i serie r
med en lynavléder indkoblet et rektangulært prisme W= ’ -f- /’ (c 0)2 • io—5
av basaltsten, som var indklemt mellem to stykker f a
av træ. Idet lynet slog ned, passerte det basalt
stykket, som derved blev magnetisert. Ved at under- hvor e0 =ga M0 r ö• In – *)
søke magnetismen fandt Pockels, at den svarte til en r
strømstyrke av mellem 6 til 10 X io3 amp/cm.s.
Efter undersøkelser av Tøpler er lynet at anse er herved den spænding ved hvilken coronaen
som en forsinket utladning, saaledes som man kan hlir synlig. e0 er den kritiske utladespænding, som
fremstille det i et laboratorium mellem en godt le- altid er litt mindre end Es.
dende elektrode og en halvleder, tilsvarende jorden For massiv ledning er Ms —M0 — 1 0,93 alt
og skyen. Hvorvidt der herved indtrær en vidt for- efter ledningens større eller mindre ujevnhet.
grenet børsteutladning eller et gnistlyn, avhænger av, For syv traaders ledning : Ma — 0,72 for lokal
hvor hurtig skyen kan tilføres de nødvendige elektri- eorona og 0,82 for hel corona.
citetsmængder for den næste forutladning. Sker dette go = 2 C 1 kV. pr. cm. = kritisk feltstyrke i luft.
ganske regelmæssig, saa indtrær en række hurtig paa 2 5 C og 76 cm. Hg.
hinanden følgende partialutladninger og der opstaar b b = barometerstand.
lysglimt der fortoner sig som perler paa en snor ( _ 3,92 ~2y3 /’ / = temp. i Celsius.
Kan skyen faa tilført de nødvendige elektricitets- r ledningens radius i cm.
mængder helt kontinuerlig, saa opstaar ofte ved ut- « = avstanden mellem lednmgernes centra 1 cm.
, j, • . , j , > , W = effekt pr. km. ledning 1 kW.
ladningen en stor lysende »masse«, som populært c 6
kaldes »kulelyn«. Ved Tøplers laboratorieforsøk var , ,.re vens
en strømtilførsel av ca. 20 amp. til halvlederen til- * e . e t’ve ’ neutra Pun t.
strækkelig for at fremkalde fænomenet. Betingelsen / 0 uJev_n ets a tor.
var dog, at der paa forhaand hadde fundet sted en or gat po ert e nmg 1x 1 •
mindre som saaledes hadde brutt veien or a min e e nmS 0 ~ °’o °’93-
for den efterfølgende eksplosionsartige utladning. 0J syvtraac ers e mnS o °> 7 0,83.
(Kulelyn har været iagttat ved f. eks. kortslutning Saaledes finder vi f. eks. coronatapene for en tre
og umiddelbart efterfølgende brytning av store-genera- faseledning paa 75 km. længde og 110 kV linjespæn
torer. Der maa antas, at dette skyldes en utladning ding, 50 perioder ved at indsætte i ovenstaaende for
mellem en halvleder og en leder, som ovenfor angit). mel følgende værdier:
Paa grund av de uhyre strømstyrker, et lynnedslag a__ cm .Mq = 0,95
medfører, opstaar der altid kraftige induktionsstrømme J ’ ° ’ *
i jorden og i nærliggende elektriske kraftledninger. Ved 20 ,C. og 76 cm. Hg. er
Herved foraarsakes, som bekjendt, farlige overspæn-
dinger paa fjernledningerne, og disse trænger altid i d — 3,92 • == 1,01
større eller mindre utstrækning ind i kraftstationernes 2 73 “r 20
maskiner eller transformatorer. 1 f r
Et av de høispændingsfænomener, som for tiden f 0,4 3 cnH y a °»°3 9
er særlig paaagtet, er den saakaldte corona. Dette no
er et utladningsfænomen som følge av, at feltstyrken e ’ y 51 £o 2I , r V/cm,
ved høispændingsledningen naar sin kritiske værdi.
Herved spiller ujevnheter paa traaden en meget stor „ . f , 3°5
rolle. Coronaen opstaar som ghmlyset derved, at 0,463
negative elektroner, der utslynges fra ledningen, be- = 60,9 kV.
virker ionisation av den omgivende luft ved ionestøt.
Ledningen forholder sig da, som om den var omgit , ,*) Jeg h“ isteden[or de fremyiste kurver angit de
av en ledende cylinder, for hvilken dog lednmgsevnen nemfører en talmæssig beregning tror jeg, at formleme muligens
er liten i sammenligning med ledningens. Men coro- vil være av større interesse.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
