Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 2 viser Eg som funktion av lufttrykket ved
forskjellige plateavstande. Kurvene viser, at seiv ved
de mindste plateavstande tiltrænges i luft mindst en
spænding av 350 Volt for at frembringe overslag.
(Det viser sig, at denne spændig er lik det saa
kaldte katodefald ved de elektriske utladninger i luft
fortyndede rør).
Naar man ved prøvning av lavspændte kabler
anvender høispænding, saa maa dette ansees for at
være kun en prøve paa kabelisolationens homogenitet
og rigtige sammensætning. Isolationsmotstanden ved
Gryiis t-pgte-nt L ot 1.
trj kk ct
Vott
iOOO’
lavspændte kabler skulde altid undersøkes med en
spænding av ca. 350 Volt, som samtidig burde danne
skillet mellem de to begreper »høispænding« og
>lavspænding«.
For midlere og store slagvidder i luft er avhæn
gigheten mellem Es og platedistancen saavidt almin
delig kjendt, at jeg ikke har tat disse kurver med
her.
Kurverne i fig. 2 viser at Eg stiger med voksende
tryk. Dette har ført til anvendelsen av trykgaskon
densatorer for 10—15 atm. gastryk.
Med hensyn til gnistpotentialet for faste og flytende
dielektrika saa er kjendskapet hertil av umaatelig
stor betydning i høispændingstekniken.
I fysikalsk henseende er dette problem i regelen
uhyre vanskelig at behandle paa grund av den enorme
indflydelse, som de mindste forurensninger av dielek
trikum foraarsaker. Dette er, som man vet, en almin
delig erfaringssak, og man foretar derfor i hvert enkelt
tilfælde gjennemslagsprøver med de dielektrika, som
man agter at anvende.
Ved fysikalske forsøk paa dette felt foretas altid
omhyggelige rensninger av stoffene, inden der begyn
des med forsøk. Saaledes renser man f. eks. vædsker
ved at filtrere dem flere gange igjennem porøse ler
celler.
Ved mest mulig homogent felt imellem élektro
derne har man saaledes fundet følgende gnistpoten
tialer for 1 mm. slagvidde:
Glas 26000—60000 »
o. s. v.
Indeholder de flytende eller gasformige stoffer spor
av støv eller andre mindre forurensninger, saa kan
gnistpotentialet synke ganske betragtelig under de
anførte værdier.
Hvad angaar den elektriske gnist saa kan denne
i enkelte tilfælde faa karakteren av en kortvarig
glimstrøm, i andre tilfælde karakteren av en lysbue.
Utlades f. eks. en leder gjennem en høi motstand,
saasom en fugtig traad eller et med vand fyldt rør,
saa blir gnisten matlysende og har i luft gul-rød
violet farve. De karakteristiske linjer i gnistens
spektrum stammer da fra gasen. Hvis man betragter
gnisten i et roterende speil, ’saa opløser den sig i en
række partialgnister, som opstaar derved, at lederen
mellem motstanden og gnistbanen utlades, hvorpaa den
atter oplades (relativt langsomt paa grund av den
store seriemotstand), og saa først indtrær en ny gnist
utladning.
Har derimot strømkredsen ingen nævneværdig
motstand, saa stiger strømmen raskt indtil den naar
den for lysbuen karakteristiske værdi. I dette tilfælde
vil spektret paa grund av det fordampede elektrode
material opvise dettes karakteristiske linjer. Vi kan
altsaa si, at forskjellen mellem en gnist og en lysbue
er den, at ved gnisten er det gasen seiv, som er det
ledende stof, medens dette ved lysbuen bestaar av
elektrodedamp.
lfølge dette vil en saakaldt >høispændingslysbue«,
som man iagttar den ved hornlynavledere og i en
Birkelands lysbueovn til produktion av kvælstofoxyd
i virkeligheten ikke være nogen lysbue i egentlig for
stand, men derimot hovedsagelig en glimutladning av
meget stor intensitet.
I almindelighet fordamper dog litt av elektrode-
materialet, saa at fænomenet blir en blanding av lys-
bue og glimutladning.
En skarp grænse mellem disse to former eksisterer
ikke, da vi jo tidligere (fig. i) har set, at de gaar
umiddelbart over i hinanden.
Et utladningsfænomen, som tildels har faat en
praktisk anvendelse til maaling av høie spændinger,
er den saakaldte spidsutladning.
Stiller man en spids naal foran en til jord avledet
plate og i et par cm. avstand fra denne, saa viser
det sig, at saalænge spændingen ligger under en viss
værdi, saa er strømmen umerkelig liten. Overskrides
derimot denne kritiske spænding (E0), saa indtrær
pludselig en maalbar liten strøm, som saa stiger med
voksende spænding.
Gaar man tilbake med spændingen nnder den
kritiske værdi, saa ophører strømmen ved en viss
minimumsspænding (Em) litt lavere end (E0). Er
naalen katode, saa indtrær utladningen ved lavere
spænding, end naar den er anode.
Man har opstilt empiriske formler, soih tillåter en
beregning av spændingen, naar naalens avstand d ifra
platen er kjendt i det øieblik utladningsstrømmen
Volt) l \ /
«»’ I •!-’
•1009’ 1/ \ \ / j
I \
\ Y \ 1 qgiif’
35). 4- r_°_L^=rr
i o,oo5~*~
I
\ I V
w j ~pfi~LH3)
R -100 500 -jodfli "
Fig. 2.
Luft .4700 Volt
Terpentinolje . .48000
Benzol 0
0
0
00
10 »
4 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
