Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den stund det ikke kan tænkes utbygget saa smaa anlæg
for kvælstofindustrien.
Sluttelig skal bemerkes, at Hr. Jaffe ingen utbytte
værdier eller talstørrelse anfører som kan tjene til at
underbygge hans uttalelser om Kilburn Scott-ovnens
overlegenhet over enfaseovnene. Da endvidere hverken
Kilburn Scott-ovnen eller nogen anden trefaseovne
hitindtil har vist sine egenskaper i fabrikmæssig drift
kan Hr. Jaffes uttalser kun staa som paastande for
hvilke beviser fuldstændig mangler.
R A. Arentz.
Slæpestykker av kul
for strømavtag-ere ved sporvogne.
I »E.T.Z.« for 7. november 1918 er indtat en
beskrivelse av nogen nye slæpestykker av kul for
strømavtagere, som er prøvet paa Rheinisch-Westfälische
Elektrizitetswerk’s banestrækning Immigrath.
De kulslæpestykker, som er anvendt, er sammensat
av enkeltstykker, 65 mm. lange, sammenmontert paa
en galvanisert staalskinne av 0,8 til 1 mm. tykkelse.
Paa begge ender holdes kulstykkerne sammen av ind
fatningsstykker av tempergods, som er utført forholds
vis lange for at gi en god overgang fra slæpestykket
til bøilen. Indfatningsstykkerne er saaledes utført, at
slæpestykket om ønskes kan forkortes fra 1,16 m. til
1 m. av hensyn til den mindre slitage paa siderne.
For at kunne gaa til slæpestykker av kul, maatte man
forstørre kontaktflaten mellem slæpestykket og kjøre
traaden for derigjennem at formindske flatetrykket.
Dette er opnaadd ved at gi slæpestykket en triangulær
form og oplagre det dreibart og fjærende i bøilen saa
ledes, at det kan indstille sig efter kjøretraaden.
De aluminiumsslæpestykker, som tidligere var an
vendt paa denne linje, opnaadde en gjennemsnitlig
varighet paa 10 —11 000 vognkilometer. Efter at ha
gjort forsøk med slæpestykker av zink og med disse
opnaad en varighet av ca. 8000 vognkm., gik man
over til kulslæpestykker, og det første av disse, som
er uten smøreriller, har været i drift siden september
1 9 15 og tilbakelagt 23000 vognkm. uten at være helt
opslidt. I begyndclsen viste der sig en slitage paa ca.
1 gr. for hver 10 vognkm.; men efterat slæpestykket
hver dag før man kjørte ut blev indgnid med fett,
kunde man ikke merke større slitage end 1 gr. paa
hver 35—40 vognkm. For de sidste 10,000 vognkm.’s
vedkommende viste der sig en slitage av 1 gram
pr. 25 vognkm. I almindelighet var ikke slitagen i
nævneværdig grad avhængig av veirforholdene. Under
rimdannelse gnistret kulslæpestykket som et andet slæpe
stykke; man kunde ikke merke nogen usedvanlig slitage.
Driftserfaringerne viser, at man for de første 2500
vognkm. kan regne med en slitage paa 1 gr. pr. 50
vognkm. og for de næste 4000 vognkm. med en sli
tage paa 1 gr. pr. 67 vognkm.
Et slæpestykke, som indeholder 3 —3,5 kg. kul,
har 1,5 til 2 kg. slitagemon. Lægger man bare den
første værdi, 1 gr. pr. 50 vognkm., til grund for be
regningen, vil et slæpestykke med 1500 gr. slitagemon
ha en varighet av 75 000 vognkm.
Paa grund av de gunstige resultater er samtlige
vogne for sporveiene Opladen—Ohlings-Höhscheid og
Opladen—Liitzenkirchen forsynt med kulslæpestykker,
og erfaringerne har vist, at man kan regne med en
varighet av 70—80 000 vognkm. Kjøretraaden, som
efter 5 aars drift med aluminiumslæpestykker hadde
faat en 5 til 7 mm. bred ru slipefiate, fik efter 2 aars
drift med kulslæpestykker en glat mørk politur som en
godt indløpen kommutator, og slæpestykkerne seiv frem
viste en lignende flate. Kjøretraadens varighet blir
paa denne maate forhøiet til det mangedobbelte i
sammenligning med hvad der er tilfældet med metal
slæpestykker. Det er i denne forbindelse av betydning,
at der paa samme kjørestrækning kun anvendes kul
slæpestykker.
En stor fordel ved kulslæpestykkerne er det ogsaa,
at man kan ombytte de enkelte kulstykker indbyrdes
for at opnaa en jevn slitage.
Slæpestykker av den beskrevne type utføres av
C. Conradty, Niirnberg. J. E.
Norsk Elektroteknisk Förening*.
Referat fra N.E,F.’s Trondhjemsmøte 21. jan. 1919.
N.E.F.’s første møte i Trondhjem avholdtes tirsdag
21. f. m. Møtet holdtes i fællesskap med T.T.F.’s elek
troteknikergruppe i T.T.F.’s föreningslokaler.
Av N.E.F.’s bestyrelse var fremmøtt viseformanden
herr ingeniør I. C. Holst fra Kristiania, mens Trond
hjems repræsentant i bestyrelsen herr professor Jacobsen
desværre var forhindret paa grund av sygdom.
Til at overvære aftenens foredrag var indbudt Høi
skolens sidste aarklasse av den elektrotekniske avdeling.
Gruppens formand, direktør Høeg , aapnet
møtet og uttalte sin glæde over at N.E.F.
var blit stiftet. Angaaende föreningens organisation
var meningerne paa enkelte punkter delte. Trond
hjemsmedlemmerne av N.E.F. var saaledes av den
mening at en mere selvstændig gruppedannelse vilde
være heldig, styrke interessen for föreningen og bidra
til at gjøre den til en virkelig landsforening.
Han foreslog opnævnt en komite sotn skulde ha
til opgave at fremkomme med forslag til ændring av
lovene paa dette punkt. Til medlemmer av denne
komite blev foreslaatt d’herrer professorerne Bragstad
og Jacobsen, driftsbestyrer Garstad og direktør Høeg.
Ingeniør I. C. Holst meddelte at E.T.F.’s formand,
direktør Bache-Wiig, desværre var förhindret fra at
komme til møtet, og da professor Jacobsen var
syk, kom han saaledes alene til at repræsentere be
styrelsen og kunde vanskelig gaa nærmere ind paa
den av herr direktør Høeg nævnte sak. Personlig
fandt han imidlertid nu, at kravet fra Trondhjems elek
troteknikere syntes mere berettiget, og han saa saken
anderledes an nu end ved dens tidligere behandling i
Kristiania. Han uttalte sit bestemte haab og sin formod
ning om, at en tilfredsstillende ordning av spørsmaalet
vilde la sig finde.
Den foreslaatte komite blev derefter valgt.
Herr direktør Høeg blev efter forslag av ingeniør
I. C. Holst med akklamation valgt til aftenens dirigent.
No. 4, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
