Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statistik over elektriske anlæg i Norge.
1906-1917.
Antal
anlæg
Samlet gene-
ratorstørrelse
i kW.
Antal akku-
mulatorbatt.
Samlet akk.
kapacitet
i kWt.
Antal
glødelamper
Antal
buelamper
Samlet
energiforbruk
til belysning
i kW.
Antal
elektro-
motorer
Samlet
motorstør-
relse i kW.
Anvendt til
elektro-
kemisk drift
i kW.
Anvendt til
andre øiemed
i kW.
31/3—06 757 70246
» —o7 812 83084
» —o8 917 136852
30/6 — 09 981 185785
» —10 1037 228597
> — 11 1139 262095 136 9915 804935 6303 38129 10226 977H 96786 16535
> —12 1230 417607 136 10045 980317 5815 Ikke opgit 12825 126568 21 II3I II947
» -13 1310 457879 I5I 13934 1303302 4774 — 16460 159091 213164 16841
» —14 1427 560406 146 19833 1674786 3965 61096 20330 179724 2289IO 12608
> —is ISIS 649127 137 19304 1965440 3603 69087 24689 216809 304128 29603
» —16 1620 888363 128 19118 2282698 3132 80466 28277 241292 424335 28899
31/12—17 1760 IO28758 I3I 19162 2704374 2815 104252 34963 343273 478763 49942
Trefase- eller enfaseovne
for luftkvælstofindustrien.
I Elektroteknisk Tidsskrift nr. i. for iaar har
Hr. Morris Jaffe git endel interessante meddelelser fra
kvælstofindustrien i De forenede stater. Herunder er
nærmere omtalt princippet for Kilburn Scotts trefase
ovn for oksydation,.av luftens kvælstof. I sin sammen
ligning mellem denne trefaseovn og enfaseovnen kommer
Hr. Morris Jaffe med enkelte uttalelser, som ikke bør
faa staa uimotsagt.
Der anføres saaledes som en selvfølge, at koncen
trationen av NO i gasen ved trefaseovnen ligger høi
ere end ved enfaseovnen. Efter dette skulde man
tro, at der ved trefaseovnene erholdes en bestemt
gaskoncentration og ved enfaseovnene en anden og
lavere koncentration, eller ihvertfald at der kan angives
et skille mellem hvad der i saa henseende kan opnaaes
ved de to ovnskategorier.
Noget saadant er imidlertid paa ingen maate til
fældet. Forholdene ved de enkelte ovnstyper er nemlig
overordentlig avvikende som følge av den store forskjel
i de principper ovnene er bygget over.
Et indtryk herav faar man ved at sammenholde
gaskoncentrationen ved de to her i landet i industrien
anvendte ovnstyper, som begge er enfaseovne. Gas
koncentrationen ligger ved den ene ovnstype ca.30 pct.
høiere end ved den anden uten at dette forhold har
medført, at førstnævnte kan betegnes som den anden
type absolut overlegen. Dette har selvsagt sin
grund deri, at gaskoncentrationen bare er et enkelt
om end vigtig punkt av de mange som avgjør
en ovns konkurancedygtighet og brukbarhet.
Det maa videre bemerkes, at der til en ovn natur
ligvis ikke svarer en bestemt gaskoncentration, da
denne kan varieres inden meget vide grænser. Hvad
der forstaaes ved en ovns gaskoncentration maa derfor
nærmere defineres og kan betegnes som den koncen
tration der driftsmæssig gir det gunstigste utbytteresultat,
hvorved koncentrationen forutsættes maalt i det øieblik
gaserne forlater ovnen.
Hr. Jaffe mener øiensynlig at den totalt set mere
konstante trefaseflamme skulde gi en høiere temperatur
resp. gaskoncentrationen end enfaseovnen, men synes
fuldstændig at overse, hvad der som bekjendt ved
fikseringen av gasens NO-koncentration spiller den største
rolle, nemlig gasernes øieblikkelige avkjøling til under
den kritiske dissociationstemperatur. Uten denne ga
sernes pludselige avkjøling vil derfor den høie gastem
peratur ikke bli tdstrækkelig utnyttet. Yed enfaseovnen,
hvor den hele flamme stadig slukkes og tændes, har
man det i sin magt i tidsintervallet mellem to saadanne
flammedannelser at tilføre dele av flammesonen den
til en virksom avkjøling passende kolde luftmængde.
Heri bestaar en ikke uvæsentlig fordel for visse typer
av enfaseovne.
I nævnte artikkel har Hr. Jaffe videre foretat en
sammenligning over antal elektroder og disses andel
i kjøletapet ved en- og ved trefaseovne. Sammenlig
ningen er foretat mellem 3 enfaseovne å 1000 kW.
og 1 trefaseovn å 3000 kVV. og falder ut i trefase
ovnens favør med sine 3 elektroder mot de 3 enfase
ovnes 6 elektroder.
Det er efter min förmening et helt misvisende
grundlag for en sammenligning, som dog bør företages
mellem ovne av samme kapacitet, f. eks. 3000 kW.-
ovne. Resultatet blir i dette tilfælde omvendt, idet
et anlæg med trefaseovne har 50 pct. flere elektroder
end et enfaseanlæg. Kun hvor det hele ovnsanlæg
er paa 3000 kW. eller derunder er man for enfase
ovnens vedkommende tvungen til en ovnsstørrelse paa
ikke mere end 1000 kW. Imidlertid er dette et rent
teoretisk tilfælde, som ingen praktisk betydning har, al
30 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
