Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 17. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valg av passende vandfald.
Vi har nu sei, hvorledes banenes kraftforbruk be
stemmes; vi har set de tilnærmede forbruk for vore
nuværende og fremtidige baner. Det er i alminde
lighet utredet hvorledes strømtilførselen bør ske, og
vi har set fordelene ved anvendelse av top- og grund
belastningsanlæg.
Man maa da uvirkaarlig stille sig det spørmaal: Dispo
nerer den norske stat over de vandfald som vil være
nødvendige og passende for elektrisk jernbanedrift, og
hvis den ikke gjør det, hvad foretas saa for at finde
og erhverve de rigtige fald? Det vil være indlysende
at er man ikke förutseende paa dette punkt kan
man risikere en gang i fremtiden at banene enten
slet ikke eller kun paa en uhensigtsmæssig og kostbar
maate kan faa sit strømbehov dækket.
Den almindelige elektricitetsforsyning har — sær
lig i det sidste — faat en meget bred plass i den
offentlige opinion. Vi har med fuld rette saa at si alle
i dette land under krigen faat elektricitetsproblemet
ind paa livet av os; de av os som har hat strøm,
har glædet sig over den og lært at utnytte den gan
ske anderledes end før. De som har maattet savne
den, har følt det bitterlig, og har reist et folkekrav
om landets elektricering. Vore bedste ingeniører har
viet de forskjellige problemer sin tid. Vi har hørt
om de par millioner hk. som maa til for at Kristiania
helt skal kunne gjøre sig uavhængig av kullene; vi
har faat utredet paa indgaaende maate hele landets
borgerlige behov, nu og i fremtiden. Og vi har seet
store planer om utbytning av vore vandfald. Pressen
har ogsaa optat saken, vistnok ganske maalbevidst.
Fig. 9.
Tilfredstillelsen av banenes strømforbruk har herved
spillet en ganske underordnet rolle. Der föreligger et
offentlig dokument om banenes kraftforsyning: Vand
faldskomissionens indstlling. Men den er vel kun
kjendt av en ganske liten kreds av fagfolk. Sammen
lignet med de millioner hk. som det formenes skal
til for det borgerlige behov, synes vel banenes forbruk
ubetydelig. Og paa grundlag av kvantumet har man
vel trykket betydningen ned i et lavere niveau. Det
var et litet forbruk som altid kunde hænges paa det
store almene naar engang det passende tidspunkt kom.
Dette ræsonnement synes mig aldeles forkjert. Et
behov for elektrisk energi maa ikke bedømmes ut fra
dets størrelse, men fra dets betydning nationaløkono
misk, socialt, teknisk for kun at nævne de vigtigste
faktorer.
De fleste er vel nu enige om at transportmidlene
maa henregnes til produktionen, og at de er et særdeles
vigtig led i produktionen. Banenes strømtilførsel og
utnyttelsen av vor vandkraft hertil er derfor en produktiv
fcranstaltning i motsætning til flere av de behov som
kalder sig borgerlige: f. eks. opvarmning og kokning i
hjemmene som maa karakteriseres som et forbruks-
Om vore baners kraftforbruk og kraftforsyning
ved elektrisk drift.
Foredrag av overingeniør Schreiner i »Norsk Elektroteknisk Foreningis møte 16. dec. 1918.
(Slutn.)
konsum — de letter livsvilkaarene, men de skaper
ikke livsvilkaar. En kWt. anvendt til banedrift sparer
ca. 2,5 kg. kul for landet; anvendt til opvarming der
imot kun ca. 0,165 e^er ca- Vib kg., og anvendt i
dampstation ca. 1,0 kg.
I denne tabel vil man se en sammenstilling av
disse tal og endel andre. Gaar man f. eks. ut fra
1 &M.C- äv&ut ’tcotcHak Ul ca 8d\ 10‘JT
1 kg UC auDcnW ii £ opmuni vvg ovccic i itf ca 6
1kg fin C au pc u3t A .atalionccc Aiuipccnim/f 3i?auzti t~ ca i sKtøy.
-1 fig kuC cnwmM 4i( to komol inAi iji lit’ ca 0.H 3vW.
1 oCk.Oy cmocntM 1i ( j> paia ca 2.5 kg Åu-t
1 autxmM. til cistatn i ug av jpawt ca 1,0 fig liut’.
A cwdwM 1i f a ppgc/mi ug ca O.urfkg tcuf.
fOOaniCf cKlDiT lit’ Cjypavmmg jpacc: ca 330004<m $U/f
?00 mUt 31 “IDyaiiwtuU (•jlt-taiaitting qp3amp«tfi apam. ca 2000001cm.fmt’
*200 wiff cKtttfanpcu3i’ M( -dpaccc ca^OOdOOton,ffuX
de 200 mill. kWt. som vore baner skulde trænge
ved dobbelt saa stor trafik som i 1912, faar
man følgende resultat: Anvendes denne energi
mængde til at opvarme hjemmene spares landet for
en kulimport av blot 33 000 t. pr. aar til en værdi av
ca. 1320 000 kr. ved en kulpris av 40 kr. pr. ton frit
forbruksstedet. Anvendes strømmen til at erstatte strøm
frembragt i dampcentraler — om dette var tænkelig i
vort land — vilde reduktionen i kulimport derimot bli
200 000 t. til en værdi av ca. 8 000 000 kr. pr. aar.
I jernbanens tjeneste er imidlertid disse kWt. bedst
anvendt. Vi sparer hele 500000 t. kul, til en samlet
værdi av ca. 20 mill. kr. pr. aar.
Disse tal synes mig tydelig at fremhæve betydningen
— ikke mindst den nationaløkonomiske — av banenes
elektricering.
Lad os atter betragte Norgeskartet med det ind
tegnede baneforbruk (fig. 6). Paa dette kart er ogsaa
indtegnet Hakavik kraftanlæg, som nu utbygges for
drift for Kristiania—Drammensbanen. Hakavik kraft
anlæg vil, om ikke nedslagsfeltet økes, kunne avgi ca.
10 mill. kWt. paa kontaktledningen. Denne energi-
mængde vil medgaa til Drammensbanen. Men naar
der senere ved siden av skaffes grundbelastning vil
Hakavik kunne utnyttes som topbelastningsanlæg for et
større net av baner. Og hertil egner Hakavik sig ud
merket. Akkumuleringsmuligheterne er fortrinlige
gjennem opdæmning av store Øksnevand. Vandet kan
brukes uregelmæssig da staten eier hele faldet mellem
Øksnevandet og Ekern, og Ekern paa grund av sin stør
relse helt vil utjevne variationerne i vandføringen for
de nedenfor liggende fald. Faldhøiden ca. 370 m.
netto og beliggenheten midt i et vigtig banenet paa
vestsiden av Kristianiafjorden er særdeles gunstig.
36 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
