Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 26. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stille kravet paa opvarmning, fordi den regulære belast
ning da sedvanligvis vil naa vinterens maksimum.
IV. Beregning av de spildkraftmængder,
som kan bli disponible lor
opvarmning.
Paa fig. 3 kan vi av differancen mellem kur
verne III og II finde hvor store energimængder vi
faar til disposition for januar maaned i hvert aar. Ut
fra disse kvantiteter kan man nu ved hjælp av de
proportioner, som differancen mellem inde- og ute
temperaturen for de forskjellige maaneder staar i, i for
hold til differancen for januar (19,6°), beregne, hvor
meget energi kan paaregnes utnyttet til opvarmning
for hver av de øvrige maaneder.
Paa denne maate er fundet, at de skyggede flater
paa fig. 3 repræsenterer de energimængder, som kan
paaregnes utnyttet til rnagasinopvarmning under forut
sætning av, at alle daglige temperaturer blir lik de
maanedlige middeltemperaturer. Her indtrær imidler
tid sedvanligvis divergenser. I kolde vintre kan mid
deltemperaturen for mange dage i træk ligge betydelig
En av de første opgaver, der bør løses inden
elektrotekniken, er spørsmaalet om normalspændingen.
For tiden er der mange elektriske anlæg under byg
ning, og endnu flere er under planlægning, saa en
utsættelse av dette spørsmaal vil bli meget kostbar, i
tilfældeman siden ønsker at indføre en saadan spænding.
For selve spændingens skyld er en saadan nor
malisering ikke av nogen større betydning, da denne
med smaa omkostninger lar sig let op- eller nedtrans
formere. Den hovedsagelige lettelse ved normaliseringen
vil først og fremst ligge i fabrikationen av alle slags
elektriske apparater og maskiner, hvorved disse vil bli
billigere. Man undgaar en kostbar lagring av alle
mulige slags typer, og en kjøper vil kunne anskaffe sig
et apparat paa dagen uten at maatte vente i maaneder.
Likeledes vil alle reparationer og utskiftninger falde
betydelig lettere og billigere. Disse fordeler er saa
indlysende og store, at man ikke behøver at være fag
mand for at indse det.
Vistnok er det saa, at en bestemt spænding svarer
til hvert enkelt tilfælde; men tiden har delvis vist, at
utviklingen undertiden gjør beregningerne tilskamme,
saa om man vælger en spænding litt lavere elfer litt
høiere, spiller saavist ingen større rolle.
Besicmmelse av normalspcending.
Enhver elektrotekniker, der har hat befatning med
omkobling av lavspændte vekselstrømapparater og maski
ner, vet, hvor stor hjælp han har hat i 3»
nemlig spændinger paa 130, 220 og 380 volt. Det
vilde være ganske naturlig at overføre dette forhold
ogsaa paa de høiere spændinger; men disse maaselv-
Normalspændinger.
Av ingeniør Jac. Bøhle.
følgelig ligge saa nær de nuværende benyttede spæn
dinger som mulig, da omkostningen ved en forandring
ellers vilde bli for dyr.
De nuværende mest benyttede spændinger for veksel
strøm er ca. 130—220—380—600—1000—2000—
3000—5000—6000—7500—10000—15000—16000
—17 000—20 000 —33 000—35 000—48 000—60 000
volt.
Spændinger mellem 1000 og 10000 volt benyttes
almindelig til fordelingsnet. Av disse spændinger er
vel halvparten utført med en spænding fra 5000 til
6000 volt.
Forsøker man at indføre normalspændingen stigende
med roten av 3, faar man for den første gruppes ved
kommende: 127—220—380—660—1150—1 990 —
3440—5950—10300 volt.
Ved stigende fortsættelse av det samme forhold
faar man spændinger der er mindre benyttet, hvorfor
man ved de høiere spændinger bør søke at vælge tal,
som mere ligger nær allerede utførte anlæg, f. eks.
20000—34600—60000—(104000)—(180000) volt.
Disse spændinger tangerer imidlertid ikke alle mere
benyttede anlæg. Desuten vil det av økonomiske
grunde være ønskelig at faa en mindre spændings
forskjel, hvorfor en ny mellemliggende gruppe maa
indføres, og man faar da spændingerne: 15900—
27500—47500 — (82500—143000) volt. Disse spæn
dinger er da tænkt som de teoretiske normalspændinger.
Da man paa grund av spændingstap maa tillate
en viss % i variation, faar man følgende avrundede
spændinger, der da er tænkt som praktiske normal-
lavere end angit i fig. 4 for betræffende maaneds
middeltemperatur. For et enkelt døgn maa man være
forberedt paa, at temperaturen kan komme ned til nær
-f 15° C. (om end en saadan minimumstemperatur
kun varer nogen faa timer).
Disse temperaturvariationer bidrar til at vanskelig
gjøre den fulde utnyttelse av den_spjldkraft, som de
skyggede flater repræsenterer.
Vi har imidlertid to effektive midler til at motvirke
denne reduktion av spildkraftens utnyttelse.
Disse er:
1. Anvendelse av store varmemagasiner, som kan
opsamle varmeenergi for flere dager. Ved de i
det følgende beskrevne magasiner vil man kunne
regulere opvarmningen for en uke eller endda
længer,
2. Reserve maskinaggregater. Man har ret til at ty
til disse etpar ganger om aaret, naar varmemaga
sinerne efter en usedvanlig sterk kuldeperiode
skulde ønskes noget opladet igjen i paaventning
av længere fortsættelse av kuldep. (Forst.)
No. 6, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
