Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 26. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spændinger: 130—220—380—650—1100 —2000—
3500—6000—10500—16000—20000—27500—35000
—-48000—60000—82000— 104000—143000—180000
volt.
Som det vil ses, tangerer disse tal omtrent samt
lige benyttede spændinger. Desuten er de alle meget
jevne og lette talstørrelser. I
Det har alsaa ikke lykkedea at faa gjennemføre
forholdet av ]/" 3 paa samtlige spændinger, paa grund
av de almindelig benyttede, og den store spændings
forskjel som forholdet gir for de høiere spændingers
vedkommende. Nogen større betydning faar dog dette
ikke, da det hovedsagelig er ved spændinger under
10000 volt et saadant forhold vil faa sin største
betydning.
De fordeler, man faar ved en saadan ordning, er
mange. Først og fremst kan en transformator, som
er bygget hertil, indsættes i hvilkensomhelst spænding i
en av grupperne, f.eks. 60000/10000 volt, koblet i stjerne
stjerne, kan omkobles saaledes, at den kan indsættes
i primære spændinger paa 35000 og 20000 volt, og
samtidig faa henholdsvis 6000 og 3500 paa sekundær
siden; eller man har en transformator paa fordelings
nettet paa 1000/220 volt i stjerne stjerne kobling, kan
denne transformator ved hjælv av omkobling forandres
til 6000/220 eller 3500/220 volt, eller om man ønsker
høiere spænding paa sekundærsiden, 10000/380 eller
6000/380 volt. En anden fordel vil man faa, naar de
forskjellige net skal sammenkobles, f.eks. 60000/20000
eller 60000/35000eller 35000/20000, vil man ogsaa her
kunne benytte en og samme transformator, ved blot
at omkoble viklingerne.
Det sier sig seiv, at transformatorene ved omkob
ling fra høiere til lavere spænding, reduceres i ydeevne,
saasandt kobbertversnittet i viklingen kun er avpasset
for den høieste spænding.
Som bevis for, hvilken betydning saadanne omkob
linger har, kan til eks. nævnes, at en trekantkoblet
motor paa 220 volt skal indkobles i et net paa 380
volt. Man omkobler ganske enkelt viklingen til stjerne
(en utgift paa nogle kroner) og saaledes sparer man
helt utgifter til anskaffelse av ny motor.
Alle apparater, maskiner etc., bør være utført
saaledes, at alle viklingsender er uttat eller let omkob
belbare. Megen tid vil da indspares i omkoblinger, efter
søkning av feil, reparationer etc.
Nedenfor er angit endel omkoblinger i en trans
formator med de foreslaatte normalspændinger.
En transformator, for eks. paa 10000/220 volt,
kan saaledes kobles for følgende spændinger;
Transformator indkoblet for spænding
Y ioooov. Y loooov. A6ooov. /\6ooo v, /\35oo v.
A 35°° v-
I sekundær faaes
Y 380 v.A 220V. Y380V. A 22 ° v- Y 24o v. A *30 v.
Naar traadtversnittet beregnes for de mindste spæn-
dinger i trekantkobling, kan transformatoren benyttes
med samme ydeevne i samtlige spændinger. En saa
dan transformator egner sig kun til at staa som reserve.
De mindre transformatorer maa kunne la sig
fabrikere som masseartikel for spændinger for eks.
10000/220 volt med stjernekobling, der ogsaa ved
omkobling til trekant kan benyttes for 6 000/220 volt.
Ved de høispændte hovedledningers transformato
rer, har man endnu rikeligere anledning til forandring
av spændinger. For eks. en transformator paa 60 000/
xoooo volt i stjerne stjerne.
Transformator indkoblet for spænding
Y 60000 v.Y 60000 v. A35 000 v> A35 000 v>V3S 00° v-
Y 20000 v.
I sekundær faaes
Y ioooov. A 6000 v. Y IOOOOV- A 6000 v. A 35 oov-
Y 3500 v. o. s. v.
Likesaa faar man ved sammenkobling av de høi
spændte hovedledninger, for eks. en transformator
konstruert for 60 000/35 000 volt i stjerne stjerne:
Primær Y 60000 v. Y 60000 v. Y 35°°° v-
Sekundær Y 35°°° v- A 20000 v. Y 20000 v. osv.
De foreslaatte spændinger ligger ikke længer fra
hinanden, end man ved ledningsberegning let skulde
kunne naa dem. Des færre normalspændinger man
sætter, des mere indspares i fabrikationsomkostninger
og lagerutgifter; men man bør paa den anden side
ikke vælge for faa, da anlægsomkostningerne for en stor
del avhænger av valg av spænding.
Overgang til benyttelse av apparater for
normalspændinger.
Overgangen fra tidligere benyttede spændinger,
vil for de fleste anlæg bli en let sak, da mange anlæg
allerede har den foreslaatte normalspænding, og andre
har driftsspænding, der ligger temmelig nær. De
sidste anlæg kan meget let forandres til den bestemte
spænding derved, at et bestemt antal spoler i trans
formatorene kortsluttes, saa man herved opnaar den
ønskede spænding. Dette arbeide kan som oftest
utføres paa stedet, ogsaa i masten. Utgifterne hertil
vil ingen rolle spille paa et elektricitetsverks budget.
Kan et elektricitetsverk av visse tekniske eller
andre grunde, ikke forandre sin spænding, kan saa
danne elektricitetsverker likefuldt anvende en stor del
av apparaterne, som er bygget for normalspændingen,
naar man blot vælger et apparat, som tilsvarer strøm
styrken i sit eget anlæg.
Naar nu saa mange anlæg skal bygges, og andre,
paa grund av overbelastning, skal foreta større utvi
delser og forandringer, vil det netop nu være særlig
bekvemt at faa normalisert spændingene. Jeg hen
stiller derfor til den nystiftede elektrotekniske förening
at opta spørsmaalet til løsning, for herom at indgi
forslag til departementet. Meget vil derved kunne spares.
46 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
v
1919, No. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
