Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 26. februar 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kj æmpetransformator.
(Efter A.E.G. Mitteilungen 1918-)
Dr. Stern beretter om en av Allgemeine Elektrizitäts-
Gesellschaft for »Goldenberg-Werk« tilhørende Rheinisch
Westfälischen Elektrizitätswerk, utført transformator for
trefaset vekselstrøm paa 60000 kVA og ixo kV, der
saavel ved sin størrelse som ved sine konstruktions
enkeltheter er bemerkelsesværdig.
Denne transformator saavelsom en anden av samme
størrelse, der endnu befinder sig i arbeide, er elektrisk
koblet til hver sin turbodynamo paa 50 000 kW, og
danner med denne hver en enhet.
_ Den samlede vegt av den nedenfor avbildede trans
formator beløper sig til 116 ton, derav falder paa den
viklede kjerne 66 ton, paa oljebeholderen 15 ton og
paa oljen 35 ton. Transformatorens høide til over
kanten av isolatofierne er 5,25 m., grundflate
5,5 X 2,54 m. Jernkjernen er opbygget av legert
blik av 0,3 mm. tykkelse, hvis vegt er 40 ton.
Transformatorkjernens 3 ben saavelsom viklingen
har eliptisk tversnit. Selve viklingen er utført med
aluminiumstraad av kvadratisk tversnit, med en samlet
vegt av ca. 4 ton, der sammenlignet med transfor
matorens samlede vegt er forsvindende liten. Viklingen
for no kV bestaar av smale, eliptiske spoler i et I
antal av 59 paa hvert ben, og er anbragt mellem to
grupper lavspændingsspoler, hvorav hver enkelt bestaar
av to enkeltspoler.
Ved parallel eller seriekobling av de fire spoler kan
transformatoren benyttes for 6250 og 25 000 volt se
kundærspænding. De ytre lavspændingsspoler-er synbare
paa nedenstaaende avbildning.
Til isolation er anvendt «Geax- Materiel», der
fremstilles i et av A.E.G.s specialverksteder,
Ved prøven beløp tapet i jernkjernen sig 125 kW.
Tapet i de varme aluminiumsviklinger 434 kW, altsaa
et samlet tap av 560 kW, tilsvarende en virkningsgrad
av 99,07 pct. Kortslutningsspænding 8 pct.
Oljekjølingen er anordnet saaledes, at oljen ved
hjælp av en pumpe, der befordrer 2250 1. pr. min.
trykkes igjennem en utenfor transformatoren i en særskilt
vandbeholder anbragt kjøleslange. Denne anordning
har den store fordel, at oljen i kjøleslangen altid staar
under tryk, saaledes at» der aldrig ved en eventuel feil
kan komme vand i oljen.
Jul. Hartmann: Almindelig maaleteknik.
Avsnit I: Forhaandsvurdering av en maalemetodes
usikkerhet. 72 sider. Jul. Gjellerups forlag, Kjbhvn.
I forordet betegner forfatteren sit arbeide som et
hjelpemiddel ved undervisning av teknikere og fysikere
samt som et redskap for dem i deres praktiske arbeide,
og fremstillingen er ogsaa praktisk tilskaaret. Som
maal for et maaleresultats usikkerhet benyttes ikke den
Gauss’ske ,,midlere feil“ men den største avvigelse
fra gjennemmsnitttet ved en række paa 10 observa
tioner. Der meddeles en række forsøk fra forskjellige
grene av fysiken, som viser at denne ,,grænseavvi
gelse" har et meget nær konstant forhold til den
,,midlere feil“, nemlig 1,8. Benyttes grænseavvigelsen
til at avgjøre, om en enkelt, sterkt avvigende obser
vation endnu er antagelig eller maa formodes at skyl
des en grovere feiltagelse, saa er kriteriet ganske
strengt. Ialfald er det hævd blandt geodæter at lade
en observationsrække kassere, naar den største avvi
gelse ikke er større end 3 gange den midlere feil.
Først naar denne grænse overskrides, forlanges obser
vationen gjort om igjen. At bestemmelsen av græn
seavvigelsen er hurtigere at utføre end beregningen
av den midlere feil er klart. Hvor meget vegt der
skal lægges paa denne fordel, avhænger ganske av
hvor vigtig den foreliggende opservationsrække er, og
hvor meget regnearbeide den kræver forresten. Da
det foreliggende arbeide ikke omfatter de to vigtige
avsnit angaaende formidlende observationer i over
skytende antal og betingede observationer, det vil si
de to avsnit, som ved de fleste præcisionsarbeider
spiller den dominerende rolle, er det ikke let at ha
oversigt over, hvordan forfatterens nye præcisionsmaal
vilde arte sig i de mere indviklede problemer i feil
teori og utjevningsregning. Som indledning til studiet
av disse teorier vil det foreliggende arbeide sikkert
vise sig nyttig ikke mindst paa grund av de mange
utregnede eksempler og praktiske raad angaaende reg-
ningens utførelse. D. /.
No. 6, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
