Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 6. mars 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I decemder 1887 indsendte konsortiet til Kristiania
magistrat andragende om koncession paa et saadant
elektrisk sporveisanlæg; men de kommunale myndig
heter hadde mange betænkeligheter ved den planlagte
elektriske sporveisdrift, og først den 19de mai 1892
opnaaddes indvilgelse av koncessionen.
Sporveiens anlæg paabegyndtes derefter og avslut
tedes i løpet av det følgende aar. Prøvekjøring paa
begyndtes i midten av januar 1894 og forløb fuldt til
fredsstillende.
Men byens vognmænd var meget ængstelige for den
nye konkurrent. I et møte vedtok de en uttalelse,
hvori de meddeler, at saagodtsom samtlige hester, der
ellers aldrig har visst av skyhet, er løpet løpsk
ved synet av sporvognene, og da disse forsøk gjen
tagne ganger har været anstillet med samme uheldige
resultat, er der liten eller ingen utsigt til, at
hestenes skyhet for nævnte sporvei med tiden skal
forandre sig. Med den elektriske sporveisdrift vil
derfor stadig være förbunden en uberegnelig fare
for liv og gods for Kristiania vognmænd og private
hesteeiere og for byens indvaanere i det hele tat,
mente vognmændene.
Der fremkom endog i pressen forslag om, at man
for om mulig at mindske rædselen hos dyrene skulde
stille en utstoppet hest foran motorvognene!
Nu, efter 25 aars erfaring med den elektriske
sporveisdrifts alle fordele har man vanskelig for at
forstaa den forhaandsskræk og de betænkeligheter
den vakte.
Enkelte ulykker og uheld har jo i aarenes løp
fundet sted; men hvor sikker driften har været
fremgaar av, at antallet av ulykker pr. million
passagerer, efter en i 1911 optat statistik, kun har
utgjort 0,462 (mot henholdsvis 2,68, 3,70, 2,23 og
3,01 ved Nurnberg-Further Strassenbahn, Städtische
Bahnen Cöln, Grosse Berliner Strassenbahn og Trond
hjems elektriske Sporvei).
Sporveisnettet har i de 25 aar faat betydelige ut-
videlser og vognmateriellet er jevnlig modernisert, saa
det nu hører til det bedste og mest moderne. Isteden
for av den ene lille motorvogn med sine 32 hk. —
med eller uten en tilhængevogn — besørges trafiken nu
av imponerende tog sammensat av en kraftig motor
vogn med vel 100 hk. og med etpar store tilhænge
vogne. Vedføiede billeder illustrerer utviklingen bedre
end ord og tal.
Kristiania Elektriske Sporveis ledelse kom fra før
ste færd i sikre hænder hos H E. Heyerdahl og
Fenger-Krog den første som administrerende direktør,
den sidste som driftsbestyrer — hvilke stillinger de
begge indehadde til sin død. De har ved sit virke
her indlagt sig stor og blivende fortjenester av hoved
stadens kommunikationer og vist veien for den kom
mende utvikling.
Efter ingeniør H. E. Heyerdahls død i 1917, blev
til direktionens formand valgt hans søn direktør F.
Heyerdahl, som visselig har de bedste forutsætninger
for under de nuværende vanskelige tidsforhold at føre
forretningsledelsen i det gamle gode spor.
Fenger-Krog efterfulgtes i 1898 som driftsbestyrer
av ing. y. F. S. Barth. Da denne i 1914 søkte sig
over til Kristiania Sporveisselskab, blev i hans sted an
sat ingeniør Andr. Falke7iberg, under hvis ledelse er
planlagt og gjennemført bygning av Lilleakerbanen,
som snart er færdig til at sættes i drift.
f
e
W
Direktør F. Heyerdahl.
Jp.§|p’ »
Ingeniør Andr. Falkenberg.
52 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
