- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 32. Aarg. 1919 /
56

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 6. mars 1919 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Av ingeniør Carl Mohr.
V. Hvad der kan kræves for opvarmning
av kvartalerne i det gjenreiste
brandstrok.
Den koldeste dag, som der maa opvarmes for, er
antat at ha en gjennemsnitlig utetemperatur av i5°C
fra kl. 6 morgen til 8 aften.
Beboelsesrum er likesom tidligere nævnt forutsat
opvarmet til 21° C.
For beregningerne er antat, at alle rum mellem
kjældertak og loftsgulv samtidig blir fuldt opvarmet
i alle brandstrøkets bygninger. Temperaturen i kjeL
derrum saavelsom loftsrum er antat at være o° C.
Projekter for opvarmning av brandstrøket i Bergen
ved hjælp av elektrisk spildkraft.
(Slutn.)
Varmetapene pr. m2 flate ved i° C. temperatur
forskjel er i gjennemsnit antat at bli følgende for den
klasse bygninger, som vil fylde brandstrøket:
Murvægge (mot gater saavelsom mot gaardsr.) 1,3 kg. kal.
Vinduer ( » » » » » )5,0 » »
Gulv, mellem kjelder og 1. etage 0,33 » »*
» » loft og etagen under 0,475»
For at dække de forøkede varmetap mot nord,
øst og vest og paa andre beskyggede stedér, samt
*) Det har været fremholdt, at disse værdier bør sættes til
1,8 i tilfælde der blir anvendt meget av enkle betongulver.
Sandsynligvis vil forslcallinger bli anvendt i stor utstrækning, og
da turde de anvendte koefficienter være nogenlunde rigtige.
konstanter, eller eksperimentelt opta kurven £pt=f{W)
for vedkommende transformatortype og ekstrapolere for
fuld belastning.
C. Bestemmelse av temperaturen i viklingerne
Temperaturen i viklingerne vil være høiere end i
det nærmeste oljelag. Da den varmemængde, som
føres bort fra viklingen, passerer faste stoffe o: bom
uldsisolation og kobber (aluminium), maa temperatur
differencen mellem vikling og grænseflaten mellem
vikling og olje stige lineært med den varmemængde
som føres bort.
Temperaturfaldet i selve grænseflaten derimot føl
ger en lov som kan sættes:
A*s = cw?
hvor n C i.
Dette temperaturfald er litet i forhold til det første,
og man kan derfor sætte
A*j = cWk 16
Fig 6
At *t|
/ __<3
j // C|

*


° kobberta.fr Jerntap—_ 0
Jerntap —_[ - Kobbertap
Atj— temperaturdifferencen mellem viklingens mid-
lere temperatur, fundetved motstandsmaaling,
og temperaturen i nærmeste oljelag.
For de to forannævnte transformatorer fra Oerlikon
fandt jeg for høispændingsviklingens vedkommende, at
Avar temmelig lineær.
Adderes [\tj og [\t, faaes viklingens midlere over
temperatur.
I fig. 6 fremstiller kurve I oljens overtemperatur
som funktion av tåpene. Kurve II fremstiller viklin
gens midlere overtemperatur over nærmeste oljelag.
Da Atj kun avhænger av kobbertapene WA, saa
vil Atj fremstilles som en ret linje fra 0 til A. Fra
A til B vil den være konstant, idet temperaturforhøi
elsen i oljen her bevirkes av jerntapene. Dette svarer
til, at transformatoren først belästes med kobbertapene
og saa medjerntapene.
Sættes spænding paa først, og transformatoren saa
gaar i belastning, saa maa A*j fremstilles av den rette
linje o’—B i koordinatsystemet /\t—0’—D.
Fra tomgang til fuld belastning (dog stationær til
stand for hvert punkt) vil viklingens midlere overtem
peratur over den omgivende luft /\tl A/ fremstilles
av kurve 111, som fremkommer ved addition av I og IV.
Nu er imidlertid ikke viklingens midlere temperatur,
som er avgjørende, men den maksimale. Viklingens
maksimale overtemperatur over oljen er meget nær det
dobbelte av den midlere.
Viklingens maksimale overtemperatur bestemmes efter
forangaaende paa følgende maate:
Efteråt transformatoren har gaat i kortslutning med
strømstyrke lik normal belastningsstrøm til stationær
tilstand er indtraadt, bestemmes viklingens temperatur
ved motstandsmaaling, oljetemperaturen trækkes fra,
hvorved man faar viklingens midlere overtemperatur
over oljen; ved fordobling av denne værdi findes den
maksimale, som adderes til oljens overtemperatur ved
fuld belastning [BB i fig. 6). DF gir viklingens
maksimale overtemperatur over den omgivende luft.
56 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1919/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free