Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 17. mars 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(for staaisolatorer ca. 150 kV). Oraend forholdet
ved hængeisolatorer er gunstigere, saa gjælder
noget nær det samme her. Størrelsen og hermed
fabrikationsvanskeligheterne vokser langt raskere end
driftsspændingen, og da de forekommende overspæn
dinger ofte overstiger de høieste driftsspændinger med
det flerdobbelte, kan man derfor trygt paastaa, at en
fuldt driftssikker isolator ikke kan skafifes. Arbeidet
maa derfor foruten at skaffe en saa driftssikker isolator
som mulig gaa ut paa at ordne sig saa, at de uund
gaaelige uregelmæssigheter blir av en saadan art, at
driftsstansninger undgaaes, eller hvis dette ikke lar
sig helt gjøre, at da stansningerne blir saa kortvarige
som mulig.
Isolatorforstyrrelsernes aarsak kan henføres til to
hovedgrupper: daarlig masse eller uheldig form.
Hvad massen angaar, saa findes ikke det porcelæn,
som helt ut holder maal. Alt porcelæn er i større
eller mindre grad hyposkopisk. Glassuren holder heller
ikke absolut fugtigheten ute, men vil i aarenes løp
tillate, at hele porcellænsmassen optar fugtighet. Det
avhænger særlig av brændingen, hvilken grad av po
røsitet porcelænet faar. Værst er det, om porøsiteten
er ujevn, for det medfører en ujevn og skjæv spæn
dingsfordeling, som før eller senere vil gi anledning
til en katastrofe. Videre gjælder det at faa et mest
mulig seigt materiale, hvilket kun kan ske ved at man
har de rette raastoffe til disposition ved fabrikationen.
Er porcelænet sprødt, vil det nemlig daarlig taale
temperaturændringer, som kan opsta ved pludselige
haggelbyger paa en varm solskinsdag. Likeledes
vil indre materialspændinger lettere gjøre skade ved
sprødt materiale. Saavidt min erfaring rækker,
har det tyske porcelæn mindre porøsitet end
det amerikanske, men til gjengjæld kan det
sidste langt bedre taale pludselige temperaturændrin
ger. En pludselig overbytning fra kokende til iskoldt
vand taaler oftest de amerikanske isolatorer, men
neppe almindeligvis de tyske. For at bøte paa den
større porøsitet, har de amerikanske større godstykkelse.
Hvorvidt dette i længden kan opveie mangelen, tør dog
være tvilsomt.
Alle har formodentlig av egen erfaring eller gjen
nem fagliteraturen lært at kjende den ubehagelige
egenskap ved isolatorerne, at de blir daarlige med
alderen. En kraftledning, som i de første aar kan ha
arbeidet eksemplarisk, kan efter tre, fire eller endnu
fiere aars forløp pludselig faa det ene isolatorgjennem
slag efter det andet. Særlig ved hængeisolatorer har
dette fænomen gjort sig gjældende og har været gjen
stand for undersøkelser og prøver av de dygtigste
fagmænd verden over. Det er jo i og for sig vanske
lig at komme til klarhet over en saadan företeelse
som kræver saavidt lang tid til utexperimentering, og
resultatet er da ogsaa hittil blit derefter. Spørsmaalet
ligger endnu aapent for dem, som maatte ønske at
ofre sig for løsningen herav. Mange hypoteser har
været fremsat. Enkelte mener, at porcelænets struktur
forandres under paakjending av veir og vind og tem
peraturændringer. Andre skylder paa porøsiteten.
Atter andre mener, det hele skriver sig fra cementen
i kitlagene som »driver* og derved fremkalder meka
niske spændinger med sprækdannelser tilfølge. Videre
har man villet søke løsningen i den stadige uttørring
av cementlagene, hvorved disse fra at være helt le
dende ujevnt gaar over til at danne isolerende lag med
en ujevn spændingsfordeling tilfølge. Den sandsyn
ligste hypotese efter min mening er dog fremsat av
Dg- 3-
amerikaneren Peaslee som mener, at der til stadighet
forekommer kortvarige spændingsstøt, som ikke har
tilstrækkelig energi til at foranledige helt gjennemslag,
men som dog medfører en delvis punktering paa de
steder, hvor paakjendingen er størst. Disse punkteringer
smelter dog straks til igjen, og massen vilde være
like god som før, om ikke samtidig forurensninger
trængte med ind, hvorved en svækkelse dog indtrær.
Dette gjentar sig over hele linjen til stadighet, indtil
efter endel aar de fleste isolatorer er saa svækket, at
katastrofen indtrær. Peaslee har ved mikroskopiske
undersøkelser i en række tilfælde kunnet paavise disse
gjensmeltede og tildels forurensende punkteringer.
Fig. 2.
. A-i S:. - : . fj r c • !
62 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
