Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 27. mars 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 12-
Forandringer i lovene kan kun foretas med 2/s
flertal paa hovedforsamlinger, hvor mindst 1fz av det
samlede antal medlemmer er tilstede. Lovforslaget
maa være bekjendtgjort i indkaldelsen. Kr ikke det
tilstrækkelige antal medlemmer fremmøtt, kan styret
enten beramme en ny hovedforsamling, som beslutter
i omhandlede sak uten hensyn til fremmøtet, eller
forelægge forslaget for samtlige foreningsmedlemmer
til skriftlig avstemning. I sidste tilfælde ansees for
slaget vedtat, hvis ikke mindst 1j3 av samtlige inden
en av styret fastsat frist har uttalt sig imot samme.
Elektricltetssaken og statistik.
Av ing. Odd Leken.
Elektrieitetssaken er allerede nu en sak av stor
betydning for vort land og det maa antas at den i
fremtiden i endnu større utstrækning vil faa indflydelse
paa landets økonomiske og kulturelle utvikling. For at
fremme saken paa bedste maate, for at landets almin-,
delige elektricitetsforsyning i fremtideri skal bli helt ut
formaalstjenlig er det nødvendig at saken fra alle hold
vies den opmerksomhet den har krav paa; alle hjælpe
midler som kan tinde anvendelse til at planlægge og
lede den riktige utvikling, maa stilles til disposition. Av
disse hjælpemidler er der et, som vistnok ikke for tiden
staar til raadighet i den grad man kunde ønske det,
merr som maa kunne skaffes tilveie og som da vil være
av stor værdi naar de mangeartede og indviklede teknisk
økonomiske spørsmaal vedrørende denne sak skal løses.
1 «Norske Elektricitetsverkers Förening» s statistik
finder man fra ca. halvdelen av föreningens 120 medl.
mere og mindre fuldstændige opgaver over tekniske
og økonomiske data og studiet av denne statistik gir !
god oversikt over vedkommende elektricitetsverkers j
utvikling. For virkelig at gjøre det statistiske materiale
nyttig og paalidelig for planlæggelse av den fremtidige
almindelige elektricitetsforsyning er det imidlertid nød
vendig at statistiken faar en langt bredere basis. Dette
gjælder baade med hensyn til antal verker som om
fattes av statistiken og — i særlig grad — arten og
mængden av indsamlede opgaver for hvert verk.
Av de mange ting vedrørende elektricitetsverkerne
som maatte tas med i en saadan statistik, vilde de
fleste kunne fremstilles talmæssig. Forøvrig maatte oplys
ningerne samles i form av beskrivelser; dels detaljerte
nemlig for hvert enkelt verk, dels generelle for grupper
av verker, dels summarisk for samtlige verker. I det
følgende skal rent antydningsvis nævnes nogle av de
omraader denne statistik maatte komme ind paa:
i. Fremslilling av den elektriske energi. Almindelig
teknisk beskrivelse av energikilden; beliggenhet, størrelse,
reguleringsforholde, transportforholde. Økonomiske for
holde for hver enkelt energikilde. Lovgivning, dens
indflydelse paa utnyttelsen av vandkraften. Detaljeret
teknisk beskrivelse av kraftanlægget. Material-og arbeids
priser og den almindelige finansielle stilling under
utførelsen av de forskjellige arbeider; dette vilde natur-
§ 1 3-
Forslag om föreningens opløsning behandles paa
samme maate som lovforandringer, se § 12. I til
fælde av opløsning tilfalder föreningens eiendele
Teknikernes Understøttelsesforening, forsaavidt ikke
hovedforsamlingen med 2/% flertal fatter anden
beslutning.
Arne Høeg J. Garstad Fr. Jacobsen
O. S. Bragstad
ligvis faa en summarisk behandling, likesaa en almin
delig oversikt over bygnings- og maskinteknikens utvik
ling. Videre for hvert ehkelt verk: driftsforholde, tekniske
og økonomiske (og juridiske). Ulykker, driftsforstyrrelser.
2. Overføring ov den elektriske, energi. Kraftstatio
nens beliggenhet i forhold til forsyningsomraadet, kon
sumets fordeling og fordeling av bebyggelse og industri.
Detaljeret teknisk beskrivelse av overføringen, topo
grafiske forholde (friledning, kabelledning). Klimatiske
forholde. Utvidelser og forsterkninger av overføring,
sekundærstationer og nettransformationer iberegnet.
Material- og arbeidspriser, finansiel stilling og utvikling
av bygnings- og maskinteknik. Tekniske, økonomiske
og juridiske forholde vedrørende driften. Ulykker,
driftsfcfrstyrrelser.
3. Forbruk av den • elektriske energi. Konsumets art,
vekst og størrelse. Tariffer og tariffændringer i nær
tilknytning til konsumet. Tariffpolitik. Konsumet og
forsyningsomraadets beliggenhet (indlandet, kysten) in
dustrimuligheter og transportforholde og andre økono
miske og sociale forholde. Lovgivning og maskin
teknikens, specielt elektroteknikens, utvikling maa her
faa en meget bré’d plads. 9
At skaffe tilveie saa rikholdige oplysninger fra et
stort antal elektricitetsverker først ved starten og der
efter f. eks. en gang hvert aar, blir unegtelig en stor
opgave. Hertil kommer saa den videre bearbeidelse i
den centralinstitution som statistiken var underlagt, og
som desuten maatte skaffe tilveie alle de oplysninger
og opgaver som ikke særlig angik de enkelte verker,
f. eks. lovgivning, finansielle forholde og teknikens
utvikling. I tilfælde man kunde faa istand samarbeide
med forskjellige andre centralinstitutioner (tekniske,
økonomiske, sociale og juridiske) maa det antas at
denne del av opgaven vilde falde forholdsvis let. Av
hensyn til dette samarbeide med andre centralinstitu
tioner hvorav de fleste vel er offentlige institutioner,
synes det naturligst at staten helt overtok utarbeidelsen
av denne statistik. Ikke mindst av den grund, at den
almindelige elektricitetsforsyning i vort land i stigende
grad synes at gaa over til at bli en opgave for det
offentlige, maa statistiken lægges under vore stats
myndigheter. Det blir jo nemlig disse som i første række
skal nyttiggøre det indsamlede materiale for den frem
tidige elektricitetsforsyning, dels direkte og dels i sam
arbeide med andre.
No. 9, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
