Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 27. mars 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved hjælp av en statistik som ovenfor er beskrevet,
kan den fremtidige elektricitetsforsyning planlægges og
føres frem til virkelighet med langt større sikkerhet,
idet man da raader over sikre fakta hvorpaa der kan
bygges videre. Fremgangsmaaten ved planlæggelser av
nyanlæg f. eks. vil bli den at man sammenligner med
utviklingen for et andet elektricitetsverk hvor utvik
lingsbetingelserne er noget nær de samme. Dénne säm
menligning maatte naturligvis korrigeres med hensyn
til mulige ændringer i økonomiske, tekniske eller juri
diske forholde. Statistiken maatte netop av denne grund
anvendes med kritik, og helt paalidelige resultater kan
man jo aldrig naa takket være det usikre moment,
som ligger i at ingen kjender fremtiden. Stort set
bevares dog altid kontinuiteten i al utvikling og over
et langt tidsrum betraktet vil man som regel kunne
angi fremtidig utvikling ved kritisk undersøkelse av den
gjennemløpne.
Foruten denne anvendelse av statistiken kan der
paavises andre som kanske alene vilde gjøre statistiken
berettiget. Alle tekniske fremskridt vilde langt hurti
gere end nu og bedre gjøres anvendelige for en større
kreds. Likesaa erfaringer av enhver art, finansielle,
driftstekniske o. s. v. som har interesse for elektricitets
anlæggenes planlæggelse, fuldførelse og drift.
Alle kommunale, fylkes- og statselektricitetsverker
ned til de allermindste maatte omfattes av statistiken,
likesaa de private i størst mulig utstrækning og da
særlig de som helt eller delvis befatter sig med almin
delig elektricitetsforsyning. Stort set vil en saadan
statistik komme til at tegne et fuldstændig teknisk,
økonomisk, socialt billede av vort lands stilling til
nyttiggjørelsen av elektriciteten i videste forstand og
da dette spørsmaal er og i endnu større grad vil bli
et av vore aller vigtigste vil statistiken, om den lar
sig bringe istand, bli et av de mest betydningsfulde
kapitler i vor nye kulturhistorie.
Norges elektriske anlæg.
Efter Tilsynet ved Elektricitetsvæsenets statistik
har Norges elektriske anlæg utviklet sig som følger i
regnskapsaarene 1915, 1916 og 1917
V? *90
Ifølge
3Via l 9 l 7
e opgave pr.
Vt 1 9 16 :
Antal anlæg 1 760 1 620 1 515
Samlet generatorstørrelse i k\V 1 028 758 888 363’ 649 127
Antal akkumulatorbatterier . . . 131 128 137
Batteriernes kapacitet i kWh. 19162 19118 19304
Samlet motorstørrelse ikW .. 343273 241 292 216809
Anvendt til elektokem. bruk kW 478763 424335 304128
Ialt installert:
Glødelamper J 2704374 2282698 1965440
Buelainper i 2815 3132 3603
Motorer ; 349631 28277 24689
Anlæggenes gjennemsnitlige størrelse stiger frem-
deles fra ca. 430 kW i 1915 og ca. 550 kW i 1916 Redaktionen sluttet 24. mars.
1
Telefon 1605 — Redaktør: Berg-Jæger. — Daas gate no. 18.
til ca. 585 kW i 1917. I motsætning til tidligere har
energiforbruket til motorer og lys steget forholdsvis
raskere end energiforbruket til elektrokemisk industri
— antagelig som følge av mangel paa brændsel, lys
oljer etc. Der var ved utgangen av 1917 installert
ca. 1,08 glødelampe pr. indbygger. Motorernes gjen
nemsnitlige størrelse var i 1917 meget nær 10 kW
mot ca. 8,5 kW i 1916.
Der indtraf i tidsrummet 1. juli 1916 til 31. dec.
1917 ialt 59 brandtilfælder og 20 ulykkestilfælder,
foraarsaket ved elektricitet mot resp. 25 og 8 i tids
rummet x. juli .1915 til 1. juli 1916. - N.-Sck.
T. T. F.’s elektroteknikergruppe
avholdt aarsmøte 10 mars under ledelse av formanden,
herr direktør Høeg. Aftenens foredragsholder, herr
ingeniør Frisch, holdt et med lysbilleder ledsaget inte
ressant foredrag om »Chlor-alkalisk elektrolysec.
Formanden refererte det forslag til forandring av
N. E. F/s love som den nedsatte komite, bestaaende
av d’herrer professor Bragstad, professor Jacobsen,
driftsbestyrer Garstad og direktør Høeg, hadde utar
beidet. Forslaget fik gruppens enstemmige tilslutning
og besluttedes oversendt N. E. F.’s bestyrelse.
Regnskapet godkjendtes og aarsberetningen oplæ
stes. Av denne fremgik det at gruppens medlems
antal p. t. er 22.
De foreskrevne valg hadde følgende resultat: til
formand efter direktør Høeg, der bestemt fraba sig
gjenvalg, blev efter bestyrelsens forslag enstemmig
valgt professor Jacobsen. Viceformand: drifts
bestyrer Vold og iste suppleant: driftsbestyrer Garstad,
gjenvalgtes ved akklamation.
2den suppleant ingeniør Grønning og sekretæren,
ingeniør Rogstad fungerer overensstemmende med lovene
endnu et aar.
Professor Jacobsen takket den tilbaketrædende
formand for det dygtige og interesserte arbeide, han
som formand hadde utført, en tak gruppens medlem
mer ga sin fulde tilslutning.
Møtet avsluttedes med selskabelig samvær.
L. R.
7 1916 i 1915 Elektriciteten og industrien.
1 620 1 5*5 Det kommunale elektricitetsverk paa Stord. Stord kom
888363! 649127 mune har kjøpt Lervik elektricitetsverk. Tidligere har kommunen
12&\ 1 37 kjøpt Vatna elektricitetsverk og elektricitetsforsyningen paa Stord
19 118 19 3°4 er saaledes nu gaat over til kommunal drift. Elekricitetsbehovet
241292 216809 er imidlertid saa stort, at kommunen i den nærmeste fremtid
424 335 304128 maa foreta utbygning av vandfald. (Morgenavisen.)
282 698 1 965 440 Mandal overtar Trylandsfossen. Mellem Vigmostad og
3 132 3 603 Mandals kommune er der truffet overenskomst om Mandals elek
28 277 24 689 tricitetsverk overtagelse av Trylandsfossen med tilligende vandret
tigheter. (Samleren.)
Morten Johansens boktrykkeri.
?6 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
