Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 16. april 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
administrationen, falder i 3 helt forskjellige grupper,
nemlig:
1. Den hjezlpende virksomhet, hvorunder henhører for
bygningsarbeider, hydrologiske undersøkelser, vei
ledning i utnyttelsen av mindre vandfald samt
den kontrol, der utøves med hensyn til den offent
lige sikkerhet.
2. Den forretningstneessige virksomhet, hvorunder ind-
gaar indkjøp av vandfald samt utbygning og drift
av disse.
3. Den koncessionære virksomhet ved utnyttelsen av
landets vandkraft.
Vasdragskommissionens flertal fremholder, at alle
disse opgaver ikke bør samles under en administration
og begrunder dette ikke alene med, at arbeidet vil bli
uoverkommelig stort, men ogsaa med at administra
tionen i mange tilfælde vil komme i en tvetydig stil
ling, naar den baade skal øve kontrol og behandle
koncessionsspørsmaal for de anlæg, som til en vis grad
kan sies at være konkurrenter av de under samme
styre sorterende kraftanlæg.
Baade Vasdragskommissionens flertal og Vasdrags
direktøren foreslaar derfor, at Vasdragsvæsenets nu
værende vandfaldsavdeling utskilles som en helt egen
administration, fossestyre eller vandkraftstyre, der over
lates mest mulig selvstændig og forretningsmæssig at
lede utbygningen og driften av statens kraftanlæg,
mens derimot den øvrige virksomhet, som Vasdrags
direktøren betegner som en for almenheten hjezlpende
virksomhet, fremdeles henlægges under det nuværende
vasdragsvæsen.
Jeg mener, at den begrundelse for dette forslag,
som er fremkommet særlig i Vasdragsdirektørens for
slag, er saa grei og klar, at der maa paavises meget
vegtige grunde, hvis denne förening skal fremsætte et
i principet saa avvikende forslag som det, komiteen
har fremlagt.
I den trykte indstilling fra komiteen findes ingen
begrundelse av forslaget, og de redegjørelser, som er
fremkommet her idag, har ikke kunnet overbevise mig
om nødvendigheten av der vil kunne opnaaes fordele
ved at slaa det hele ind under én administration.
Ua Elektricitetskommissionen for 1V2 aar siden
blev förelagt saken, sluttet den sig til Vasdragsdirek
tørens forslag, forsaavidt oprettelsen av det forretnings
mczssige styre for statens kraftanlæg angaar, men paa
viste samtidig, at selve elektricitetsforsyningen maatte
gis en helt anden plads inden organisationen end fore
slaat av Vasdragskommissionen og Vasdragsdirektøren.
Disse hadde, som rimelig kan være, nærmest hat de
spørsmaal, der vedrører selve vandfaldene, for øie.
Elektricitetskommissionen foreslog derfor, at der
ved siden av Vasdragsvæsenet oprettedes et »Elektri
citetsvæsen« med en direktør i spidsen, hvorunder
henlægges det nuværende Tilsyn, en veiledningsavde
ling samt en kontoravdeling, der fik den forberedende
behandling av alle koncessionssaker, altsaa det arbeide,
som nu henligger under Elektricitetskommissionens
sekretariat.
Elektricitetsvæsenet vilde saaledes paa det elektro
tekniske omraade faa den samme for almenheten hjczl-
peyide virksomhet, som ifølge Vasdragsdirektørens forslag
fremdeles skulde henligge under Vasdragsvæsenet for
det hydrotekniskes vedkommende.
Baade Vasdragskommissionen og Elektricitetskom
missionen foresloges bibeholdt som appelinstanser og
som raadgivende organer for departementet ved større
og vigtigere sakers behandling.
Jeg mener, at disse kommissioners virksomhet i
fremtiden mest mulig bør indskrænkes, men en sak
kyndig appelinstans kan ikke u-ndværes.
Departementet trænger i mange tilfælde en raad
givende kommission. Det vil det jo ogsaa efter komi
teens forslag faa i det av den foreslaaede Vandkrafts
styre paa 4 medlemmer plus generaldirektøren, men
forskjellen blir kun den, at efter komiteens forslag er
det de samme mænd, som forestaar statens kraftanlæg,
som skal være departementets raadgiver i spørsmaal
om koncessioner til private og kommunale anlæg m. v.
Jeg forstaar ikke, at de av os, som mener, at
baade private selskaper og kommunerne ogsaa i frem
tiden bør delta i arbeidet for utnyttelsen av vor vand
kraft og landets elektricitetsforsyning, kan slutte sig
til komiteens forslag, efter hvilket al kontrol med de
private og kommunale anlæg og alle spørsmaal ved
rørende deres koncessioner m. v. skal behandles av
det samme styre, som driver statens kraftanlæg.
Saalænge der bestaar private og kommunale anlæg
ved siden av statens, saa vil der kunne opstaa mange
tilfælde, hvor interesserne ikke falder sammen, og da
kan det ikke være rigtig, at de private og kommunale
anlæg i saa mange henseender blir avhængige av
styret for statens kraftanlæg.
Av hensyn til de private og kommunale anlæg er
det derfor efter mit skjøn nødvendig, at der i stats
administrationen skarp skilles mellem »den forretnings
mæssige virksomhet« , som anlæg og driften av statens
kraftanlæg er, og den for almenheten hjezlpende virksom
het, som omfatter undersøkelser, kontrol og veiledning.
Jeg mener, dette skille ogsaa er nødvendig, hvis
man vil opnaa, hvad vi sikkert alle er enig om, at
man bør tilstræbe, nemlig at ledelsen av statens kraft
anlæg blir helt forretningsmæssig. Skal dette kunne
ske, blir det nemlig nødvendig, at dette styre faar en
helt selvstændig stilling, uavhængig av departementet
i likhet med, hvad godstarifkommissionen har foreslaat
for jernbanestyrets vedkommende.
En saadan selvstændig stilling har jo allerede styret
ved de aller fleste av de kommunale kraftselskaper her
i landet, idet kommunestyrerne der ikke har anden
befatning med disse foretagender end at de stiller
garanti for de fornødne laan og opnævner sine repræ
sentanter i styret, som forøvrigt leder foretagendet helt
selvstændig og efter de samme principer som ved
private bedrifter.
Det er ingen tvil om, at denne administrations
ordning i væsentlig grad har bidrat til, at de kom
munale kraftselskaper har hat den fremgang, som de
har hat.
Det samme maa staten gjøre, skal vi komme bort
fra de mange ulemper, som klæber ved den nuværende
statsdrift her i landet.
Staten maa bevilge midlerne eller stille garanti for
88 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
