Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 16. april 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selvstændige laan til foretagendets gjcnnemførelse og
opnævne et styre, som helt overlates ledelsen uavhæn
gig av departementet.
Gjøres dette, ligger ogsaa forholdene tilrette for
et intimt samarbeide mellem staten, kommunerne og
private om utbygning og drift av de store kraftanlæg,
idet da baade statens, kommunernes og private anlæg,
hvis det forøvrigt findes formaalstjenligt, vil kunne
slaaes sammen til et fælles foretagende og ledes av et
styre, sammensat av repræsentanter for staten, de
interesserte kommuner og private.
Baade for at opnaa en forretningsmæssig ledelse
av statens kraftanlæg og for at lette det samarbeide,
som der fremtidig rnaa bli mellem staten, kommunerne
og private ved anlæg og drift av de store kraftanlæg
her i landet, anser jeg det derfor nødvendig, at styret
for statens kraftanlæg gjøres helt selvstændig og ikke
i nogen henseende sorterer ind under departementet.
Men skal det opnaaes, saa maa vi gjennemføre det
skille i administrationen, som er foreslaat av Vasdrags
kommissionen, Vasdragsdirektøren og Elektricitetskom
missionen; thi den kontrollerende virksomhet bør ikke
og den koncessionære virksomhet kan ikke overføres
fra departementet til et selvstændig styre.
Det er jo heller ikke forutsætningen efter komite
ens forslag; men netop deri ligger forslagets svakhet,
at det samme styre, som i enkelte henseender maa
være helt selvstændig, i andre henseender skal sortere
under departementet.
Dette gaar ikke, og derfor stemmer jeg imot kom
miteens forslag.
Jeg vil ikke dermed ha uttalt, at ikke Vasdrags
direktørens og Elektricitetskommisslonens forslag kan
forbedres. Det er vel mulig; men det sker ikke ved,
at man slaar de i sit væsen saa forskjellige virksom
heter ind under ét styre.
Professor Jacobsen beklaget, at komiteens utredning
ikke hadde kunnet foreligge saa tidlig, at der hadde
været anledning til en omhyggeligere gjennemgaaelse
før dette møte. Tal. sluttet sig i alt væsentlig til de
betragtninger, som var fremholdt av ingeniør Nissen,
og forbeholdt sig senere at fremlægge et paa de
samme betragtninger bygget forslag. Da tal. gjennem
læste komiteens forslag, var han kommet til at tænke
paa troldene i Hedalsskogen, som tilsammen bare
hadde et øie. Han frygtet for, at disse institutioner
her vilde bli værre stillet og bli mere splidagtige med
sig seiv end troldene. — Av direktør Samuelsens ori
enterende bemerkninger fremgik det, at det var tan
ken foreløbig at holde Vasdragsvæsenet utenfor ord
ningen med en generaldirektør. Efter tal.s opfatning,
burde man i analogi dermed ogsaa ha en lignende
avdeling for Elektricitetsvæsenet, og la den arbeide
med sit paa samme maate som Vasdragsvæsenet med
sit. En saadan ordning vilde være langt lettere at
gjennemføre end at foreta en hel omkalfatring av
alle institutioner fra bunden av, som det forelig
gende forslag tok sigte paa, og som vilde volde meget
bryderi og mange og store personvanskeligheter. Plan
læggelse og utbygning av statens vandfald er desuten
en saa stor og vigtig opgave, at kunde man finde
en mand, som tilfredsstillende kan greie den del av
administrationen, maatte man være vel fornøiet.
Skulde man yderligere lægge mere arbeide ind under
den samme mand, kom man op i koas. Dersom det
ikke var meningen at bygge fremtiden her i landet
utelukkende paa statsdrift, men at kommuner og private
som hittil skulde ha anledning til at arbeide med
elektricitetsforsyningen, maatte der sørges for en ret
færdig ordning, som sikret de forskjellige interesser
sin ret. I denne henseende gir komiteens forslag
ingen heldig løsning, idet del efter dette er den samme
mand, som skal ha initiativet ved planlæggelse, utbyg
ning og drift av statens vandfald og elektricitetsforsy
ning, som ogsaa skal behandle koncessionsandragende
fra evtl. konkurrerende kommunale og private kraft
anlæg. Disse helt forskjelligartede opgaver og gjøre
maal maa skilles ad saa langt som mulig, og for at
alle parter, staten, kommunerne og de private kan
sikres mest mulig ensartet og retfærdig behandling,
bør ogsaa staten soke koncession paa sine anlæg og
alle koncessionssaker av større betydning og alle tvi
stemaal, som maatte opstaa ved konkurrerende anlæg,
maa kunne forelægges for en utenforstaaende appel
instans. Derfor bør der oprettes en saadan, saaledes
som antydet av ingeniør Nissen, og denne instans som
vi foreslaar kaldt »Raad for Vasdragsvæsenet« og
»Raad for Elektricitetsvæsenet«, bør staa saa frit som
mulig, utenfor direkte befatning med departementet.
Dets medlemmer bør opnævnes av regjeringen. Efter
tal.s opfatning opnaadde man ved at følge den vei,
som var anvist av ingeniør Nissen, at bringe klarhet i
saken og paa bedste maate tilrettelægge den for depar
tementets videre behandling, idet man der fulgte den
samme vei, som var anvist av Vasdragsdirektøren, ay
Vandfaldskommissionens flertal og av Elektricitetskom
missionen. Dersom man nu her kom med et forslag,
som slog benene undav de tidligere instancers forslag,
vilde departementet derimot bringes i et dilemma.
Direktor Bache-Wiig hadde indtryk av, at ingeniør
Nissens og professor Jacobsens opfatning bundet i en
sterk mistillid til staten, som de syntes at stille op
som et selvstændig individ, fiendtlig overfor kommu
nale og private gjøremaal. Der var ganske visst före
teelser, som kunde synes at gjøre en saadan mening
berettiget; men man fik haape, at forholdene mere og
mere arbeidet sig ind i en saadan gjænge, at statens
interesser virkelig falder sammen med det almenes
interesser. Det forekom tal. at være en fordel ved
det her fremlagte forslag, at man fik en hel ny or
ganisation med helt nye institutioner. Generaldirek
tørens arbeide vilde efter tal.s skjøn ikke bli uover
kommelig, og hvad man her trængte, det var et sam
lende hode med virkelig initiativ. — Det væsentligste
ankepunkt var dette, at man her vilde samle under
ét hode motstridende interesser; men hvorledes man
end ordnet med dette, saa maatte disse motstridende
interesser samles et sted, enten hos generaldirektøren
eller hos departementet eller hos regjeringen, og da
ansaa tal. det ønskelig, at de blev samlet før man
naadde departementet. Et departement arbeider sent;
men i et folkestyret land kan man jo ikke tænke sig
nogen statsadministration helt uavhængig av et depar
tement. Ved at gi generaldirektøren frie hænder,
No. 11, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
