Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 26. april 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enfaseovne har det i sin magt at tilføre dele av flam
mesonen den til en virksom avkjøling passende mængde
kold luft. Hertil er at bemerke at der ved alle ovne,
og altsaa ogsaa ved Kilburn Scott’s ovn, er et større
eller mindre overskud av indblaast luft, og at dette
overskud bevirker en avkjøling av gasen. Men jeg
betviler at man har denne avkjøling saaledes i sin
magt at den kan kontroleres. Den »kunstige« kjøle
metode der anvendes ved Kilburn Scott ovnen er det
for øieblikket ikke beleilig at beskrive.
Hr. Arentz er ogsaa uenig med mig i den maate
hvorpaa sammenligning mellem en- og trefaseovnenes
elektrodeantal var foretat. Jeg er dog fremdeles av
den mening at det er rigtig at sammenligne ovnstyperne
ved at si, at tre enfaseovne kan erstattes paa nettet
av en trefaseovn, og da har selvfølgelig trefaseovnen
tre elektroder mens enfaseaggregatet har mindst 6.
Foruten dette kommer som nævnt i min artikel ved
enfaseovne alle de ulemper til, man har ved at belaste
et trefasenet med enfasebelastning: Startningen, uba
lance, lavere cos cp, dyrerere i anlæg, større plads, mere
betjening etc. Dette gjælder ikke bare for ovne, men
for al slags belastning, hvorfor bestræbelsen over hele
linjen har vært at komme over fra enfase til trefase
systemet.
Hvis hr. Arentz har ret i at sammenligningen bør
företages mellem ovne av samme kapacitet, f. eks.
3000 kW-ovne, hvordan skal saa denne kunne före
tages mellem Kilburn Scott ovnen og den av de 2 i
Norge brugte ovne der ifølge hr. Arentz gir 30 pct.
høiere koncentration end den anden, naar denne ovn
ikke praktisk kan bygges større end 800 å 1000 kW?
Jeg gaar da ut fra det er SchönherFs ovn hr. Arentz
sigter til.
At jeg ikke opgir nogen utbytteværdier eller tal
størrelser, kommer meget av det samme hemmelig
hetskræmmeri, som har været drevet omkring luftkvæl
stofindustrien fra dens barndom av. ’Fil dato har jeg
ikke set nogen officielle utbytteværdier eller talstørrel
ser opgit, hverken fra norske eller andre anlæg, og
da er det noksaa naturlig, at talværdierne ogsaa i dette
tilfælde blir holdt inde av de mænd, som arbeider
med Kilburn Scott ovnen.
Kvælstofindustrien hørte under krigen til de indu
strier der blev fuldstændig kontrolert av staten i de
krigførende land, og derfor blev alt der angik den
betragtet som statshemmeligheter. Dette forhold kan
være hr. Arentz’s undskyldning for at han ikke vet, at
mine paastande slet ikke mangler beviser, men tvert
imot er fuldstændig bevist.
New-York City 22. mars 1919.
Morris Joffe.
Surrogater i elektriske anlæg.
Tilsynsmanden i iste distrikt, ing.y.J. Thoresen skriver
i sin sidste indberetning til elektricitetskommisionen:
Den herskende kobbermangel har medført at elek
tricitetsverkene har maatet bygge flere høispændte linjer,
særlig kortere avgreningslinjer, av galvanisert jerntraad
istedenfor av kobbertraad. Ledningstversnit under 16
mm.2 er ikke blit tillatt anvendt.
Erfaringer fra Sverige har vist, at der for spæn
dinger over 5000 volt let opstaar strømovergang ved
den av jernet foraarsakede rustdannelse paa isolatorene.
Av denne grund har koncessionsbetingelsene sat en tids
begrænsning av 1 o aar for saadanne ledninger.
Fra saavel indenlandske som utenlanske firmaer
indkommer der til bedømmelse og godkjendelse stadig
mer og mer installationsmateriel av forskellige slags:
brytere, stikkontakter og sikkerhetsstykker hvor kobber
og messingdele er erstattet av jern overtrukket med
et zink- eller messingbelæg, og messingdele er erstattet av
jern overtrukket med et zink- eller messingbelæg, lam
peholdere, kronekontakter, 6 traaders propsikringer,
lamelsikringer med smelteindsats av kobbertraad og
kontaktklemmer av fortinnet jern-blik, galvaniserte jern
klemmer, ledningsrør av papir og bomuld, aapne staal
rør og gasrør for montage i tak og væg, Bergmann
rør med forblyet jernpanser for anvendelse i elevator
sjakter, greenfieldkabel (metalslange), sort vulkanisert
kabel, kabel med impregnert papirisolation bly- og jern
baandarmert beskyttet med asfaltert jutelag for anven
delse ved skibsinstallationer, oljesikring, lynavleder,
komfyrer og kokeplater med aapne spiraler, cement
ovner, varmeputer med indbygget thermosikring, maksi
mal-minimalbrytere samt materiel (skiffer og marmor)
for apparattavler.
Det meste av dette er blit godkjendt, noget med
og noget uten betingelser.
Apparater utført av forzinket jern er kun indtil vi
dere tillatt, da man vil aapne sig adgang til at for
by dette, hvor det viser sig mindre hensigtsmæssig eller
daarlig.
Om det anvendte erstatningsmateriel kan der i sin
almindelighet sies, at der kræves et hyppigere eftersyn
for kontaktklemmers vedkommende. Disse maa be
skyttes mot rust ved et overdrag av zink, bly eller
indsætning med fedt. Ved anvendelse av zink maa
hensyn tas til dette metals ringe fasthet, elasticitet,
lave smeltepunkt, samt dets store utvidelseskoefficient,
og dets ømfindtlighet mot høie og lave temperaturer.
Med stigende temperatur avtar f. eks. zinkens belast
ningsevne betydelig hurtigere end kobberets.
Den strømstyrke som ansees tilladelig maa være
avmerket paa apparaterne.
Planeme om overføring* av elektrisk
kraft fra Sverige og Norge
til Danmark.
Spørsmaalet om overføring av elektrisk kraft fra
Norge og Sverige har som bekjendt i længere tid væ
ret under drøftelse blandt danske fagmænd, og planen
har ogsaa hos os været omfattet med stor interesse.
Ifjor høst holdtes der i Kjøbenhavn en konferance
om saken, hvori deltok fra norsk side generaldirektør
Sam. Eyde, vasdragsdirektør Kristensen og direktør
Norberg-Schulz og fra dansk side ingeniør Alexander
Foss, formanden i det danske industriraad, direktør
Prior, chefen for de danske kabelverker, og direktør
No. 12, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
