Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 26. april 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angelo, chefen for den sjællandske elektricitetsforsyning.
Planen var da at lægge en kabel fra Norge til Nord
jylland og fra Sverige til Sjælland.
Det danske industriraad har nedsat et nyt utvalg,
bestaaende av professor ved Polyteknisk Læreanstalt
Wm. Rung, direktør Angelo og ingeniør Faber, som skal
arbeide videre med saken.
Professor Rung er til »Nationaltidende« fremkom
met med endel uttalelser om planen.
Forholdene ligger saaledes an, at Sverige skulde
faa endel av kraften fra anlæg ved de norske vandfald
i nærheten av den svensk-norske grænse, og saa skulde
Sverige atter sende strømmen hertil. Der er jo i
første række planer om at lægge en kabel paa bunden
av Kattegat mellem Göteborg og Fredrikshavn, men
ogsaa Sydnorge—Hirtshals staar paa programmet. Og
denne plan, at sende strømmen gjennem en saa stor
kabellængde, er absolut gjennemførlig.
Nu er undersjøkabelen Helsingborg—Helsingør,
som bringer strømmen fra de hallandske vandfald til
store dele av Sjælland, verdens længste. Den, som
det her er tale om, vil bli 15 gange længere, nemlig
100 km.
Der kan muligens bli tale om at forsyne Jylland
med høispændt likestrøm paa indtil .100 000 volt.
Gjennem Kattegatkabelen vil der antagelig kunne føres
omkring 50 mill. kVVt., det er det dobbelte av Kjøben
havns aarlige forbruk.
Hensigten med kraftöverföringen fra Norge og
Sverige skulde være at overflødiggjøre en række uren
table elektricitetsverker i Jylland. Anlægget kunde
tænkes færdigbygget paa et par aar. I Fredrikshavn
skulde der anlægges en stor transformatorstation og
høispændingsledninger føres videre ned gjennem Jyl
land. Der vil saaledes bli en hovedlinje gjennem hele
Jylland, ja ned til Sønderjylland, om det blir nødvendig.
Denne hovedlinje skulde saa forbindes med de nuvæ
rende kommunale elektricitetsverker og høispændings
verker, saaledes at det bare var de større anlæg, som
laa klar som reserve for at supplere strømmen fra
Sverige, naar strenge vintre generer de norske og
svenske kraftstationer.
Indførelsen av de 50 mill. kWt. til Danmark vil
bety en kulbesparelse av 75 000 ton aarlig, hvilket i
vanskelige tider vel kan anslaaes til 12 —13 mill. kr.
Selve anlægget vil komme til at koste 20—30 millioner.
Elektricitets-tilsynet.
Av tilsynsnævndens indberetninger (V7 1916 —31/ia I 9 I 7)’
iste distrikt.
Der er i terminens løp ialt forekommet 26 brandtilfælder,
hvor antændelsen antas at skyldes elektrisk strøm. Herav falder
25 tilfælder paa Kristiania by og 1 tilfælde paa Østfold fylke.
Aarsaken var i 11 tilfælder ledningsbeskadigelse eller isola
tionsfeil, i 2 tilfælder hærverk, i 4 tilfælder uforsigtig behandling
av elektriske strykejern, varmeapparater og ledninger, i 2 tilfæl
der overbelastning av motorer og i hver 1 tilfælde uheld under
montage, gnister fra buelampe, overbalastning av spændingsdeler,
daarlig ledningsforbindelse, feil ved igangsætningsapparat, lysbue
under løs sikringsprop og gjennemslag i transformator, hvorved
oljen i transformatoren blev antændt.
Endvidere er anmeldt en del brandtilfælder i villaer i Aker,
hvor man har paastaat, at brandens aarsak har været kortslut
ning. Da disse villaer som regel var helt nedbrændt, da Tilsynet
fik tilfældet til undersøkelse, har paastandens rigtighet ikke kun
net konstateres. ’
For at motbevise den i dagspressen stadig opdukkende paa
stand om, at kortslutning antas at være aarsaken til brandens
opkomst, har Tilsynet utarbeidet nedenstaaende statistiske op
gaver over antal elektriske brandtilfælder i forhold til antal elek
triske anlæg i landet samt for Kristiania bys vedkommende op
gaver over hvilke procent de elektriske brandtilfælder utgjør av
det totale antal.
*) Det bemerkes, at over halvparten av disse elektriske brandtilfælder
skyldes overbelastning av motorer og lignende eller uforsigtig behandling av
ledninger og apparater, hvilket Tilsynet vanskelig kan forhindre-
Av ulykkestilfælder som følge av berøring med elektrisk strøm
er i terminens løp forekommet 8 tilfælder, hvorav 5 med dødelig
utfald. Desuten er medtat et tilfælde, der indtraf i forrige termin,
men som blev for sent indrapportert til at kunne medtas i aars
rapporten.
I. Den 6. juli 1915 blev under arbeide med ombygning av
Glommens Træsliberis 50000 volts fjernledning Kykkelsrud —
Kristiania en ældre montør (linjearbeider) dræpt av høispændt
strøm. Paa trods av given instruks om at holde sig væk fra
fjernledningen, da strøm skulde paasættes denne, var manden
allikevel kløvet op i en mast. Formentlig har han villet for
bedre et ledningsbendsel. Efterforskning i saken blev foretat av
lensmanden i Spydeberg og av politimyndigheterne, men har ikke
git anledning til nogen forføining fra disses side.
2. Den 9. juli 1916 blev en overkonduktør ved Holmenkol
banen under arbeide med at faa en nedfaldt ledning fjernet fra
sporveien gjentagne ganger utsat for elektrisk støt (55° volt like
strøm), saa han faldt overende. Senere var han oppe paa taket
av en sporvogn for at skaffe midlertidig kontakt mellem trollyen
og luftnettet. Idet han grep fat i en staaltraadbardun, som under
almindelige omstændigheter er isolert mot jord, men da paa en
eller anden maate var kommet i forbindelse med jord, fik han
igjen et elektrisk støt, saa han faldt overende paa vogntaket. Da
han kom ned fra dette, klaget han over smerter i bryst og ben,
og viste det sig, at han hadde faat en del mindre brandsaar paa
høire haand. Efter nogen dages sykeleie avgik vedkommende
ved døden. Ifølge professor F. Harbitz utsagn antas det, at hans
død skyldes eftervirkninger av de elektriske støt han hadde faat.
3. Den 23. august 19x6 blev en arbeider i et lagerskur paa
Grønlibryggen dræpt av lavspændt elektrisk strøm (230 volt
vekselstrøm). Manden hadde kløvet op paa en skinne for en
elektrisk travellingkran og gjennem en aapen ventil grepet fat
i en utenfor paa væggen liggende kontaktledning for en utvendig
transportabel svingkran. Ved mandens anskrik blev kranføreren
varslet, og hovedstrømbryteren ved ledningerne øieblikkelig av
slaat. Antagelig medgik ca. 3 minutter fra forulykkede grep fat
i ledningen til strømmen blev slaat av. Manden blev straks
efter firet ned og gjenoplivningsforsøk foretat, men uten resultat.
Kristiania Elektricitetsverk har forlangt vedkommende ventilaap
ning beskyttet.
Aar Antal anlæg
Antal elektr.
brandtilfselder
1911 —1912 1230 iS 1,2 pr. 100 anlæg
1912—1913 1310 18 1,38 —» —
1913 —1914 1427 27 i,9 —> —
1914—1915 1515 24 1,6 —» —
Samlet antal Antal elektr. Pct. elektr. brand-
Aar brandtilf. i brandtilf. i tilfælder av samlet
Kristiania by Kristiania by*) antal brandtilf.
191 1 —1912 248 5 2 procent
1912 —1913 307 7 2,3 »
1913-1914 281 15 5,3 1
1914—1915 310 8 2,6 »
98 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
