Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 16. mai 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Transformator i o vil først, og fremst levere energi
for belysning og teknisk bruk. Fra transformatoren
gaar da strømmen gjennem ledning 11.
Naar transformator 9 blir installert, vil den gjen
nem ledning 12 kunne levere energi til lys og teknisk
bruk i tilfælde av at transformator 10 eller dens
förbindelser er beskadiget.
Energi til lys og kraft vil bli maalt og kontrollert
ved apparatanlæg 13, hvorfra trefasede kabler (14 og
15) vil utgaa til kvartalets bygninger. Foruten at
vareta lys og kraft vil transformator 1 o levere al den
energi, som dens drift tillåter, til varmestationen.
Denne energi til opvarmning gaar gjennem oljebryter
16 til en gruppe varmeapparater med isolerte varme
elementer (16,5) som bidrar til opvarmning av maga
sinet. En mindre strøm kan ogsaa kobles over til
forvarmeren (16,6).
I fuldt utbygget stand vil energitilførselen til op
varmning bli regulert ved bryterne 5, 6 og 16.
Termoregnlator.
Av kaptein J. Steineger, ass. yed den Tekn. Høisk. fys. institut.
For at holde konstant temperatur i værelser og
mindre rum ved elektrisk opvarmning kan følgende
anordning brukes:
Den egentlige regulator bestaar av et U-formig
bøiet glasrør med en lang oventil lukket gren og en
kortere aapen gren. Den lange gren er oventil fyldt
med benzol, som er avspærret ved hjælp av kviksølv.
Naar regulatoren opvarmes, utvider benzolet sig og
kviksølvet stiger i rørets korte gren. Derved kan ved
en bestemt temperatur strømmen sluttes i et’ relæ,
som saa igjen avbryter strømmen til varmeapparatet.
Naar derved temperaturen synker, synker ogsaa kvik-
sølvet i regulatoren og strømmen til relæet avbrytes,
hvorved strømmen til varmeapparatet igjen sluttes osv.
-VhWAWAWWAbir
H L"Mhz !
LUj 1 hrli
Temperaturen i rummet vil derfor svinge om en
Man bør tilstræbe saa faa ind- og utkoblinger som
mulig. Som senere paavist (i avsnit XI) vil oven
nævnte 3 brytere muliggjøre en økonomisk drift.
I varmestationen er anbragt en trefase induktions
rnotor (21) for drift av centrifugalpumpe for vand
cirkulationen.
Flere anlæg paaregnes at ligge saa dypt, at natur
lig drænering ikke blir mulig. For saadanne tilfælder
maa drænering ske med en pumpe (23), drevet enten
av en induktionsmotor (24) eller eventuelt av en liten
vandturbine, saaledes som omtalt i avsnit VII.
De elektriske stationer bør ventileres godt. Betje
ningsrummet for varmestationerne maa ogsaa ventileres
saapas, at det blir tilgjængelig for kortvarige betjenin
ger og inspektioner.
Den varme luft fra disse rum kan med lethet
holdes ren. Det burde være mulig at faa solgt denne
luft til nærliggende lokaler. Denne mulighet spiller
dog en meget liten rolle. (Fortsættes.)
middeltemperatur, og svingningernes størrelse vil av
gænge av regulatorens følsomhet. Da det for mig
hjaldt med enkle midler at naa et brukbart resultat,
har jeg kun brukt glasrør. Det viser sig, at regula
toren virker desto bedre, jo mindre glasrørets indre
diameter og glastykkelsen er. Dette har dog sine
praktiske grænser. Jeg har brukt et overalt like tykt
glasrør med 5 mm. ytre og 4 mm. indre diameter.
Rørets lange gren er 90 cm., hvorav ved almindelig
temperatur de øverste 70 cm. er fyldt med benzol, de
nederste 20 cm. med kviksølk. Den korte gren
er 40 cm. lang, hvorav 25 cm. er fyldt med kviksølv.
Ned i regulatorens korte gren føres 2 tynde, vel
isolerte kobbertraader (Y2 mm. diameter), den ene litt
længere ned i røret end end den anden. Ved at av
passe den korteste traads længde kan man regulere
den temperatur ved hvilken strømmen i varmeapparatet
avbrytes.
Relæet har en likearmet vegtstang, 12 cm. lang,
i hvis ene ende der er en kobberbøile; bøilens ender
stikker ned i to kviksøivkopper, som er utboret i to
jernstænger. Disse staar i forbindelse med
traade til varmeapparatet, saa at strømmen sluttes
gjennem kobberbøilen. Ved en liten overvegt holdes
bøilen ned i kviksølvkopperne, saa længe ingen anden
kraft virker paa relæet.
Paa vegtstangens anden ende er et jernanker (diam.
9 mm., længde 37 mm.), som hænger et stykke ned
i en spole. Spolen har en længde av 44 mm. og en
indre og ytre diameter av henholdsvis 15 og 31 mm.
Den bestaar av omtrent 1000 vindinger 0.5 mm. bom
uldoverspundet kobbertraad. En strøm paa 0.3—0.4
ampére gjennem spolen (likegyldig likestrøm eller vek
selstrøm) bringer vegtstangen til at vippe over, hvor
ved strømmen til varmeapparatet avbrytes.
Som strømkilde for relæet kan brukes 2 akkumu
latorer. Det er dog bekvemmere at bruke strøm fra
varmeapparatets ledningsnet. Ved indskytning av en
114 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
