Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 16. mai 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
passende motstand kan strømmen reguleres. Da imidler
tid den vanlige spænding (i Trondhjem 150 volt) vil
gi sterke gnister i varmeregulatorens korte gren, og
gnisterne vil opvarme glasrøret for sterkt, maa der ind
skytes en regulerbar motstand i shunt med regulatoren
og spolen. Jeg har som motstand for relæets hoved
ledning brukt en 32 lys kultraadlampe, motstand ved
15 0 356 ohm. Spolen har en motstand paa 7 ohm
og den regulerbare shuntmotstand 14 ohm. I relæets
hovedledning blir da strømstyrken 0,6 ampere, og strøm
men igjennem spolen og regulatoren 0,4 ampere. Ved
denne anordning blir spændingsforskjellen mellem shun
tens ender ved avbrytning av strømmen i regulatoren
‘omtrent 8 volt, hvorved gnistdannelsen i regulatoren
blir meget liten.
Som forsøksrum har jeg brukt et litet fotografisk
mørkerum (2,5 m. 3) og til undersøkelse av temperatur
en termograf fra Richard Fréres, Paris. Resultatet kan
ses av vedføiede diagram, som viser to forsøk.
Ved fremstillingen av det 0verste termogram an
vendtes en elektrisk ovn paa 1.5 kilowatt. Tempera
turen har svinget med 10—11 perioder i timen; for
skjellen mellem høieste og laveste temperatur er en
grad. Ved det nederste termogram er anvendt en elek
trisk ovn paa 750 watt. Perioderne har her været noget
længere, nemlig 7 perioder i timen; forskjellen mellem
høieste og laveste temperatur 0,7 grad.
Trefase- eller enfaseovne
for luftkvælstofindustrien.
I anledning av herr Morris Joffes tilsvar i nr. 12
av »Elektroteknisk Tidsskrift« skal jeg kun faa anføre
følgende:
Det har været almindelig skik og bruk, at bevis
byrden for at et nyt system er de gamle overlegent,
paahviler den, der fremsætter paastanden. Saalænge
disse beviser ikke er bragt, maa det være tillatt at si,
at beviserne mangler. — Opgaver, som ligger gjemt
i en hemmelig skuffe og som er opstillet og kjendt
av kun en engere og i saken interessert kreds, kan i
offentlig diskussion ikke betegnes som beviser.
Naar herr Joffe vil ha overført mine sammenlig
nende uttalelser om tre- og enfaseovne paa de speci
elle ovnstyper, kan jeg ikke være behjælpelig hermed,
da, som herr Joffe sier, alle værdier for Kilburn Scott
ovnen hemmeligholdes, altsaa ogsaa denne ovns ka
pacitet.
Skal imidlertid herr Joffes sammenligning for elek
trodetallet ved en- og trefaseovne ha gyldighet saa
ledes, at tre enfaseovne kan erstattes av en trefaseovn
med tredobbelt kapacitet, maa trefaseovnen in casu
Kilburn Scotts ovn (nogen anden gives ikke) i prak
tisk drift kunne arbeide i aggregater paa 12000 kw.
Hertil forbeholder jeg mig indtil videre at stille mig
skeptisk. R. A. Areniz.
Surrogater i elektriske anlæg.
Hr. Redaktør!
I Elektroteknisk Tidskrift no. 12 ser jeg at De har
indtat Tilsynsmanden for iste distrikt hr. ing. J. Thore
sens indbefetning om »surrogater i elektriske anlæg«.
Det i de sidste krigsaar mottagne installationsma
teriel med jernkontakter er noget av det uheldigste og
dyreste som kunde komme til anvendelse, idet dette spe
cielt hvad sikringsmateriellet angaar, har skaftet elek
tricitetsverkerne saa meget bryderi og ubehageligheter,
saa jeg tror de fleste betakker sig for den slags ma
teriel, seiv om det jo blev regnet som nødhjælp.
Den væsentligste feil der efter min förmening er
begaat med hensyn til dette materiel er, at fabrikkerne
har tillatt sig at benytte det samme porcelæn med
stempling som for messingkontakter, og heri indsat
de slette forblyede eller forzinkede jernkontakter, hvil
ke i mange tilfælde ikke engang kunde belästes med
halvdelen av den paastemplede værdi.
Min mening er derfor, at dette materiel vil bli
kassert saa hurtig som mulig og er der allerede ved
Fredriksstad Gas- & Elektricitetsverk gaat igang med
at indskifte messingdele istedetfor de gamle jerndele,
likesom alle restordres paa surrogatmateriel er annulert.
Ærtyodigst
Carl Brun.
Jul. Hartmann: Almindelig maaleteknik I,
avsnit II: Analyse av kilderne til en maalemetodes
usikkerhet og feil. 83 sider. Jul. Gjellerups forlag,
Kjøbenhavn 1919.
Dette arbeide danner en fortsæltelse av det tid
ligere her i tidsskriftet anmeldte »Forhaandsvurdering
av en maalemetodes usikkerhet«. Det omhandler
temaer som: usikkerhed og feil ved normale maale
instrumenter, bestemmelse av gjennemsnitsværdier,
temperaturens indflydelse paa maalingens resultater 0. 1.
Forfatteren er en kyndig og paalidelig veileder, men
arbeidet byr ikke noget originalt, hvad der ogsaa vilde
være vanskelig paa et felt som dette. Originaliteten
maatte nærmest være at søke formen. Sproget er
underlig anstrengt og blodløst. Man kommer til at
tænke paa en dragt som er for vid. Over konkrete eksem
pler hænger en sprogdragt, som ved sine villet abstrakte
og omfattende uttryk vistnok skal gi indtryk av
No.,14, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
