Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 6. juni 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjendt, indtil videre at bøie sig for den i lovlige former
enstemmig — og dog efter forstandige mænds over
veielser — vedtagne beslutning.
Föreningen er nu dannet efter bestemte principper,
og det synes ikke at være den rette vei at gaa
umiddelbart efter föreningens dannelse at opta en
teoretisk tvist om disse principers gyldighet, naar de
altsaa først engang er enstemmig godkjendt. Den
rigtige vei synes dog at være at iagtta föreningens
virksomhet og søke ad erfaringens vei at eftervise,
hvad der maatte være feilagtig og kræve reform.
Paa forhaand kan ikke en liten minoritet reise
berettiget krav om, at en overvældende majoritet straks
skal erkjende at den har set ganske feil og er villig
til uten videre at kaste sine egne principper overbord
og anta minoritetens. Saameget mindre kan dette
ventes, som den generelle opfatning i hvert fald har
meget for sig, at det vil tjene föreningens interesse,
at der er adgang til at holde foreningsmøter hyppi
gere end kun ved hvert aars generalforsamling.
Hr. professor Bragstad har fuldkommen ret i den
opfatning, at skal föreningen løse sin kulturelle op
gave, maa der regnes med de yngre, kanske i mange
henseender avhængige, men derfor ikke mindre værdi
fulde kræfter og ikke væsentlig tas hensvn til spidserne,
der er herrer over sin tid og uavhængig med hensyn
til midlerne. Selvfølgelig er det saa, at alle yngre
dygtige kræfter, kan ikke delta i alle föreningens
møter i Kristiania — det tør forresten kanske ogsaa
falde vanskelig for »spidserne«; — men alle föreningens
medlemmer har efter lovenes § 8 inden den der be
stemte begrænsning like ret og like adgang til at della
i uttalelser og beslutninger om saker av offentlig natur.
Og rent faglige spørsmaal har jo elektroingeniørerne
paa hvert enkelt sted adgang til at opta til drøftelse
under samvirken mellem de yngre dygtige kræfter og
»spidserne«. Det kan jo ogsaa meget vel tænkes, at
»Norsk Elektroteknisk Forening« — overensstemmende
med sit lovbestemte formaal »at lette utveksling av
erfaringer og kundskaper av elektroteknisk art« — kan
finde former for at støtte en saadan virksomhet uten
at derved berøres organisatoriske principper.
Professor Bragstads indlæg har ikke kunnet over
bevise os om, at nogen livsinteresse blir skadelidende
ved at man ser tiden noget an og lar föreningen utvikle
sig paa den engang lagte bane; men derimot har vi,
— skjønt vi ikke indtar noget steilt standpunkt like
overfor det verserende stridsspørsmaal — nogen frygt
for, at en strid om organisationens principper paa det
nuværende tidspunkt virkelig kan virke i nogen grad
svækkende paa föreningens virksomhet.
— Tilslut kun et par ord om de bemerkninger som
professoren knytter til et citat av vor forrige artikel
om, at ved föreningens stiftelse »alt blev sat ind paa
det ene hensyn: Kræfternes samling i en organisation«.
Professoren siger derom, at naar det ene, som för
eningen har sat alt ind paa, nemlig organisationen,
er saadan, at den vækker misnøie endog blandt elek
troteknikere, som har meldt sig ind i föreningen, saa
synes der at være plads for forbedring. Professorens
bemerkninger herom skyldes vistnok en uopmerksomhet.
Vi skrev ikke, at alt blev sat ind paa kræfternes sam
ling i en organisation, men i én organisation — i
en fællesforening, i motsætning til en samorganisation av
grupper. Paa den uttalelse passer, som man ser, ikke
professorens argumentation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
