Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 6. juni 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rørene er haarde, meget jevne og glatte indven
dig, passer nøiagtig og tæt sammen uten at danne
avsatser. Muligheter for avrivning i rørene eksisterer
saagodtsom slet ikke. De er lette (ovennævnte stør
størrelse veier ca. 2.25 kg. pr. meter) og saa sterke,
at der praktisk talt ingen brækage sker under trans
port eller under arbeide.
De er meget lette at nedlægge. Efter at være
nedlagt staar rørene sig godt mot forraadnelsc eller
anden slags ødelæggelse av tidens tand.
Og skulde det, mot erfaringer indtil nu, hændc at
rørene efter mange aars bruk hentæres, saa vil man
fremdeles ha igjen den runde glatte betonvæg som
omgir dem, og kabler kan da fremdeles trækkes ind
og ut. I de 15 aar fiber conduit har været anvendt
i U. S., har man (saavidt jeg har kunnet erfare) end
nu ikke fundet tegn paa ødelæggelse.
Endelig kan ogsaa bemerkes, at rørene er gode
isolatorer. Rør som ved prøver har lagt over en uke
i vand, utholder over 20000 volt uten gjennemslag i
væggene. Og rørene er saagodtsom uangripelig av
fugtighet, gaser, syrer og lignende.
De kabler man i Amerika trækker ind i fiber con
duit er blydækket, men mangler jernbaandarmering,
juteomspinding etc. da saadant blir unyttig og hindrende
i de godt isolerte og solid indstøpte kanaler. For
Type 1,5 kW.
Av avdelingsingeniør K. Holmvang.
For skibsradiostationer er det særlig to systemer,
som anvendes. Det ene beror paa det saakaldte
Wienske princip, slukningsgnister, som benyttesav tyske,
en svensk og flere amerikanske fabrikker. Det andet
system beror paa Marconi roterende gnisthjul.
A/S National Industri benytter det Wienske
princip, slukningsgnister.
Hele stationen er, som fotografierne fig. 1
og fig. 2 viser, bygget ind i et bord av størrelse
som et almindelig skrivebord. Bordet har dimen
sionerne r, 5 m. længde, 0.80 m bredde og 0,80 m.
høide. Alt er let oversigtlig anordnet, og telegra
fisten kan fra sin stol i sittende stilling sætte
stationen i drift og betjene den. For at kunne kon
trollere apparaterne, resp. rette forekommende
feil, kan selve bordplaten slaaes op og front
platen paa høire side av bordet tas væk. Der
ved kan man komme til hvert enkelt apparat.
Mottagerplaten kan uavhængig av
platen slaaes op for kontrol av de enkelte appa
rater og ledninger. Sammenbygningen av appa
raterne i et bord har den store,
del, at hele anlægget blir let at betjene og
meget oversigtlig, samtidig som apparaterne blir
godt beskyttet mot fugtighet. Mottageren er
ogsaa meget enkel. Efteråt apparatbordet er sat
A/s National Industris skibsradiostation.
paa plads, behover man kun at tilkoble maskinled
ningerne, antennen og jordforbindelsen. Fig. 1 viser
bordet igjenslaat, færdig til at benyttes. Paa høire
side av sittepladsen og paa bordplaten er nøklen og
variometerhaandtaket. Ret foran ekspeditionen er en
- /<&&&* SSsiÆHi’. . ft, 7• ’,: "T‘5«H2
| ’ -’4.. ?>..’• ••’ - ">’’
-§; -
Fig. 1.
Bergens vedkommende planlægger man ogsaa herved
at følge den amerikanske praksis.
Rørene vil bli sammenstøpt i grupper paa 4 og paa 6.
Paa steder hvor der er 1 2 kanaler blir der lagt to
grupper med 6 rør. Ved at benytte saa stnaa grup
per opnaar man at der blir rikelig adgang for avkjø
ling av alle kanaler.
Den beton som støpes om rørene har et blandings
forhold av 1 : 3: 5:. Den benyttede sten bor gaa
igjennem et V2" til hui.
Naar støpningen er færdig vil hver rørgruppe med
omliggende beton danne en solid monolith, som naar
den er godt fundamentert kan taale meget store tryk
fra gatelegemet.
Sedvanligvis vil toppen av støpningen ligge tnindst
70 cm. fra gatens overflate for at undgaa mulig for
styrrelse av frost.
Fig. 16 viser en typisk kabelbrønd for op til 12
kabler i længderetningen. Til begge sider er vist
to huller, sedvanligvis vil man dog anbringe mindst
fire huller i et løp.
Sedvanligvis vil brøndene bli støpt av beton (blan
ding 1: 3: 5:). Taket er av jernbeton og sterkt nok
til at taale tryk fra 20 tons vcivalser. Brøndlaaget
er av samme konstruktion som tidligere har været an
vendt ved Bergens elektricitetsverk.
(Slulles
No. 16, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
