Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 26. juni 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ fov »Norsk Elektroteknisk Forening« og for »Norske Elektricitetsverkers Forening«
Ni 18. KRISTIANIA 26.MUNI 1919. 32. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.C0 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erlrgges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annon.cesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm.
Reservert plads ti 11 æg av 3 øre pr mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Grafisk-analyliak bestemmelse av drageres nedbøining med særlig henblik paa motorakselen ved trefase-motorer. — A,S National
Industri. — Den teknisk høiskole. *— Elektriciteten og industrien.
Grafisk*analytisk bestemmelse av drageres nedbøining med
særlig henblik paa motorakselen ved trefase=motorer.
Av diplomingeniør
En trefase-motors akseldimensioner er mere bestemt
av den tilladelige nedbøining end av de almindelige
fasthetsregler.
En meget karakteristik størrelse for en trefase-motor
er luftspalten mellem stator og rotor. Ved mindre mo
torer er luftspalten ofte under i mm. og ved større
motorer fra 2 —3 mm. For at undgaa en skjæv for
deling av magnetfeltet og samtidig for at ha en viss
mekanisk sikkerhet for, at rotorblikket ikke skal slæpe
ind i stator, saa regner man med, at rotorakselen
ved maksimal belastning ikke maa ha større pil end
xo % av luftspalten.
Man maa derfor kontrolere en trefase-motors aksel
paa bøining. Besidder motoren to lagere og vegten av
P-a*-b*
rotor er P kg., saa er pilen efter Hiitte f— - j~l
under den forutsætning, at akselen overalt har samme
tversnit. Dette er jo som bekjendt yderst sjelden
tilfældet, og skal man dertil ta hensyn til remtrækket,
Fig1. I.
U -L
„a1 * .
« x JØC &
A. Tofte Thuesen.
saa maa man bestemme akselens elastiske linje ved krafr
polygoner. Dette er et meget vidløftigt arbeide, og
da nøiagtigheten væsentlig avhænger av antallet av
akselens deleflater, saa kræver denne rfietode uforholds
mæssig lang tid.
For at komme hurtigere til et brukbart resultat,
kan man benytte en metode av professor Kloss, Berlin,
der bestemmer den elastiske linjes enkelte punkter og
de tilhørende tangenter kun ved hjælp av regnestav og
tegnelinial. Metoden skal i store træk angis i det
følgene.
Man forutsætter til en begyndelse konstant tversnit.
For den elastiske linje gjælder følgende betingelser
= x
dx* EI 1 ’
hvori E er elasticitetsmodul og I er træghetsmomen
tet i tversnittet x.
Denne differentialligning løst gir for avsnittet ct\
For at tegne op den elastiske linje, er det av
vigtighet at kunne bestemme tangenterne til et hvilket
somhelst punkt paa linjen. Av særlig betydning er
det at vite tangenternes heidning i oplagerpunkterne.
Dette bestemmes lettest ved at finde lagertangen
tens avsvit av kraftaksen ha. Man har
* -(fL
Av ligning 2) faar man ved differentiation
mx r r® i
y 6-Æ-I ’ A 3J’"
og pilen i kraften .Ps angrepspynkt
<3
II
3 -£.J
dy
— M* . T/ j b 3x2 ] 4)
dx 6 E-I [l + * a J •
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
