Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 17. juli 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delt av den mening, at det maa ansees særdeles øn
skelig ogsaa at faa oprettet et forskningsinstitut for
kraftoverføring.
De kan saaledes antagelig gaa ut fra, at det
offentlige vil støtte saken ogsaa økonomisk.
Departementet kan imidlertid ikke ta noget stand
punkt hertil før der föreligger nærmere planer for
Det 7de Norske
som blev avholdt i Trondhjem 22. juni og følgende
dage, forløp i alle dele paa den mest vellykkede maate.
Tilslutningen var ogsaa dette aar større end nogen
sinde, idet deltagernes antal var mellem 5 og 600.
Bare at faa indlogert dette imponerende antal som
end yderligere var øket ved de deltagende damer,
maa ha været et kunststykke av rang, men alt gik
av uten den ringeste merkbare knitken i maskineriet.
Programet var ogsaa meget alsidig og interessant
med noget for enhvers interesse og smak. Det offi
cielle møte aapnedes søndag den 22. juni med en
velkomstsexa om aftenen, hvor Trønderne utviklet en
straalende gjæstfrihet, idet alle utenbys var indbudt
som gjæster. Forhandlingerne begyndte mandag den
23. med en velkomsttale av arbeidsutvalgets formand
stadsingeniør Thesen. Derefter foretoges valg paa
ærespræsidenter for møtet, idet som saadanne opnævn
tes direktør P. Meinich, arkitekt Greve samt ingeniør
Axel Krefting. Dagen var iøvrigt viet kommunikati
onerne med foredrag av generaldirektør Platou »Om
vore jernbaner, de nuværende og de fremtidige« samt
av veidirektør Baalsrud »Om Veitrafikens fremtidige
utvikling*. Om eftermiddagen var der arrangert en
utflugt til Orkla gruber pr. dampskib og Thamshavn
banen, hvor man besaa gruberne og vaskeriet og de
øvrige hertil knyttede anlæg.
Den næste dag, tirsdag den 24., var kraftforsynin
gens og industriens dag. Første foredragsholder var
fylkesingeniør Astrup med foredrag om » Principperne
for landets elektrificering*.. Foredragsholderen gjennem
gik i korthet elektricitetssakens forhistorie og elektri
ficeringens utvikling indtil dato. For tiden sker ca.
halvdelen av elektricitetsforsyningen gjennem kommu
nal foranstaltning og den anden halvdel ad privat vei.
Av fylkerne har hittil kun Akershus gaat igang med
bygning av egne kraflanlæg mens andre dog som for
eks. Nord Trøndelag har besluttet at gaa til egen ut
bygning i den aller nærmeste fremtid. Tal. fremholdt
at der, bortset fra enkelte større bykommuner, fra di
strikternes side var vist en beklagelig mangel paa
fremsyn i disse forhold langt mindre end fra statens
side trods den kritik sidstnævnte stadig var utsat for
fra kommunerne og andre. En utarbeidelse av en
fuldstændig plan for landets elektrificering, en plan av
blivende værdi er dog en uløselig opgave, da det
nødvendige materiale mangler. Det man derfor nu
maa skaffe klarhet og enighet om er de grundlæggende
principper for utnyttelsen av vore kraftkilder og op
stillingen av et arbeidsprogram. Dernæst maa der
institutets organisation, anlæg og driftsutgifter.
Landsmøte for Teknik
I henhold til Dares skrivelse av 3. ds. tør man
anmode Dem om telegrafisk at meddele naar De kan
avgi møte her i departementet den 17. ds. da departe
mentet agter at tilkalde til konferanse formændene i
»Norske Elektricitetsverkers Forening«, »Elektroteknisk
Förening* og Elektricitetskommissionen. (Fortsættes.)
gaaes til en distriktvis planlæggelse som ikke maa
bygges utelukkende paa forretningsmæssige principper
for at ikke elektriciteten skal bli et særeie for de
distrikter hvis beliggenhet og avsætningsmuligheter gjør
dem særlig skikket for en billig og økonomisk elektri
ficering. Organisationen maa grundlægges paa et sam
virke mellem kommunale, interkommunale og større
private anlæg med eller uten deltagelse fra fylker og
stat omend under statens kontrol, altsaa et privat-offent
ligt aktieselskap. Statens opgave maa bli at utbygge større
kraftanlæg til forsyning av fylkeskommunerne og de større
byer og de store private verker indgaa heri som sam
virkende led. — Tal. omhandlede dernæst Vasdragsdi
rektionens forslag til administrationsordning, som gik
ut paa et sterkt centralstyre, et slags landsfaderligt
funktionærdiktatur. Det gaar ikke. Befolkningen
seiv maa paa hvert enkelt trin og i ethvert distrikt
ha det avgjørende ord i styret. Tal. kom dernæst ind
paa spørsmaalet om tiden nu var den rette til at gaa
til store og kostbare utbygninger og uttalte at de
krigførendes store krigsutgifternok vilde bli overført ogsaa
paa os andre i form av en længere tids dyrtid og da
er den eneste motvekt — arbeide, intenst og stadig
bedre arbeide og fremforalt bedre organiseret arbeide.
Dette gjælder da ogsaa elektrificeringen og kanske
mest denne.
Tilslut redegjorde foredragsholderen for de
nu vedtatte planer for elektrificeringen av Nord Trøn
delag fylke som er forutsat som et interkommunalt
fylkesforetagende.
Næste foredragsholder var ing. Ferd. Lyng om lands
elektrifceringens økonomiske side.
Foredragsholderen fremsatte herunder endel nye
ideer ang. fremskaffelse av de økonomiske midler til
elektrificeringens utførelse paa grundlag av den grund
værdisligning, som fremkommer ved at et distrikt
elektrificeres. Tal. fremholdt parallele forhold ved
jernbanebygningen hvor værdiforøkelsen av de nær
liggende grundarealer ofte langt hadde oversteget bane
anlæggenes kostende hvorved grundeierne uten videre
berikes paa en uforholdsmæssig maate. Denne værdi
stigning bør komme det hele samfund tilgode gjennem
en avgift paa værdistigningen. Herved vil grundei
erne ikke forledes til, som nu ofte viser sig at være
tilfældet, at la grundeiendommene ligge unyttet i
spekulationsøiemed hvorved grundlæggelsen av nye
virksomheter ofte hemmes. Der bør derfor i forbin
delse med »landsplanen« snarest foretas indgaaende
undersøkelser ang. denne værdistigning for det hele
No. 20, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
