- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 32. Aarg. 1919 /
166

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 17. juli 1919 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

land. Denne undersøkelse vil ogsaa være av stor
interesse for andre samfundsordninger, særlig kommu
nikationsvæsenet. Tal. fremla derefter i korthet sit
syn paa den økonomiske organisation av elektiifice
ringen forøvrig og uttalte at strømprisen bor være
ens for det hele land. Staten bør fra første stund
ha den avgjørende indflydelse paa organisationen som
ellers bør bestaa av større sammenslutninger i mest
mulig elastiske former uten de nuværende herreds og
fylkesgrænser. Staten vil ha den bedste adgang til
at skaffe de billigste pengemidler tilveie og bør derfor
yde de enkelte sammenslutninger de nødvendige laan.
Strømprisen bør sættes saa nær sin virkelige værdi
som mulig og eventuelle ovcrskud komme det hele
samfund tilgode. Nogen begunstigelse av kommuner
eller fylker som ligger særlig heldig til, bør der ikke
under nogen omstændighet være tale om.
Under diskussionen uttalte direktør Blakstad, Fred
rikstad, sin tvil om berettigelsen av at sætte industriens
behov tilside for det borgerlige behov. Disse to
behov maatte arbeide parallelt for at komme til det
bedste økonomiske resultat og den heldigste utnyttelse
av kraftkilderne, særlig vandføringen. Tal. fandt at
utnyttelsen av værdistigningen hadde meget for sig og
og visselig vilde bli indført men fastsættelsen herav
vilde falde vanskelig særlig at skjelne mellem værdi
stigning, som skyldes offentlige foranstaltninger og
privat foretagsomhet.
Fylkesingeniør Astrup fremholdt fordelen ved at knytte
storindustrien direkte til kraftverkerne og ikke til det
almindelige ledningsnet, hvilket sidste ellers blev for
dyrt. Tal. indsaa ogsaa betydningen av et intimt
samarbeide mellem industrien og det borgerlige behov
og hadde ogsaa ved planerne for Nord Trøndelag
forutsat et saadant. Efter endel kortere indlæg fra
endel andre talere blev møtet hævet.
Onsdag den 25de var »Det tekniske undcrvisnings
væsens dage., med foredrag av rektor Hje om vore
arkitekters og ingeniørers utdannelse hvori han utførlig
redegjorde for de tanker og meninger som hadde
været grundlæggende ved fastsættelsen av Høiskolens
undervisningsplan. — Direktor Hoel holdt derefter fore
drag om vort lavere undervisningsvæsen og fremholdt
at vort undervisningsvæsen ikke hadde holdt skridt
med tiden. Under den paafølgende diskussion kriti
serede direktør Meinich skarpt en tidligere uttalelse
av landets statsminister om at landets Høiskole ikke
var uundværlig. Direktøren fremsatte i forbindelse
hermed et forslag til en resolution som besluttedes
indsendt til statsmyndigheterne gaaende ut paa at
Høiskolens utvidelse maa fremmes hurtigst efter de
fremlagte planer.
Derefter besaa møtets deltagere Høiskolen, hvor
under de enkelte avdelingsforstandere redegjorde for
de enkelte avdelingers undervisningsplaner og demon
strerte laboratoriernes undervisningsmateriel. Særlig
interesse fanget det nyindredede vandkraftslaboratorium
hvor der er indredet anordninger for prøve av turbi
ner for tre faldhøider nemlig 100 m., 16 m. og 4,8
m. idet vandet med en pumpe paa 150 hk. bringes
op til kunstige reservoirer. Professor Sundby demon
strerte de mangeartede forsøksindretninger som vakte
almindelig beundring. 1 det elektrotekniske labora-
Telefon 1605 — Redaktør:
torium foretok prof. Jacobsen endel høispændings
eksperimenter som likeledes fandt mange interesserte
tilskuere.
Om aftenen var den store festmiddag hvori deltok
over 400 gjæster. Slemningen var høi og dansen gik
lystig til over smaatimerne.
Der var da ogsaa sørget rikelig for de materielle
goder idet der sogar for anledningen var oprettet et
privatapotek som mot förevisning av de noget uoffici
elle recepter forsynet enhver med passende rationerte
doser medicin.
Torsdag var »Boligsakens dage. . Direktør Rummel
hoff holdt foredrag om » Financiering av industriens
boligbygninge. og stadsarkitekt Federsen om kommu
nernes boligspørsmaal.
Efter indbydelse av direktør Blakstad blev Fredrik
stad valgt som sæte for næste landsmøte.
Foruten disse forannævnte plenumsforhandlinger
blev der i forbindelse med landsmøtet avholdt en hel
række ikke mindre vigtige gruppemøter og separate
foreningsmøter. Saaledes hadde »Norske F.lektricitets
verkers Förening « og »Norsk Elektroteknisk Forening«
henlagt sine generalforsamlinger til denne tid. (Se
parate referater indtat i Tidsskriftet). Likesaa
Kommunale Ingeniørvæseners Förening, Norske Gas
verkers Förening, N. I. F.s repræsentantskapsmøte samt
Arkitekternes Landsforbund og Föreningen for norsk
teknisk Museum.
I direkte tilslutning til landsmøtet var desuten
arrangert endel gruppe- og specialforedrag hvorav sær
lig skal fremhæves foredrag av disponent Fekti om
impregnering av trævirke samt av dipl.ing. Otto Ka/irs
om skibsdieselmotorer. Desuten holdt dr. Loewenthal
foredrag om aluminiumtraad isolert med aluminiumoxyd.

*


Utenfor programmet avholdtes desuten møter av
skibsingeniørerne samt de tekniske konsulenter som
benyttet denne anledning da saamange kolleger var
samlet til at søke at faa istandbragt fagsammenslut
ninger inden disse brancher. Ingen av de to kom
dog til helt avsluttende resultater uten forsaavidt som
der hersket enstemmighet om at en foreningsdannelse
var paakrævet. Arbeidsutvalg blev nedsat til sakens
hurtige fremme.
Som man ser har møtet været en travel tid for
deltagerne, efter manges mening for travelt saa at
man fremtidig maa søke at avlaste disse landsmøter
adskillig hvis ikke det hele skal lide derunder. Da
landsmøternes betydning ikke mindst ligger deri at de
samler alle teknisk interesserte uten hensyn til fag
maa det da bli fagavdelingerne som maa vike pladsen
og henlægge sine særmøter til andre tider. De vil
antagelig heller ikke herved tape noget i sin tilslutning.
Som forholdet nu var, var det umulig at undgaa at
særmøter og plenumsmøter kolliderte og at man gik
glip av forhandlinger det ene eller det andet sted som
man gjerne vilde bivaanet.
Som helhet maa man dog si at Trondhjemsfor
eningerne har megen ære av møtet som var organisert
paa en helt ut eksemplarisk maate saaledes at saavel
forhandlinger som det kollegiale samvær fik utvikle
sig paa den bedst mulige vis. J. C. H.
Berg;-Jæger. — Daas gate no. 18.
Morten Johansens boktrykkeri.
166 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1919/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free