Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 6. august 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter ligning 6 blir differentskurven 0# mellem
0N for kombinert drift og 0N for ren vanddrift:
b I[P .p. B—a 4-1
0D = 24-3 {P«-Pä)y •• • (* 1
Indsættes heri værdierne for Kristiania Elektricitets-
verk blir
„ 0.156
- r<v (I ’
Efter ligning 3 vil dampdriften som topdrift være
fordelagtigere end hel vanddrift saalænge
Pw t Pdt . „ ,
~> b 2.2 Rpdf
87608 87608 ’ Id
hvilket betyr at grænsen for denne fordelagtige anven
delse av dampanlægget ved Kristiania Elektricitetsverk
under de øieblikkelige. og foran forutsatte forhold skulde
findes ved
t °-3 2
Dette teoretiske resultat som er basert paa be
lasiningskurverne ifig. 2 viser altsaa at dampdriften
ved en kulpris av kr. 100 pr. ton er fordelagtig
Gaula interkommunale kraftselskap
har utgit samtlige forslag og dokumenter angaaende
selskabets dannelse og planerne for anlæggenes utførelse.
Det handier sig eventuelt om sammenslutning av
flertallet av kommunerne nord for Sognefjorden i et
eneste kraftforsyningsselskab med kraftstation i vas
draget: Haukedalsvand—Lauevand med senere eventuel
utvidelse ved utbygning av: Eldalsvasdraget—Lauevand.
Det samlede behov for elektrisk kraft i Sogn og B’jor
dane fylke er beregnet at ville utgjøre 45550 kW i
aaret 1920. Den hjemmehørende folkemængde er for
tiden 90 040 individer fordelt paa 16876 husholdninger
og 13432 antal bruk. Der forefindes i fylket 156 840
maal dyrket jord og ialt 1449 haandverksbedrifter.
For alt dette er der regnet et samlet forbruk av 31 874
kW. hvortil der lægges 5766 kW. for eventuel opvarm
ning i bymæssig bebyggelse og 6560 kW. for opvarm
ning i de skogfattige herreder. Det samlede forbruk
er saaledes for øieblikket beregnet til 44 200 kW., der
som nævnt i t920 antas at være steget til 45 550 kW.
I de 14 kommuner der straks forutsætter tilknyttet Gaula
anlægget paaregnes der et kraftbehov i 1920 av ca.
r4i7o hk. Befolkningen opgis at være ca. 22000
individer og husstandenes antal oplyses at være ca. 4300.
Ved utbygning av faldet mellem Haukedalsvand og
Lauevand paaregnes der ved 12 timers driftstid iet
normalaar at kunne tilveiebringes ca. 29 000 turbin
hk. Ved senere utbygning av faldet mellem Myra og
Lauevand (Eldalselven) paaregnes der at kunne til
’eiebringes ca. 44 000 turbin hk. Begge fald skal saaledes
kunne levere 73000 turbin hk. ved 12 timers driftstid.
Utgiftcrne ved utbygning av Haukedalsvand
Lauevand er beregnet til 7Y2 mill. kroner (indbefattet
kjøp av vandrettigheter m. v.). For 60 000 . volts
kraftledninger, 5 sekundærstationer i distrikterne og
for en ganske betydelig topbelastning selv om der
regnes med en efter de nuværende forhold adskillig
ugunstig form av belastningskurverne.
Tas der videre hensyn til at akkumulatorerne över
tar en ganske væsentlig del at topbelastningens ydelse
og at værdien av paa pd derved i praksis blir be
tydelig nedsat saa synes dampdriftens økonomi for top
driften fortiden ganske aapenbar især i betragtning
av at dampanlægget er tilstede og færdig til drift.
Det maa ogsaa erindres, at en pris av kr. 90 pr.
kW—aar vandkraft levert i fordelingsstationerne inde
i byen (sekundærstationen og dampstationen) er en
meget lavere pris end ny elektricitetsforsyning kan
regne med. Dette har tydelig vist sig gjennem Sol
bergfoskontorets overslag over utgifterne ved ut
bygning av kommunens vandfald i Nordmarken.
De der beregnede energipriser ligger betydelig høiere
end de priser hvormed der foran er regnet, selv for
vandkraft til jevndrift fra Kykkelsrud og Hammeren.
Disse overslag er imidlertid ikke gjenstand for nær
værende artikkel. Derimot bearbeidet jeg i denne
forbindelse et andet teknisk spørsmaal som tør være
av mere almen interesse og som derfor nedenfor skal
gjengives i sine hovedlinjer. (Fortsættes.)
20000 volts fordelingsledninger samt transformatorer
og lavspændte fordelingsanlæg paaregnes ialt at medgaa
henimot 10 mill. kr., saaledes at de samlede anlægs
utgifter er beregnet at skulde utgjøre 17 345 000
kroner fordelt paa 22200 hk. Levert paa forbruks
stederne utgjør dette kr. 70,40 pr. hk. aar ved en
beregnet utgift av 9 % av anlægskapitalen.
Utbygning av Eldalselven er beregnet at koste
10750000 kroner for kraftanlægget og henimot 10
mill. for ledningsnet, sekunderstationer m. v. eller ialt
kr. 20670000. Fordelt paa 31700 hk. (levert paa
forbruksstederne) blir selvkostendet under samme for
utsætning som tidligere kr. 58,70 pr. levert hk, aar.
Der er fremlagt utkast til love for »Gaula inter
kommunale kraftselskapa (side 34). I henbold til disse
loves § 2 forutsættes Sogn og Fjordane fylke at delta
i sammenslutningen med 20 %, medens de øvrige
80 % er fordelt mellem 14 kommuner efter forskjellige
procentsatser. De til kraftselskabet nødvendige midler
— maksimalt 21 mill. kr. — forutsættes tilveiebragt
ved optagelse av laan under garanti av interessenterne.
Selskabet skal bestyres av en direktion paa 4 med
lemmer (§ 9) og et repræsentanskap paa 25 medlem
mer foruten fylkesmanden og vasdragsingeniøren. Lovene
angir direktionens og repræsentantskapets myndighet og
bestemmer angaaende regnskaper, utbytte og fonds.
Der er opstillet en økonomisk oversigt over driften
i den første tid (se side 54 m. v.) Herefter paaregnes
der et overskud av ca. 24 000 kr. i det 4de driftsaar,
da det samlede forbruk er beregnet til ca. 10000 hk.
Dokumenterne indeholder en almindelig betænk
ning, avgit i april 1919, angaaende elektricitetsforsy
ningen i sin almindelighet. Heri gjøres nærmere rede
for en sammenslutnings fordel, kraftbehovet og de
kraftkilder, hvorimellem der for tilfældet kan vælges.
N Sch.
178 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1919, No. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
