Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 6. august 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske
Efter E.T.Z. gjengis i det følgende et utdrag av
en oversigt over den elektrotekniske industris utvikling
i Tyskland i løpet av krigsaarene.
1 kraftstationer med større maskinenheter er man
nu i stadig større utstrækning begyndt at la genera
torernes magnetiseringsstrømkreds automatisk utkobles
naar generatoroljebryteren falder ut, for derved at
undgaa en spændingsforhøielse som følge av den plud
selige avlastning.
Strømtransformatorer for store strømstyrker og
spændinger indtil ioooo V er i den senere tid utført
som luftstrømtransformatorer for ved kortslutninger
bedre at kunne motstaa de optrædende sterke dyna
miske kræfter. Ogsaa oljestrømtransformatoter for
mindre strømstyrker og høiere spændinger har man ved
en bedre avstivning av viklingerne søkt at bygge mere
kortslutningssikre end tidligere.
Likestrømsautomater har i stor utstrækning fundet
anvendelse ved elektrolytiske anlæg og er bygget for
strømstyrker av ioooo arnp. og mere. Enkelte bedrifter
har for at undgaa anvendelse av store likestrømsauto
mater avpasset omformerens størrelse efter badene eller
ovnene, saaledes at motorgeneratoren eller enanker
omformeren paa en maate dannet en strømkreds sam
men med badene eller ovnene, og utkobling sker paa
høispændingssiden ved hjælp av oljebrytere i forbin
delse med maksimalrelæer.
Automatisk spændingsregulering har i den senere
tid faat en saadan anvendelse, at kraftstationer uten
Tirill- eller hurtigregulatorer nu hører til sjeldenheterne.
Regulatoren kobles i de fleste tilfælde saaledes, at kun
en turbine paavirkes.
Av hensyn til oljebrytereksplosioner byggedes større
oljebrytere tidligere av kjeleblik for at kunne motstaa
de optrædende sterke tryk. Forsøk godtgjorde imid
lertid at der efter anbringelse av saakaldte slukke
kammere ikke opstod nogen nævneværdig høie tryk i
oljebeholderen, og denne kunde derfor gis en lettere
konstruktion. Driftserfaringerne ved større verker vi
ser forøvrig, at indbygningen av reaktansspoler og den
derav betingede større induk tivitet for oljebryterens
vedkommende ikke er forbundet med nogen ulemper,
hvilket man en tid befrygtet. Det er ogsaa lykkedes
at konstruere oljebrytere, der formaar at avbryte en
strømkreds allerede efter den første halvperiode, hvor
ved bryterne kan anvendes for større kortslutnings
strømme. Der er gjort adskillige forsøk med at erstatte
den brændbare olje med en uantændelig vædske,
hvilken imidlertid i de fleste tilfælder angriper kon
takterne sterkt. Hensigten at forhindre oljebrytereks
plosioner er imidlertid opnaadd ved at lede kvælstof
ind i oljekjelens øvre del. Eor spændinger over
35000 V utføres oljebryterne som tre-kjele-brytere.
Dette sker utelukkende av den grund at en en
kjelebryter for saa høie spændinger vilde faa for store
dimensioner. Med de for understationer konstruerte
oljebrytere, som efter at ha frakoblet en kortslutning
igjen automatisk kobler ind, er der gjort gode erfa
ringer. Mens i Amerika oljebrytere med forkontakter
elektroindustri i krigsaarene.
næsten ikke finder nogen anvendelse, blir i Tyskland
større transformatorer uten forkontaktbrytere ikke mere
sat under spænding. Indkobles længere fjernledninger
uten forkontaktbrytere, saa kan man paa grund av den
ved enden av fjernledningen optrædende spændings
forhøielse undertiden iagtta overslag paa indførings
isolatorerne ved mottagerstationcn, hvorfor forkontakt
brytere ogsaa bør anvendes ved friluftsledninger. Paa
grund av vanskeligheterne ved høie spændinger at
anbringe forkontaktmotstandene uten for oijebryteren,
er man gaat over til at indbygge motstandene i olje
kjelen. De hittil byggede 100000 V brytere kan
ogsaa anvendes for en driftsspænding av 125000 V,
mens man for spændingen 150000 V maa benytte
den næsthøieste type.
’Pil løsning av overspændingsproblemerne har Pd
iersens opfindelse av jordingsdrosselspolen git et værdi
fuldt bidrag, idet ved anvendelse av denne en række
overspændinger overhodet ikke kan opstaa. Hornlyn
avlederbeskyttelsen har forøvrig i det senere fundet
en mere utstrakt anvendelse. Den opfatning har og
saa gjort sig gjældende, at man burde indbygge fær
rest mulig beskyttelsesapparater og istedet forhøie an
læggets sikkerhetsgrad; Middelveien turde kanske være
den sikreste, nemlig at blot anvende overspændings
beskyttelse i hovedstationerne, og ikke i de talrike
avgreninger, bortset fra beskyttelsesdrosselspoler foran
transformatorerne. , Ved kabelnet resp. generatorer
som er direkte koblet med transformatorer bør end
videre nulpunktet jordes enten direkte eller over en
motstand.
Da anskaffelse av oljebrytere for mindre transfor
matorer for høie spændinger blir uforholdsmessig kost
bar er man gaat over til istedet at anvende sikringer
og luftbrytere. Ved spændingstransformatorer for høie
spændinger har man iagttat at høispændingssikringerne
uten ytre aarsak brændte igjennem, hvorfor spændings
transformatorerne nu tilkobles strømkredsen blot ved
hjælp av skinnebrytere. Oljebeholderen blir da til
gjengjæld forsynt med kontakttermometer. Driftserfa
ringerne ved større verker viser, at kortslutningsstromme
paa 30000 til 50000 amp. ikke anretter nogen skade,
naar tversnit og avstande for ledninger og apparater
er rigtig valgt.
Sporsmaalet om indbygning av reaktansspoler i
geneneratorstromkredsene eller forhøielse av generato
rernes egen-reaktans, til begrænsning av kortslutnings
slrømmene begynder man nu at vie større opmerksom
het. I et par anlæg med generatorer paa henholdsvis
50000 og 20000 kW har man forbundet generato
rerne med hver sin transformator av tilsvarende yde
evne. Da transformatorernes egen-reaktans er ca. 8 %,
blir derved generatorernes kortslutningsstrøm tilstræk
kelig begrænset.
De i de senere aar byggede 100 000 V apparat
anlæg er næsten alle bygget i to etager, og er saa
oversigtlige, at en yderligere forenkling næsten ikke er
mulig. I Amerika bygges saadanne anlæg bare i en
etage; bygningens høide blir dog den samme, idet
No. 22, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
