Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organfor »Norsk Elektroteknisk Foreningcc og for »Norske Elektricitetsverkers Förenings
rr TuiTnT 11111 1 1111111111
N- 25. KKibTiÄNIA 8. SEPTEMBER 1919. 32. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 12.00 aarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbaand kr. 16.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Annoncepriser: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm.
Reservert plada tillæg av 3 øre pr mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
James Watt. — Referat fra N. E. F.s- 18de aarsmøte. (Forts.) — Motorer med kontinuerlig ydeevne. — Statens vasdragsvæsen.
Den 19de august var det 100 aar siden James
Watt, en av de største ingeniører verden har hat,
døde, 83 aar gammel. Der erindres saa ofte i aviser,
tidsskrifter og brochyrer 100 aarsdagene for verdens
store mænds fødsel eller død,
saa det er ikke mere end
rimelig, at teknikerne erindrer
en, kanske den største, av
sine.
James Watt er født i
Greenock ved Glasgow 1736.
Hans historie for
tæller om en meget svakelig
gut med livlig!’ fantasi, klar
logik og en sjelden hukom
melse. 1 sin fars verksted
fik han tidlig øvelse i bruk
av alle slags verktøi, og
gjennem sit lange liv faldt
det ham altid likesaa natur
lig som nødvendig at arbeide
baade med hode og hænder.
Hans svagelige helbred tillot
ham ikke regelmæssig skole
besøk, hvorfor’ han var hen
vist til at mætte sin store
kundskabstrang ved selvstu
dium. 19 aar gammel drog
han til London for at ut
danne sig som mekaniker og
var her væsentlig beskjæf
tiget med finere præcisions
arbeide, som han utførte til
sin mesters store tilfredshet.
Efter et aars tid vendte han tilbake til Glasgow, hvor
han tænkte at nedsætte sig som mekaniker, men fik
ikke tilladelse hertil av lauget, da han hadde for kort
læretid. Imidlertid var han blit bekjendt med prof.
Black ved Glasgow universitet, og fik gjennem ham
arbeide for universitetet, saaledes at sætte istand for
skjellige astronomiske og matematiske instrumenter.
James W att.
Et hundreaars minde
Dette arbeide utførte han med et saa godt resultat,
at han fik ansættelse som matematisk instrumentirfaker
for universitetet, hvor han fik overlatt et verksted og
samtidig et rum til butik. Allerede i 1760 hadde
forretningen faat et saadant
omfang, at han maatte flytte
over i større, egne lokaler.
Som eksempel paa, hvor om-
fattende hans arbeide var,
kan nævnes, at han ogsaa
utførte musikinstrumenter,
saaledes et stort orgel til
frimurerlogen i Glasgow, ved
hvilket arbeide han fandt
leilighet til at indføre flere
og væsentlige forbedringer
fra tidligere utførelser. Skjønt
han var ganske umusikalsk,
lykkedes det ham, efter at
ha sat sig grundig ind i
svingningsteori, at utvikle en
indretning, hvorefter instru-
mentet kunde stemmes i hver
ønskelig skalatemperatur.
Dette arbeide er ganske be-
tegnende for Watts arbeids-
metode, idet han her, som
ved alle senere tilfælder, hvor
han kom ind paa et fremmed
gebet, først videnskabelig
gjennemstuderte saken, før
han gjorde sit utkast.
Hans hovedfelt var imid-
lertid fremstillingen av op-
tiske instrumenter, ved siden av en av ham opfundet
perspektivisk tegneapparat. Man finder i denne tid
ikke spor av, at han har beskjæftiget sig med sin
senere hovedopfindelse, der skulde gjøre ham til en
for alle tider berømt mand.
Den første, der gav støtet til, at Watt optok ar
beidet med dampmaskinen, var en student Robinson,
w*-
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
