Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere professor ved universitetet i naturfag. Robinson
var bleven kjendt med Watt, med hvem han sluttet
et varmt venskap. Engang kom de ind paa talen
om en maskine, dreven av damp til drift av vogne,
og dette foranledigede Watt til at lave en model, der
imidlertid viste sig ubrukbar.
Man maa her erindre, at en dampmaskine ikke
var noget nyt paa denne tid. Englænderen Savery
hadde allerede i 1698 uttat patent paa en maskine,
der utførte et mekanisk arbeide ved dampkraft og
saaledes kan kaldes en dampmaskine. Den var nær
mest en suge- og trykpumpe uten stempel og skulde
tjene til oppumpning av vand. Saadanne maskiner
blev ogsaa utført, men kom snart av bruk, seiv efter
at de var bedret av franskmanden Papin. Englænderen
Thomas Ncwcomen hadde nemlig i 1705 patentert
en stempelmaskine, der brukte mindre kul og kunde
utføres for større kraftmængder. Men ogsaa denne
var høist mangelfuld.
Watts store fortjeneste er, at han gjennem viden
skabelige studier, omfattende forsøk og prøver utfandt
de videnskabelige grundlag for konstruktionen og ut
førte de første brukbare dampmaskiner, der danner
grundlaget for hele den senere dampmaskinfabrikation
Det, der gav støtet til, at Watt eftei sit første
mislykkede forsøk atter tok fat paa arbeidet med
dampmaskinen, var en model av en Newcomen ma
skine, som han fik til reparation fra universitetet i
Glasgow, og paa sin vanlige grundige maate fordypet
han sig først i teoretiske studier over dampen og
dens væsen.
En av hovedulemperne ved Newcomens maskine
er uttrykt av Price i hans mineralogi fra 1778, hvor
han siger, at Newcomens opfindelse vistnok gjør det
mulig at kunne gaa dobbelt saa dypt ned i gruberne
som før, men forbruket av kul sluker den største del
av produktionen.
Ved den model, Watt fik til undersøkelse, var
det ikke mulig, trods en forholdsvis stor kjele, at
skaffe damp nok. Newcomens maskine var en enkelt
virkende vertikal stempelmaskine, hvor dampen blev
kondensert i cylinderen ved indsprøitning av vand.
Watt fandt snart ut, at han ikke fik vacuum nok, da
vandet fordampet ved det lave tryk. Da det paa den
tid ikke fandtes nogen regel for sammenhængen mel
em spænding og temperatur av vanddamp, gik Watt
seiv igang med at utlede disse. Under sine forsøk
hermed anvendte Watt en metode, som nu enhver
tekniker kjender, nemlig efter resultatet av enkelte
prøver at opsætte grafisk en kurve, hvorefter alle
mellemliggende værdier kan avlæses. Dette viser hvil
ken omtanke Watt veiede sine studier, og det tjener
ogsaa hans nøiagtighet til ære, at den av ham op
satte kurve temmelig nær falder sammen med den av
Regnault langt senere og med ganske andre finere
instrumenter opsatte.
Watt gjorde ogsaa forsøk med at finde model
maskinens dampforbruk, men maatte hertil finde ut
det specifiske dampvolumen. Dette var vistnok en
gang tidligere utfundet, men med en værdi av 14000,
hvilket Watt snart skjønte, var ganske umulig. Watt
fandt 1727, hvad der er meget nær det rigtig, 1722.
Efter dette blev maskinens dampforbruk fundet at
være 3 å 4 gange cylinderindholdet eller med andre
ord, der gik 2 å 3 gange cylinderindholdet bort i
tap. Under disse prøver fandt Watt paa at anbringe
vandstandsglas paa kjelen istedenfor de tidligere prøve
kraner, en opfindelse, som brukes fremdeles. Ogsaa
den latente dampvarme ved atm. spænding eksperi
menterte Watt sig til og fandt, omregnet til vort maal
system, 534 W.E.
Gjennem disse forsøk kom Watt efter lange studier
til klarhet over manglerne ved Newcomens maskine:
Den i cylinderen indtrædende damp forlangte en høiest
mulig temperatur for at undgaa kondensation, og i
kondensationsperioden skulde temperaturen være lavest
mulig i cylinderen. I 1765 fandt Watt en løsning
av dette problem, idet han, støttet til sine iagttagelser
av dampens store utstrømningshastighet, fandt paa at
lade kondensationen foregaa i en egen bebolder, der
kun stod i forbindelse med cylinderen ved et rør med
ventil. Han utførte til prøvning herav et apparat,
der straks viste ham, at han var paa rigtig vei.
Saa begyndte Watts lange trængselsperiode. Alle
enkeltheterne ved den nye maskine skulde uttænkes,
utprøves, hvortil der ikke alene fordredes skarpsind
skaperaand, hvad Watt i høi grad besat, men ogsaa
penger, hvad han ikke hadde. Det var ikke litet,
hvad hans forsøk kostede. Allerede i 1767 hadde
han til sine forsøk brukt over 1000 i, trods forsøks
maskinens smaa dimensioner. Watt fik derfor sluttet
kontrakt med dr. Roebuck, direktør for Carron Iron
Works i Skotland, hvorefter denne skulde ha 2/& av
den forventede gevinst mot at bestride alle tidligere
og fremtidige utgifter. Og dermed hadde Watt faat
arbeidsro.
Først forsøkte han forskjellige former for konden
satoren og stansede ved indsprøitningskondensatoren,
trods at han likte overflatefortætteren bedre, men den
første faldt enklere, da den ikke nødvendiggjør luft
pumpe, hvad Watt regnede som en stor fordel. Der
paa lukkede han den hittil aapne cylinder og lot
stempelstangen gaa gjennem en pakboks, ogsaa for
at formindske varmetap ved den ydre lufts indvirken.
Det næste skridt var anbringelsen av en dampmantel
rundt cylinderen for at hindre avkjøling av denne.
I 1769 uttok Watt patent paa sine forskjellige
opfindelser og nævner som grundsatser for sin metode
til at formindske damp- og kulforbruket ved ildma
skiner,
1. at cylinderen maa omsluttes av damp eller lig-
nende ophetet legeme, maa isoleres og der maa
ikke slippes ind noget stof, der er koldere end
dampen,
2. at dampens kondensation maa foregaa i særskilt
beholder, der ved vand eller kolde legemer holdes
mindst saa kjølig som den omliggende luft,
3. at der ogsaa kan anvendes dampens spændkraft
istedenfor som tidligere lufttrykket til at drive
stemplet tilbake, og ifald koldt vand ikke haves,
kan dampen slippes ut i det fri istedenfor i kon-
densatoren,
4. at luft og ikke kondensert damp maa suges bort
fra cylinderen og kondensatoren ved en pumpe.
2ÖÖ kLÉKTiOTEKNlSK TiDSSR RIÉf IÖIÖ, No. 2o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
