Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sognnes fremholdt den store forskjel som der er
mellem Østland og Vestland i de her omhandlede
forhold. Der bør medtas vestlandsrepræsentant.
Christensen gjorde opmerksom paa at komite IV
ifjor hadde indstillet sit arbeide i tarifsaken, idet den
ansaa en samarbeidning av tarifferne umulig.
Sekretæren pointerte at det ikke gjaldt fælles priser
for verkerne, men at det nu var principperne for
tarifdannelsen som skulde utredes.
Motorer med
Efter Electrical World gjengis i det følgende en
artikel av L. I. Adams, hvori fremhæves nødvendig
heten av en mere korrekt angivelse av motorers yde
evne end den nu brukelige.
Ved bestemmelse av en motors størrelse vil man
selvfølgelig heller vælge en for stor end for liten type.
Foruten at imidlertid anskaffelsesomkostningerne ved
anvendelse av unødig store motorer blir høiere end
nødvendig, blir ogsaa driftsomkostningerne større. Man
skulde imidlertid nu, med det kjendskap man besitter
til de forskjellige arbeidsmaskiners kraftbehov, være
istand til i hvert enkelt tilfælde at bestemme motorens
nødvendige størrelse og forskjellige tekniske data som
dreiemoment ved startning og fuld belastning, drifts
periode m.v. En rigtig dimensionert motor maa kunne
utvikle det nødvendige dreiemoment baade ved igang
sætning og under normal gang, likesom den maa taale
enhver rimelig overbelastning i en viss tid, uten at den
ved termometer maalte temperatur overstiger 90° C.
Hvad man først maa ta hensyn til ved valg av
motor, er det forlangte dreiemoment. I almindelighet
uttrykkes startningsdreiemomentet i procent av dreie
momentet ved fuld belastning. Av hensyn til større
nøiagtighet vilde det imidlertid være heldigere at ut
trykke motorens absolute dreiemoment ved stilstand i
kg.-m. Efter at startningsmomentet er fastlagt, maa
forholdet mellem dreimomentet ved startning og nor
mal gang bestemmes. Er dette forhold relativt stort,
angis derved, at en kompound- eller serieviklet like
strømmotor bør foretrækkes fremfor en shuntviklet,
eller at en dreiestrømmotor med slæperingsanker vil
være bedre egnet end en motor med kortslutnings
anker. Rigtig bedømmelse av dreiemomenterne tillåter
hyppig valget av en mindre motor end ellers vilde
været tilfælde.
Det næste spørsmaal angaar topbelastningsdreie
momentet, der som oftest uttrykkes i procent av fuld
belastningsdreiemomentet. Ogsaa her vilde det være
heldigere at anvende den absolute uttryksmaate i kg.
pr. m.-radius. Tilstrækkelig spillerum maa selvfølgelig
tillätes mellem arbeidsmaskinens kraftbehov og det av
motoren utviklede dreiemoment. Det maksimale
dreiemoment som motoren kan utvikle uten for sterk
avtagen av omdreiningstallet er i almindelighet av
større betydning end motorens hk.-ydeevne, idet en
kontinuerlig ydeevne.
mindskning av hastigheten ved topbelastning i mange
tilfælder er fordelagtig.
Man maa dernæst bestemme motorens nødvendige
hk.-størrelse. Denne vil væsentlig angi hvorvidt mo
toren er istand til at utføre det forlangte arbeide i et
bestemt tidsrum uten at ophetes for sterkt. Opvarm
ningen er væsentlig av interesse forsaavidt som isola
tionens levetid er avhængig derav. Forskrifterne maa
derfor angi en grænsetemperatur der er saavidt lav
at isolalationsstoffe, der til stadighet er utsat for denne
temperatur, ikke forringes med hensyn til sin isolations
evne. Efter indgaaende undersøkelser har American
Institute of Electrical Engineers fastsat 105 0 C.
som en sikker grænse. Spørsmaalet er nu: Vilde
isolationen vare længer ved en lavere temperatur? De
amerikanske forskrifter sier herom: »Der synes ikke at
være nogen fordel ved at arbeide med lavere tempe
ratur end sikkerheten tilsier, forsaavidt angaar isolati
onens levetid. Isolationen kan ødelægges av forskjel
lige aarsaker. En saadan ødelæggelse skyldes imidler
tid i almindelighet ikke den temperatur med hvilken
der er arbeidet, forutsat at sikkerhetsgrænsen ikke er
overskredet.* Efterat en passende øverste grænse
er fastsat, er det næste skridt at vælge en betryggende
norm for den omgivende lufts temperatur. Av The
Am. Inst. er herfor fastsat 40° C., hvilken temperatur
i en bygning repræsenterer en overordentlig varm dag.
Ellers er 21 0 C. den gjennemsnitlige rumtemperatur.
Paa den internationale konferance i 1913 enedes næ
sten alle de elektrotekniske komiteer om at fastsætte
en omgivelsestemperatur av 40° C. Kun et par lande
i Nordeuropa ansaa en temperatur av 35® C. som
tilstrækkelig betryggende.
Av det foregaaende fremgaar, at en motor kan
beregnes for enhver temperatur, som basert paa en
omgivelsestemperatur av 40° C., ikke överskrider
105° C., hvilket svarer til en temperaturstigning av
65° C. Det maa imidlertid erindrés, at de nævnte
temperaturer er de maksimal tillatte. Temperaturen
av de indre og utilgjængelige dele av motoren er
meget vanskelig at bestemme. Man har derfor antat
en temperaturdifferens av 15 0 C. mellem de indre og
ytre dele, saaledes at den høieste maalte temperatur
ikke maa overskride 90° og temperaturstigningen ikke
So° C.
Oftedahl fremla følgende forslag:
»Det overdras en komite at utrede hvad der maa
gjøres for at hæve elektricitetsverkernes økonomi sær
lig med hensyn paa valg av tarif for by og land samt
tilveiebringelse av tilfredsstillende og hensigtssvarende
kontrolapparater.«
Man diskuterte derefter komiteens sammensætning
og medlemstal, hvilket siste fastsattes til 3 mand.
Som komitemedlemmer valgtes dernæst Traaholt,
Norberg-Schulz og Oftedahl. (Fortsættes.)
No. 2å, 1919 elektroteknisk tidsskrift 20é
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
