Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved helt lukkede motorer er differensen mellem
det varmeste punkt og den maalte temperatur mindre,
hvorfor en temperaturdifferens av kun io° C. er tillatt
for saadanne motorer. Den tillatte temperaturstigning
er saaledes 50° C. for aapne og 55° C. for lukkede
motorer. 1 tilfælde av at omgivelsestemperaturen ligger
under 40° C. f. eks. 20° kan det synes som om mo
toren kunde arbeide med en større temperaturstigning.
Dette er ogsaa i enkelte tilfælde mulig, men er dog
noget resikabelt, og forskrifterne tillåter ikke saadanne
belastninger som foraarsaker en større temperaturstig
ning end 50° resp. 55 0 C. Standard Rules uttaler
herom:
»Den i normerne fastsatte maksimaltemperatur eller
temperaturtilvekst maa ikke overskrides, likegyldig hvor
høi omgivelsestemperaturen er. For hvis maksimal
temperaturen overskrides, vil isolationen ta skade, og
hvis den maksimale temperaturstigning overskrides, kan
överbelastningen foraarsake, at andre dele av motoren
beskadiges.«
Hvad hk. -angivelsen angaar, saa anvender The
Ana. Inst. baade betegnelsen kontinuerlig og diskon
tinuerlig avgit effekt.
Betegnelsen kontinuerlig avgit effekt angir, at en
motor kontinuerlig kan avgi en viss ydeevne uten at
dens temperaturstigning overstiger 50° C. Den anden
betegnelse angir den energimængde en- motor kan avgi
i et bestemt tidsrum f. eks. 5, 10, 15, 30, 60 eller
120 min, uten at dens temperaturstigning överskrider
50° C., forutsat at motoren efter hver driftsperiode og
før hver igangsætning avkjøles til en temperatur, der
ikke ligger mer end 5 0 over omgivelsestemperaturen.
Motorer f. eks., der betjener ventiler, vælges al
mindelig for en driftsperiode av 5 min., fordi driften
normalt er intermitterende, og hovedfordringerne stilles
til mekansk styrke og dreiemoment. ’ Kranmotorer
vælges ofte for 30 min. drift, fordi driftsperioderne
for disse motorer er længere. Motorer for verktøi
maskiner, kompressorer o.l. dimensioneres hyppig for
60 eller 120 min. drift. En verktøimaskine kan un
dertiden arbeide i en længere tid end forutsat, men
belastningen varierer saaledes, at den resulterende
opvarmning blir den samme som hvis motoren hadde
arbeidet med fuld belastning i den förutsatte drifts
periode.
Hvor hensynet til opvarmningen er det avgjørende,
kan hk.-ydeevnen betegnes som den ækvivaleute be
lastning, der bevirker den samme opvarmning som
vilde opnaaes, hvis motoren arbeidet kontinuerlig med
fuld belastning. En 10 hk. motor vil f. eks. utvikle
10 hk. i en bestemt tid uten skadelig opvarmning,
eller den kan arbeide med varierende belastning der
resulterer i den samme opvarmning.
En motors effekt (kapacitet) og ydeevne er ifl. Am.
Inst. ikke helt enstydige begreper, skjønt de anvendes
om hverandre. Ved en motors effekt forstaaes den
maksimale energi, som i et bestemt tidsrum kan avgis,
mens ydeevnen er den energiangivelse der er paa
stemplet firmaskiltet. Dette burde forøvrig være for-
Telefon 1605 — Redaktør:
synet med opgave over startnings- og maksimale dreie
moment m. v., likesom det burde paastemples den
kontinuerlige effekt, som i henhold til det forangaaende
er den energimængde motoren kontinuerlig kan avgi
uten at temperaturstigningen överskrider 50° C.
Hittil har det været almindelig for motorer med
en viss kontinuerlig ydeevne at tillate 25 pct. over
belastning i to timer, saaledes at f. eks. en 10 hk.
motor kan avgi 10 hk. med en temperaturstigning av
blot 40° C. og i to timer avgi i2 1/a hk. med en
temperaturstigning av 55° C. Temperaturstigningen i
disse to timer er bare et par grader mindre end den
vilde været efter otte eller ti timer. Følgelig er denne
motors kontinuerlige ydeevne ii 3/8 hk. og den diskon
tinuerlige ved 30 min. drift 15 hk. Betegnelsen 10 hk.
er saaledes misvisende.
Ved beregning av motorer vil man for at ha en
viss sikkerhet holde sig under de fastsatte 50 0 tem
peraturstigning, og sikkerheten økes derved, at om
givelsestemperaturen sedvanlig vil ligge under 40 0 C.
De fleste motorer gaar ogsaa underbelastet. Ved
stikprøver er konstatert, at motorerne i almindelighet
er fra 20 til 25 pct. større end nødvendig. Der
skulde derfor være meget som talte for at man gik
over til at beregne motorerne for kontinuerlig avgit
effekt eller kontinuerlig ydeevne. Da vet man nøi
agtig hvormeget motoren kan belästes, mens den tid
ligere tillatte 25 pct. overbelastning gav et uklart be
grep om hvormeget man kunne faa ut av motoren.
Var belastningen konstant, utnyttedes motoren for litet.
Den nye betegnelsesmaate sløifer de 25 pct. overbe
lastning og angir kun hvormeget motoren kan belästes
ved kontinuerlig drift.
Nogen forvirring skyldes det indtryk, at motorer med
kontinuerlig angit ydeevne ikke taaler overbelastning.
Derfor bør oplyses, at motorerne garanteres at taale
50 pct. momentan overbelastning. — Skulde der for
langes en temperaturstigning av blot 40 0 istedetfor
50° C., reduceres ydeevnen med 17 2jz pct., saaledes
at en to hk. 50° motor vil arbeide som 8,33 hk.
motor med 40° temperaturstigning.
Den nye betegnelsesmaate sætter den projekterende
ingeniør istand til at vælge den motor, som passer
bedst i hvert enkelt tilfælde, og utelukker enhver
usikkerhet som den tidligere garanterte overbelastnings
evne medførte.
Statens vasdragvæsen
Vasdragsdirektøren foreslog bøsten 1918 oprettet en elektro
teknisk avdeling, hvilket forslag blev optat av Arbeidsdeparte
mentet. Ved stortingsbeslutning av 3. mai er den nye avdeling
oprettet fra X. juli d. a. Som avdelingens chef har Arbeids
departementet 11. juli d. a. beskikket overing. Joh. A. Haga.
Berg
H. G.
faar egen elektroteknisk avdeling.
Redaktionen sluttet 4. september.
;-Jæger. — Daas gate no. 18.
I
Morten Johanssen boktrykkeri.
206 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT i9lS, No. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
