Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 19. september 1919 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
des for oftentlige midler de store rikskvælstofverker i
Piesteritz som faar kraft fra kraftverket Golpa, og i
Chorzow som forsynes med elektrisk energi fra de
Oberschlesische elektricitetsverker. Selskapet for kvæl
stofgjodsel utvidet sit verk ved Knapsack og bygget
et nyt i Gross-Kaina. Louzaverket satte op flere kar
bidovne i Waldshut og oprettet et nyt karbidverk i
Spremberg. Ogsaa paa andre steder i Tyskland hvor
man hadde forholdsvis billig elektrisk energi oprettedes
karbidverker. Den samlede produktion av kalkkvæl
stof anslaaes for aaret 1918 til ca. 400000 ton. Det
lykkedes saa nogenlunde at tilfredsstille hærledelsens
krav, mens til gjengjæld landbruket kun fik sig til
delt en ringe mængde kalkkvælstof. Betydelige kar
bidmængder benyttedes av metalindustrien til sveis
ning, likesom karbid ogsaa anvendtes til fremstilling
av alkohol, eddiksyre og azeton. For salpetersyre
fremstilling i lysbueovne bygget selskapet Elektro-
Nitrnm to anlæg, det ene i Ischormwitz ved Golpa
og det andet i Rhina like ved kraftverket Laufenburg.
Det førstnævnte anlæg blev i 1917 fuldstændig øde
lagt ved en eksplosion og ikke paany opbygget. I
Østerig-Ungarn byggedes to nye kalkkvælstofverker
ved Falkenau (ved Karlsbad) og ved Maria-Rast i
nærheten av det nybyggede Drau kraftverk. Hvad
de neutrale stater angaar, saa fordoblet Schweiz sin
karbidproduktion, der i 1918 androg til ca. 90000 ton.
For at fremstille. alkohol av karbid bygget Louzaver
ket i Visp et anlæg med en aarsproduktion av 10000
ton alkohol. Endvidere oprettedes i Syd-Frankrike et
nyt kalkkvælstofverk og ogsaa Italien fordoblet sin
produktion. I England utvandt man av norsk kalk
kvælstof salpetersyre og ammoniumnitrat. I Amerika
utnyttede det ved Niagara beliggende store verk
America Cyanamide Co. sine anlæg til det yderste.
japans karbidproduktion økedes til ca. 60000 ton i
1918.
Aluminium. Før krigen fik Tyskland sin Alumi
nium væsentlig fra det schweiziske Aluminium
industri A. G. hvis største verk ligger ved Siders i
Wallis, og som skaffer sig den nødvendige lerjord fra
et eget anlæg ved Marseille. Da dette blev beslaglagt
gjaldt det at skaffe nye bauxitleier. Bauxitleierne i
Ungarn i Karawanken og i Dalmatien viste sig til
strækkelig rikholdige saa at man i Tyskland seiv op
rettet store aluminiumsverker, deriblandt Lauta-verket
ved Hoyerswerda. Schweiz øket sin produktion til
ca. 20000 ton aarlig. I Norge steg aarsproduktionen
angivelig til ca. 16000 ton. Foruten det franske
Soc. Norvögienne des Nitrure i Arendal og Tyssedal
og Britisch Aluminium Co. i Vigeland dannedes et
nyt selskap Norsk Aluminiums Co., der kjøpte Soc.
des Bauxites et d’Alumine de Provence. Av entente
landene besat Frankrike allerede før krigen en be
tydelig aluminiumsindustri. Syndikatet 1’Aluminium
francais fremstillet i 1914 125000 ton aluminium.
Det disponerer nu over 120000 hk. og 15 fabriker
med 12000 arbeidere. De forenede stater som alle
rede før krigen med en aarsproduktion av ca. 40000
ton dækket mere end det halve av verdens alumini
niumsbehov øket sin produktion i 1915 til 50000 ton,
1916 til 90000 ton og i 1918 til over 100000 ton.
Verdens produktionen av aluminium ansloges for 1918
til 150000 ton, medens det i 19x3 kun androg til
ca. 68000 ton.
C/ilor. Elektrolyse av vandige løsninger av chlor
natrium eller chlorkalium har i snart 30 aar været
anvendt i Tyskland for fremstilling av ætsnatron eller
ætskali, som i store mængder forbrukes av bl. a.
sæpefabrikerne. Den frie chlorgas som ved denne
proces utvikler sig paa anoden er for det meste blit
forarbeidet til chlorkalk eller bragt i handelen som
flytende chlor. ’Pil gaskampe tiltrængtes imidlertid
saa store chlormængder at de forhaandenværende
elektrolytiske anlæg maatte utvides og nye bygges.
For det meste anvendtes Siemens-Billiter bad. Tal
mæssige opgaver for disse anlæg er dog endnu ikke
tilgjængelige.
Ferrolegeringer, elektrostaal m. v. Jernindustriens
opgave, at skaffe hær og flaate beste sort staal, for
dret store mængder ferrosilizium samt ferromangan,
ferrochrom, ferrowolfram o. s. v. Da man ikke fik
nok derav fra det neutrale utland, byggedes i Rhin
landene, i hrunkulgebetene og ved øvre Rhin et stort
antal elektriske ovner til utvinding av disse saakaldte
ferrolegeringer, saa at det lykkedes at dække behovet.
Ikke ringe vanskelighet beredte anskaffelsen av raa
stoffe, som f. eks. chromertser, som man før krigen
hadde faat fra Nykaledonien og Portugisisk-Østafrika.
Ferrosilizium med 90 %’ siliziumgehalt blev særlig frem
stillet til anvendelse ved transportable vandstofgas
anlæg for balloner.
Særlig vegt blev lagt paa fremstilling av kunstige
slipemidler i det tilførselen av græsk smergel og
amerikansk karborundum ophørte. Mayer og Schmidt
utvidet sit smelteverk i Rheinfelden og Schønherr
satte paany Diamantinverket i drift. Nortonselskapet
oprettet et smelteverk ved Køln.
Elektrode fremstilling. For at skaffe de mange
nye smelteanlæg de nødvendige kulelektroder strak
de forhaandenværende fabriker ikke paa langt nær til.
Der oprettedes derfor av Gebr. Siemens & Co., Berlin
Lichterfelde, Planiaverkerne i Ratibor, Ges. fiir Teerver
wertung i Rauxel og Conradty ved Niirnberg store
nyanlæg. Tiltrods for at raastoffene var daarligere
end før krigen lykkedes det at fremstille gode elek
troder, der fuldt ut tilfredsstillet de fordringer til me
kanisk fasthet som stilledes av mange nye ovne som
f. eks. rikskvælstofverkernes kjæmpemæssige karbidovne.
Norsk Elektroteknisk Förening’.
Paa generalförsamlingen den 26de juni d. a. blev
der fattet beslutning om at foreta uravstemning i spørs
maalet om föreningens organisation. Denne avstemning
vil bli iverksat i den nærmeste fremiid.
Til medlemmernes orientering meddeles her føl
gende om saken.
Paa föreningens møte i Trondhjem den 21de
juni d. a. blev der av direktør Arne Høeg fremsat
forslag om at föreningens organisation blev basert
paa dannelse av lokale grupper. Til at fremkomme
med forslag til forandring av lovene paa dette punkt
No. 26, 1919 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
